NatalieZahle_1914

3i sige Godnat, flød der en Taarestrøm i Moders Skød under hendes varme Kys og kærlige: »Lille Natalie!« — og saa kom jeg i Seng. Ellers var vi vel begge, min Broder Chri­ stian, den senere Folketingsmand og Præst, P. Chr. Zahle, og jeg, nu og da »uartige« . Det var vore Forældres mage­ løse Husorden, at alle vore betroede Husfolk havde Lov til at irettesætte, ja vel endog tugte os, naar det tiltrængtes. Jeg ved aldrig af, at vi nogen Sinde vovede os til at klage derover. Sladder var en ringeagtet Bedrift og blev altid afvist med en Formaning om at bringe det i Orden mellem os selv. Paa Grund af et Stød i Hovedet, som jeg som lille havde faaet, da vi legede Skjul, ved at fare for hurtig ind under en Vogn og faa Beddingen i Hovedet, blev en gruopvæk­ kende A. B. C. lagt hen til mit 7 ende Aar. Derimod kunde jeg uden at vide stort af, hvad jeg gjorde, af mig selv i Timevis sidde og skrive min Faders Breve af, og saaledes maa jeg have lært at skrive, formodentlig ogsaa at læse. I alt Fald sad jeg den lange Vinter 1836 — 37 , da min Moder laa dødssyg, fordybet i Bulwers »Eugen Aram«, som maa være kommen til os i en Læsepakke. Den gjorde et mægtigt Indtryk paa mig. I min første Ungdom stod endnu en ædel Skurk for mig som et Mandsideal, og Madeline, den høje, skønne, stille Pige, som havde Mod til at overvære Pro­ cessen og end ikke veg tilbage i sin Troskab, skønt hun under denne anede Eugens Skyld, forekom mig som et Ideal af en Kvinde. A f andre Bøger fra min Barndom mindes jeg Coopers Romaner, især »Den sidste Mohikaner«, og af danske, Hauchs »Guldmageren«. A f min Faders hyppige Op­ læsninger, dels for os alene, dels med Tjenestefolkene som Tilhørere, husker jeg endnu mange Vers og skønne Prosa­ stykker, som Oehlenschlagers »Sokrates«, hvoraf jeg til de seneste Tider har kunnet lange Stykker udenad. Blev vi direkte kristelig paavirkede? Jeg ved det ikke. Men min lille Aftenbøn bad jeg lydig og glad, og det reli-