NatalieZahle_1914

i 8

smaa Hænder ind i Moders, inden Krampen tog Overhaand, og der stod vi taalmodig og ventede, til det blev bedre. Men disse Anfald efterlod et uudsletteligt Indtryk paa mig, og det var kun med stærk Overvindelse, at jeg senere i Livet, da jeg fik Pensionærer i Huset, kunde deltage i Plejen af den Slags Patienter. Ligeledes husker jeg, at Fader havde op­ lært os til hurtigt at springe hen og hjælpe Moders ene Fod over Dørtrinet, naar hun paa sine Krykker gik fra den ene Stue til den anden. En Gang var jeg for optaget af min Leg til straks at springe op og hjælpe hende. Min Fader, indrettet ligesom Holtens, men af Bindingsværk og med Straatag. Sophus fik meget Mod paa at bygge en lignende. Da jeg havde faaet nøie Underretning, om hvad hvert Af- maal skulde være til, tog Christian Holten mig ved Armen og førte mig ud paa en saa nydelig Landsbykirkegaard, som man kan tænke sig, for derover at gaa ind med mig i hans Faders saa skjønt opbyggede Kirke. A t prædike i et saa smagfuldt Tempel, opført til Guds Ære, maa rigtignok være ganske henrykkende. Paa et smukt' rødt Fløiels Altertæppe tog den Knipling sig herlig ud, som jeg havde seet de to gode Søstre sye paa til Kirkens Indvielse. Min lille Chri­ stian var med mig i Kirken og faldt ganske hen i Tanker ved at see paa den udmærket skjønne Altertavle. Skole­ bygningen har Holten ogsaa for nylig opbygget, og paa den er der et lille Taarn med en Klokke i, hvilket tager sig saa smukt ud fra Veien. Nu gik Touren til Lindegaarden, hvor alle Beboerne vare i Gaarden for at modtage os. Conferentz- raaden var saa god at ledsage mig ind i sin yndige, landlige Bolig. A l den Venlighed, der kan tænkes, mødte os her, og virkelig, vi mærkede knap, at vi ikke ogsaa vare Børn af disse elskede Forældre. O, hvor jeg tænkte mig Eders Godhed, ved at see Forholdet her saa ligt imellem Børn, Børnebørn og Bedsteforældre. De spurgte med megen Godhed til Eder, og takkede os saa meget, fordi vi havde glædet deres Børn med et Besøg, som nu, da de kunde see, jeg kunde taale det, bestemt maatte gaae for sig hvert Aar. Ved Bordet sad jeg imellem gamle og unge Holten. Nydelig var Serveringen, men uden al Glimmer. V i fik Ærtesuppe, en deilig Fiske­ budding, hvortil den gode Christian bemærkede, »den er god