NatalieZahle_1914
269
kollegialt Samarbejde, hvor et saadant kunde ske uden Ind griben i Skolens fri Karakter, men hævdede med Fasthed dens Selvstændighed som uafhængig Institution. Naar man betænker, at disse Forhandlinger førtes i hendes 83. Aar og paa en Tid, hvor hun Dagen igennem var optaget af meget andet Arbejde, som min Sygdom og Fraværelse paalagde hende, maa sikkert alle føle den mest udelte Beundring. V id nesbyrd herom modtog jeg da ogsaa paa mangfoldig Vis, medens jeg var borte, og det var, som kunde de ikke for stumme, da jeg kom tilbage. Naar jeg blot eksempelvis næv ner, at hun i hele den anstrengende Eksamenstid mødte præ cis K l. 8 om Morgenen ved Prøvernes Begyndelse, at hun personlig indførte Karaktererne i Protokollen osv. osv., maa dette vel i og for sig forbavse; naar hun ved Siden af evnede at skænke hver enkelt af Dimittenderne Opmærk somhed, at yde dem Trøst og Opmuntring eller tage Del i deres Glæde, alt som det ene eller andet tiltrængtes, er det vel ikke underligt, at Ordet »Beundring« endog forekom baade de unge E lever og Lærerne et fattigt Udtryk for deres Følelser. Endnu mere betydningsfuld for mig var dog den kærlige Forstaaelse, den aarvaagne Opmærksomhed for smaat og stort, der prægede denne Frk. Zahles »Vikartid«, noget, in gen har kunnet erfare i den Grad som jeg. Ved sine Besøg hos mig paa Hospitalet bragte hun mig Meddelelser i saa stor Udstrækning, som jeg kunde taale at modtage dem; ved min Hjemkomst overgav hun mig sine Dagbogsopteg nelser, supplerede med mundtlige Forklaringer, saa at jeg meget snart havde Overblik over alle forandrede Forhold og alle trufne Dispositioner, og i Løbet af forholdsvis kort Tid kunde glide ind i det daglige Arbejde uden i nævneværdig Grad at spore Følgerne af min lange Fraværelse. Dette var Frk. Zahles sidste store Virksomhedsperiode inden for hendes e g e n Skole, men frygtløst greb hun ind i den offentlige Strid mellem Østersøgades Skole paa den ene,
Made with FlippingBook