NatalieZahle_1914

22

Om min Faders førnævnte Jagtlyst er der senere fortalt mig følgende: Husjomfruen havde sagt til Fader, at vi i den nærmeste T id manglede Kød, som Moder kunde taale. Det var just, som han steg til Hest en Søndag, for at ride til Annekset Flyng. Fader tog sin Bøsse med, og da han paa Vejen fik K ig paa en Hare, skyndte han sig hen til Degnen for at bede ham synge en lang Psalme efter Indlednings­ bønnen. Snart efter kom Fader tilbage, tog sin Plads for Alteret, messede, prædikede og forrettede den hele Tjeneste. Ved Hjemkomsten fik Jomfruen Haren; men — nogle Dage efter kom der en Mand fra Flyng og fortalte Præsten, at en Modstander af ham havde hørt om hans Bedrift og vilde klage over ham til Kongen ved første Audiens. Manden til­ bød Fader straks at køre ham lige til Hovedstaden. Det lod til at skulle blive alvorligt. Fader tog sin Præstekjole med, og iført den mødte han ved Audiensen, hvor ganske rigtig »hans Fjende«, som Manden havde sagt, ogsaa var mødt. Paa Grund af Præstekjolen kom Fader først ind og fortalte Kongen, hvad der var sket. Frederik 6 . hørte ham stille til Ende, klappede ham saa paa Skulderen og sagde: »Vær De rolig, der skal ikke blive rørt et Haar paa Deres Hoved! H ils Deres Kone og ønsk hende god Bedring!« Denne H i­ storie har jeg atter og atter hørt Slægt og Venner fortælle, og det var ikke underligt, at der sneg sig lidt Nag ind i mit Hjerte til denne Mand, som jeg senere lærte at højagte og er bleven Tak skyldig for hans betydningsfulde litterære Virksomhed. Han fulgte sin Overbevisning, og jeg har al­ drig hørt et dadlende Ord om ham af min Faders Mund. Man har senere spurgt mig, om Menigheden ikke tog For­ argelse af hans Jægerlyster. Han blev nemlig tidt hentet til Jagtpartier paa de omliggende Herregaarde, f. Ex. Thal- bitzers paa Catrineberg, hvis Børn var min Broders og mine gode Kammerater. Jeg husker ogsaa Fader klædt i en grøn- lig Jægerfrakke med blanke Knapper. Stundom havde vi ogsaa Jagtpartier fra selve Præstegaarden, dejlige Dage,

Made with