NatalieZahle_1914

4 4

Hjemmet som j æ v n b y r d i g ved Mandens Side. Jeg vilde forsyne hende med saa rige og velfordøjede Kundskaber, at hun aldrig i en Samtale blev overset eller overhørt med Barmhjertighed, men snarere kaldt paa af sin Mand som den fuldt ud kyndige Deltager og Meningsfælle. Jeg vilde fremme hendes Forstaaelse af sit høje Kald som Moder, stille, men bestemt virkende blandt sine Børn, som den altid tilstede­ værende, alvorlige, dog muntre, men aldrig forkælende og forvænnende. Jeg vilde virke til hendes Forstaaelse af Hu­ sets Førelse, aldrig ringe'agtende dens Betydning, altid rede nu til Hvedstrup. I Flyng blev Kjære Fader modtaget med Klokkernes Ringen og det blev Hved entil de ikke mere kunde see Ham, og det blev ligeledes i Hvedstrup. Bedste­ fader tog Hjem her og tilligemed Provst Hjort Spiste til Middag. Derpaa tog han med sin Gjæst til Hvedstrup for ogsaa her at følge vor Fader. Han blev efter eget ønske lagt saa tædt ved Moder saa at man kunde see Moders Kiste og de Kranse som var fulgt med hende og de vare ube­ skadiget og Friske — her blev ogsaa holt Tale og derpaa gik de. Levvel ønskes Du af din hengivne Natalia. T il Ingeborg, Moderens trofaste Pige, der sørgede meget over sin Frues Død, skriver N. Z . : Kjære kjære Ingeborg! Ved dit kjære Brev til mig Seer jeg at Du ikkun har saa liden Trøst vor Du er, derfor har jeg idag afskrevet tre af mine Bedsteforældres Sørgeqvad for at Du maaske derved kunde finde nogle trøstende Ord, og blande dem i dine rørende Følelser, men den kjære afdøde kan ikke mere komme til os derfor maa Du trøste Dig med at engang skal Du komme til hende vor intet mere skal adskille Dig og Moder, og der skal vi alle engang samles og der skal intet adskille os fra vore kjære forudgangne, thi som der staar i et af Sørgeqvadene de ere ikke tabte men forudgangne til en bedre Verden hen, dette trøster mig ogsaa, men vad der allermest trøster mig i min store Sorg det er »at en­ gang skal vi samles hiset og der skal indtet adskille os