NatalieZahle_1914

17 °g JeS> Fader skød bagpaa, og vor uundværlige Stuepige, Ingeborg, fulgte med. Det var et Optog som for Engle. Sær­ lig husker jeg to Udflugter, en til et Sted paa Marken, hvor der blev brudt Hør, og en til en Mose, hvor der blev skaaret Tørv. Jeg husker Folkene komme med udstrakte Hænder og Huen i Haanden for at hilse paa »Madammen«, og Fa­ ders og Moders stille Glæde. Men det var ikke altid, at disse Udflugter forløb uden Følger, ofte blev Moder angreben af Krampe, saa Niels, vor Kusk, maatte bære hende ind paa Sofaen. Det var en Ynk at se! Fader lærte os at lægge vore dækket med en vis Simpelhed, som i alt forenes der. Retterne var Suppe, Karudser, Andesteg og Rødgrød. For mig var der Fricadeller istedenfor Fisk. Rødvin og Madeira paa Bordet, og da jeg af en Hændelse kom til at sige, at Rhinskvin var den eneste, jeg nogenlunde kunde taale, vips, sprang min lille Præstemand ned i Kjælderen og hentede en lang grøn Flaske, hvoraf jeg da drak med dem alle. Om Eftermiddagen kunde vi dog spadsere lidt, efter at jeg havde siddet og passiaret med Anna, medens Herrerne havde faaet en lille behagelig Hvilesamtale inde i Holtens mageløs be- quemme Studerekammer. Den Aften gik vi tidlig til Sengs, fordi der var berammet Tour til næste Dag. Kl. ii om Mandagen vare vi i fuld Puds, da en deilig stor Wienervogn med fire Heste holdt for Døren til de baade Præstemadammer; den smukke Postvogn, de havde her, kørte Holten selv for Herrerne og begge Barnepigerne. Mine Glutter sadde paa Forsædet nok saa stoltelig i den deilige Vogn, og nu gik Touren til Sæby Præstegaard for at gjøre Visite hos Storcks. Veien dertil gik tæt forbi Lindegaarden igjennem Krabbesholm og en smuk Skov, anlagt af Con- ferentzraaden. Ved Vejen vare flere Huuse byggede alle i ens Form med nydelige Hauger udenfor. Nu knaldede Kudsken med Pidsken, og vi kjørte ind gjen- nem Byen til Præstegaarden. V i vare alle komne ind i deres nuværende meget maadelige Stuer, inden de kom hjem fra en Spadseretour. Storck var meget glad ved at see mig og Børnene hos sig, Konen var mig jo meer fremmed, men den søde Madame Baagøe traf jeg der. V i gik nu ud at besee deres smukke nye Stuelænge. I en mindre Stiil bliver den N atalie Zahle. 2