NatalieZahle_1914

5 2

han første Gang efter denne Begivenhed skulde underskrive min Karakterbog, sagde han til mig: »Jeg har altid sagt, at i en Usandhed har vi aldrig grebet dig, nu kan jeg heller ikke sige dette«. Jeg gik fortvivlet fra ham. Jeg tror ikke, min Plejemoder vidste, hvor haardt hendes Strenghed kunde ramme, hun havde vist selv faaet en streng Opdragelse, og streng, som hun var mod mig og alle, som hun skulde lede, var hun ogsaa mod sig selv. Dog meddelte jeg aldrig noget af dette til andre, trods mange nysgerrige og medlidende Spørgsmaal fra Slægt, Venner og Kammerater. Jeg hørte endogsaa heftige Ord mod Fru E. af hendes Slægt og Venner i Anledning af mig, de havde ondt af mig. Naar jeg tav, var det da af Frygt, Hengivenhed eller Stolthed? Jeg frygter, det var mest det sidste; det var mig svært at være Genstand for Medlidenhed. E t forældreløst Barn træn­ ger saa haardt til et ømt og forstaaende Hjerte, — og selv da! Hvor har jeg lidt, naar jeg saa andre Børn skynde sig til deres Moders Favn og græde ud eller juble i hendes Arme. Hvor var det trangt at staa ene, naar de andre havde deres sikre T ilho ld ! Men denne Erfaring har gjort mig aar- vaagen i min Virksomhed for de forladte og ensomme. Jeg blev dybt greben af et Barns Hjertensgodhed, som en Lærer ved et Lærermøde fortalte mig om. Dette Barn havde en Gang, da han vilde straffe en af hendes Kammerater, stand­ set ham med det Udbrud: »Aa, Hr. B., hun har ingen Mo­ der!« Og aldrig har jeg fundet en Ansøgning til Lærerinder­ nes Understøttelsesforening mere værdig til Medfølelse end den Ansøgerindes, der en Gang skrev: »Jeg har aldrig kendt Fader eller Moder og ved næppe, hvem de er«. har jeg gode Minder fra de Aar, jeg var i Pro­ fessor Eschrichts Hus. Dog var der baade noget stort og smukt hos min strenge Opdragerinde, og Opholdet i deres Hus har haft Betydning for min Fremtid.