NatalieZahle_1914

19 som saa min Optagethed, lagde da sin Haand paa mit Hoved og sagde: »Hvis du vidste, Natalie, hvor meget din Moder har lidt for din Skyld, saa vilde du aldrig glemme at springe for hende«. Fader havde vel en Slags Studereværelse paa den anden Side af »Salen«; men alt hans Arbejde, al hans Studeren fore­ gik dog mest ved Moders Side i Sofaen, hvis ene Hjørne var hendes Arbejdsplads. Hvad han fandt af værdifuldt under sin Læsning, hvad han selv skrev, meddelte han hende her. A f hans Læber hørte hun først hans Prædiken til hver Søn­ for daarlige Halse«, — saa Andesteg, Rødgrød og Jordbær. Noget af hvad der frapperede mig, var, at der var otte Kry- stalskaale paa Bordet med Strøesukker, og at Rhinskvinen, som Christian strax fik paa Bordet til mig, blev drukket af grønne Glas og var i grønne Flasker og Sukkeret dertil i grønne Skaale. Faderen gav samme 3 Sorter V in som Søn­ nen. Betænk, at Conferentzraaden selv bar min Pude og en Skammel til Bordet. Fru Thiele sad paa hans anden Side. Hun har det nydeligste lille Barn, man kan see, og dette lille Pus maatte sidde lidt ved Bordet, for at Conferentz­ raaden kunde glæde sig ved alle de forskjellige Størrelser af Børn. Mine to vare meget overgivne og lykkelige, hvilket desværre en affaire beviiste. Natalie havde faaet lidt Viin i et af disse herlige Glas; da hun har drukket det ud, sætter hun det med saadan Kraft paa Bordet, at det sprang i tu- sende Stykker. Det var nu ikke saa godt gjort, men hun bad »Kongen« om Forladelse, (som hun herhjemme kalder ham) og han sagde, at han var slet ikke vred, og Fader og Moder maatte ei heller være det. Da vi havde spiist, var Veiret smukt, og jeg listede mig lidt udenfor. Snart var den gode Præstemand min Ledsager og nu viiste han mig om­ kring i en Hauge, der er større end Frederiksberg. Man var helt forundret over vor Forsvinden og jodlede for at faa Svar, hvor vi vare. Men jeg var ret meget glad over denne Vandring, da jeg i et større Selskab ikke saa vel havde kun­ net faa Tid til at høre hans Bemærkninger ved ethvert smukt Sted. Endelig mødte vi Confererttzraadinden med Anna og Sophus og nu overlod Christian mig til deres Førelse. Den søde Moder viste mig Idas Minde og fældede Taarer i al sin 2 *