NatalieZahle_1914

34

tet og sagde: »Kan lille Natalie huske, da jeg fik den af Præ­ sten? Den er min bedste Skat«. Og Ingeborg viste mig Lage­ ner, Duge og Servietter, der var spundne og vævede i Hved- strup og sømmede og navnede af Moders egen Haand. Ogsaa Moders Fødselsdag var en Fest. Jeg husker saa- ledes Opfyldelsen af et af hendes længe nærede Fødselsdags­ ønsker, et Bogskab. Om Morgenen stod det paa skraa ud for Moders Seng, og paa det lille Kort, der fulgte med Ska­ bet, havde Fader skrevet: »Gid du til sildigst Alder sige maa: Min kære Sophus! Der skal Skabet staa! S. Z.« I Foraaret 1835 tog min Moder efter Prof. Saxtorphs Raad til København for i sine Forældres, Rodemester Bøttgers, Hus at oppebie en Begivenhed, der baade af hende selv og hendes nærmeste imødesaas med stor Ængstelse. Før sin Afrejse fra Hvedstrup skrev hun til sin Broder, Rasmus Bøttger, Præst i Barrit, følgende Brev: Kære Rasmus! Da jeg ikke med Vished veed, om din elskede Nora be­ finder sig i samme Omstændighed, som jeg desværre nu er fuldkommen vis paa er Hovedgrunden til min langvarige Svaghed, og dog saa inderlig gjerne ønsker at tale lidt ud af Hjertets Kroge med dig, ædle kjære Broder! inden som det nu lader til at mine lidet standsede Onder igjen bemestrer sig min stakkels, udmattede Person og nægter mig at føre Pennen med lidt Sammenhæng, saa er det da derfor, at jeg dennegang skriver til Eder hver især, for at du kan tilbage­ holde for din Nora, hvad muligen min tunge Sindsstemning heri tydeligt og mørkt vil udtale. Naturlig staaer det til dig, gode Broder, at meddele eller tilbageholde, hvad du selv finder for godt; min Tanke herved er blot ikke at ryste din gode Nora for meget. A f vor kjære Moder har du vist erfaret, at efter Saxtorphs erfarne Raad og vor egen gode Læges Tilskyndelse her, er det bestemt, at jeg i Byen hos de ømme, gode Gamle skulde oppebie denne tunge Stillings endelige Afgjørelse. Efter at Marcher for en otte Dage siden saae mig og erfarede, at S ø n d a g d. 29 . M a rts 1835 .