NatalieZahle_1914

1 5 8

danne, hvad hun havde givet i Sølv- og Guldbarrer, til gang­ bar Mønt for de yngre. Anderledes over for de unge vordende Privatlærerinder. Disse samlede hun gerne om sig Fredag Aften, der for dem sluttede Læseugen, og gennemgik da et af Evangelierne eller et af Brevene, og i disse Timer havde hun en saa lyttende og andagtsfuld Skare om sig, som det kun sjælden forundes en Forkynder eller Lærer at samle, og under den Veksel­ virkning, der fandt Sted mellem den talende og de lyttende, var det, som Ordene fik Vinger og løftede de unge Sjæle højt op over Døgnets Tummel og Travlhed. Disse Fredagaftener var desuden Mødeaftener, hvor Skolens Venner, tidligere Elever og Lærere, kunde sætte hinanden Stævne; de blev saaledes et Baand mellem Fortid og Nutid, og Savnet var stort, da disse Aftener faldt bort af sig selv, idet Eftermid­ dagsundervisningen henlagdes til Formiddagen. Efter dette Forsøg paa at skitsere Frk. Zahle som Lærer­ inde i sine Hovedfag genoptager jeg Beretningen om Livet i Barneskolen ved Gammelstrand. . ~TeS haf ovenfor paavist, hvorledes Frk. Zahle allerede i sin 1850 indsendte Skoleplan slog til Lyd for den dengang meget dristige Tanke at forlænge Skoletiden for den unge Pige indtil det fyldte 16de Aar. Men jeg har tillige fremhævet, hvor klar hun var over, at det sidste Skoleaar — Ungdoms- aaret — maatte have en friere, mindre skolemæssig Karakter end de tidligere. Denne Tanke syslede hun stadig med, men der gik næsten ti Aar, før hun vovede sig til det første svage Forsøg paa at realisere den. Som det saa tit var Tilfældet, kunde Frk. Zahle i lange Tider sysle med en kær Tanke, indtil en ganske bestemt ydre Anledning fremskyndede dens Indtræden i Virkelig­ hedens Verden. Saaledes her: I 1861 var der i hendes ældste Klasse en Elev, som hun havde særlig kær, og som ogsaa paa sin Side følte sig stærkt knyttet til Frk. Zahle. Hun var en overordentlig tænksom, kundskabstørstende ung Pige, i