NatalieZahle_1914

40 den T id paa Herlufsholm, men jeg, som var anbragt hos min Moders Forældre i København, naaede ikke alene hen til Fader samme Dag, han blev syg, men ogsaa Dagene der­ efter, ledsaget af Bedstefader. En Dag lod Fader mig give en Specie, som blev mærket og gemt som en Relikvie, indtil den en Dag sprang i et Nødens Øjeblik, endda efter at jeg havde begyndt min selvstændige Virksomhed. Sidste Dag kaldte han mig hen til sit Leje, tog min Haand og sagde: »Natalie, du var min Glæde! Bliv ved at være god!« Fader gav mig med dette Ord ligesom Programmet for mit Livs Virksomhed. Det var Hjertet, han pegede paa. Og midt under min Stræben for at tilføre Barnet, den unge Pige, den vordende Lærerinde rige og sikre Kundskaber, udvikle hos hende en klar Tankegang og alvorlig Virkelyst, har jeg al­

drig tabt mit Hovedformaal af Sigte: Hjertets Renhed og Viljens Styrke!

I N. Zahles Efterladenskaber findes fra den da gaarige Natalie følgende Breve til Broderen og Moderens Pige, Inge­ borg, samt en Taksigelse fra Bønderne i Faderens Anneks­ sogn. Udg.

9 . J a n u a r

1837 .

M a n d a g e n d.

Kjære Christian! Du har nok den troe at jeg ikke følte da Du reiste, men Jeg gjorde det modsatte, kjære Christian, jeg skal aldrig glemme Dig. Fader har været her i Hvedstrup, siden Du reiste, han kom i Løverdags Aften og reiste idag, han skriver Dig nok ogsaa snart til. Jeg troer at det er lidt bedre med vores kjære Moder; Doktor Marker, har været her idag, og sagte at det var bedre med Moder, end da han sist var her. Nu har jeg foet mig 6 Staalpende, som jeg sente 6 Sk. efter indtil Kjøbenhavn, men mine kjære Bedsteforældre sente de 6 Sk. tilbage igjen, tilligemed 6 Pende, nemlig Staalpende. Din Sovekamrat, Jomfrue Hansen beder Dig mange Gange at hilse. Hansigne Hjort skriver bag paa mit Brev, til Dig. Alle Tjenestefolkene beder Dig at hilse. Vorledes gaar det Dig med Dine Kamerater, ere de saa slemme ved Dig som