NatalieZahle_1914

36

Børn ere jo deres fortrolige Venner tillige, og vi vide jo, at Evnen desværre er saa langt svagere. Altsaa og i denne Henseende ængstede det tidlige Ophold i Byen mig, og du kan derfor troe, at jeg hjertelig beder til Gud, at mine Onder og Besværligheder ei maae tiltage, saa jeg nødes til den sna­ rere Flytning. Dine broderlige trofaste Linier, som fulgte Noras sidste venlige Skrivelse, glædede ret mit saart oprørte Hjerte. Du være da nu ret takket af den Søster, som føler sig saa lyk­ kelig ved at see mig kjærligt erindret af den, mit Hjerte hænger saa inderligt ved, saavel ved Slægtskabs- som Kjær- lighedsbaand. O ja, hvor gjerne blev jeg hos Eder Alle, ifald det saa er Guds Villie; men saa tænker jeg og stundom, hvilket er bedst, at forlade Verden, inden den bliver kjed af mig med alle mine Svagheder, eller muligen ved denne fore- staaende Affaire at paalægges flere Svagheder, hvorved jeg endnu blev mindre eller maaske intet for mine Kjære og blot levede til Besvær for dem, jeg helst vilde offre min hele Kraft, mine bedste Bestræbelser! A t see denne Sag fra en lys Side, endog fra en Helbredbringende, det formaaer jeg rigtignok ikke, ihvorvel der gives Mange, som ville fremstille det saaledes! Nu Gud glæde dig og velsigne dig i dit Huus og dit Amt! Vor Herre lade Eders kjærlige Samliv aldrig mørknes ved Sygdoms generende hvadse Pile! Skulde disse Linier muligen blive de sidste, inden den af- gjørende Time slaaer for mig, da behold i dem en Tak fra mit Søsterhjerte for den Kjærlighed og Godhed, du stedse skjenkede mig fra de tidligste Børneaar, og vær for mine Børn i deres modnere Alder, hvad jeg glædedes ved at see dig være dem i de svundne Aar, en kjærlig, ædelsindet Onkel! Nedbed Kraft for den Svage i Livets tunge Dage, og spred Trøst, hvor du kan, ifald? — Din hengivne Søster M i s s e . Jeg fulgte med hende til København, og i det halve Aar, hun opholdt sig her, kom jeg i Døtreskolen, hvor jeg fik Undervisning i de elementære Skolekundskaber. I Oktober fødte min Moder to Tvillingsønner. Uforglemmeligt staar for mig den Begivenhed, da min Moder efter sin Hjemkomst