NatalieZahle_1914

164 »Hvorledes kan en »Kvinde« komme til at tale saa for­ kastende om en hel Række af sit eget Køn? Maatte dog ikke en aengstende Betænkelighed bringe hende til at holde inde med de stærkeste Udtryk, til at spørge sig selv, om dog ikke hermed skulde være sagt for meget? til at spørge sig selv, om det virkelig skulde være overensstemmende med streng Sandhed at sige: »Af de kvindelige Misfostre i aandelig Forstand er det, at Institutricerne fremgaa; som Vanslægtninge vegetere de uden kvindelig Sans og uden kvindelige Erfaringer, indtil de ere vantrevne nok til at ind- gaa til deres usalige Bestemmelse, — og er dog ikke det Meningen af, hvad der i Deres, min ærede »Tilskuerindes«, Udtalelser er ytret om os? Vor Tids Skoler ere til visse ikke ideale; jeg indrømmer villigt, at de lade meget tilbage at ønske; men jeg maa be­ nægte, at v i ikke have Blik for Manglerne, at v i ikke ar­ bejde med et idealt Syn for Øje. Ingen Forhold i denne Verden ere ideale, saa lidt i Hjemmet som i Skolen; overalt er der Misligheder, Smaaligheder, Usselheder. Ligesom Hjemmet derfor vel ofte kan have nok at stride med Fejl­ grebene eller Manglerne ved en Skole, saaledes kan Skolen ogsaa have ikke lidt at kæmpe med Svaghederne og Daar- lighederne i et Hjem.« — Længere nede skrives: »Hvorfor ikke antage, at en Kvinde, fuld af kvindeligt Liv, opfyldt af et lignende eller af netop d e t ideale Billede af et Husliv, som De selv har udkastet, fuld af Lyst til at virke for dets Muliggørelse, fuld af Tro paa, at l i d t k a n d e r d o g al ­ t i d u d r e t t e s , kun med Begæring om for sin Part at gøre et, om end nok saa lille Skridt fremad paa denne Bane, at en saadan Kvinde traadte ind i »Institutricernes og Gu­ vernanternes Kreds« med det Maal for Øje at virke til — at gøre sig selv mer og mer overflødig? Mon ikke noget saadant kunde tænkes som en M u l i g h e d ? Men hvis saa var, mon da virkelig den Skole, h u n forestod, turde kaldes en Kvindekaserne, hvor Smaapigerne indrulleredes i »Eman­ cipationsregimentet« ? Mon det dog ikke var at f o r m o d e , at der kunde arbejdes hen til en ægte Kvindeligheds Udfol­ delse? Mon det ikke var at h a a b e , at d e r f r a kunde ud- gaa, trods alle smaa og store Fejlgreb, trods alle forskyldte og uforskyldte Mangler og Vanskeligheder, unge Kvinder, der nok gad høre tale, men langt fra vovede at tale med, om Politik, Poesi og Kunst, der med Sans og Følelse for