NatalieZahle_1914

2 7

Dog kjek han grov og uforsagt, Og Skatten blev for Dagen bragt, De Guldkorn dyrebare. Forhen skjultes Himmelguldet Dybt i Muldet; Nu vi have Skatten, som ei Rust kan gnave. Th i skal din Ære ei forgaae; Dit Navn med Gyldenskrift skal staae Paa Evighedens Bue. Naar Jordens Vise straale skal Som Stjernelys i Himlens Hal, Skal du som Solen lue. Tak dig offre Støvets Sønner —

Gud belønner: Morten Luther Christus selv i Favnen slutter.

Madame Qvist udbad sig Kongens Tilladelse til at lade denne Sang afsynge hvert Aar 31 . Okt. Huntilbød atskænke 250 Rbd. til dette Øjemed, Renterne af de 200 skulde Orga­ nisten have, og af Renterne af de 50 skulde Omkostningerne ved Sangens Optrykning bestrides. Den synges endnu hver 31 . Okt. i Vartov. En anden af Faders Sange, som jeg har brugt meget selv ved Aarsskiftet, er følgende:

Tiden flygter paa sin Vinge, Hurtigt vi ved Maalet staae; Hvad den nye T id skal bringe, Endnu intet Øie saae; Men b e g y n d i Jesu Navn, Da du naaer den rette Havn. Altid vexle Sorg og Glæde, Varig Fred ei findes her; Paa vor Pilgrimsgang vi træde Blomsten snart, snart Tidslen nær. G a a e din Gang i Jesu Navn! Da Du naaer den sikkre Havn.