NatalieZahle_1914

38

rejse?« »Ja, rejs og hold Deres Prædiken endnu i Morgen (Fastelavnssøndag), men kom saa og bliv herude!« Men om Søndagen holdt Vognen fra Hvedstrup udenfor Slotskirken for at køre Fader hjem hurtigst mulig; han kom en Time for silde. Moders Ansigt var i Sengen vendt mod det Punkt paa Vejen, hvor Vognen kunde ses. Jeg for­ stod, at Moder var død, men det var, som om jeg ikke vilde have det at vide af nogen anden end min Fader. Jeg undgik dem, der vilde tale til mig, deriblandt min Bed­ stemoder,og løb ud i Haven for at vente der. Der kom Vognen. Jeg løb atter tilbage for at møde den i Gaarden. Fader lod køre til en Side, for ikke at gøre Støj foran Indgangsdøren. Han stod hurtig af, kastede Frakken og løb ind i Soveværel­ set, hvor han segnede ned ved Enden af Moders Seng. Hvem kan nogen Sinde glemme et saadant Øjeblik? Hvad der blev talt? Jeg ved det ikke. Alle græd stille, mest min Fader, sid­ dende ved Hovedgærdet af Moders Seng, stundom holdende mig foran sig. Det blev Aften, og vi kom i Seng, jeg som sædvanlig i samme Værelse som mine Forældre, og Fader som sædvanlig ved Moders Side, idelig og idelig beskuende hende. Den Nat drømte jeg en Drøm, der har staaet klart for mig Livet igennem. Jeg syntes, jeg kunde se op til en dejlig stor Palme- og Blomsterhave. Op til den førte en Stige. Moder stod oven over den og modtog Fader, som straks kom efter. Begge stod de nu og saa ned, hvor min Broder kom efter, arbejdende sig op. Men mig vinkede de til med kærlige Smil, og til sidst løftedes Stigen, og jeg stod ene tilbage. At Fader snart vilde gaa bort, og at min Broder længe før mig vilde blive kaldt herfra, var fra den Nat min sikre Overbevisning. Det er ogsaa sket saaledes. Min Broder levede rigtignok meget længer, end jeg havde troet, svag som han fra Barndommen var. Men min Fader fulgte snart min Moder i Graven. Første Paaskedag prædi­ kede han med synlig Anstrengelse i Slotskirken, kunde ikke forrette Altertjenesten, men blev bragt syg hjem, og fjerde