NatalieZahle_1914

55 Havde jeg den Gang læst om at »dø i Skønhed«, saa tror ieg jeg havde søgt Lejlighed dertil, naar jeg fra Skolen som laa paa Hjørnet af Løvstræde f hjem til Amaliegade! Den tredie Dag da jeg skulde gaa fra Skole blev jeg kaldt ind i Bestyrerindens private Værels , L der gik følgende for sig: »Natalie Zahle,,, sagde hun paa Dgansk ,tjeg har gjort mig a, Umage for at sætte , S « - per sammen, som Du gav mig i Haanden men^ g kunnet. Jeg kan altsaa ikke faa at vide, hvad Du har skre vet, og jeg vil ikke spørge dig, for ikke at friste dig ti nogen Usandhed. Men jeg kan ikke tro, at det har været saa s^e , og jeg vil ikke straffe dig med nogen Beskæmmelse. ,, _ her kunde jeg høre hendes Stemme skælve - Had dig ikke forføre til noget daarligt! Skriv aldrig noget, du ikke ka^ lægge i dine Foresattes Haand.,. Saa lagde hun Haand paa min Skulder, trykkede med den anden min aan o g _ gik. Der stod jeg - ikke et Ord var kommen ov mine Læber - først udenfor Døren brast jeg ‘ jeg gik lyksalig hjem, og hun havde vundet mit Hjerte hejegL har'ikke saa meget dvælet ved denne HUe Skolehisto­ rie for at illustrere min Part i den, skønt den kom til at tyde meget for mig, som for at sætte Frk T k e minde. Hvor fuldt pædagogisk handiede hun ikke kk ud af pædagogiske Kundskab«, mange - som ud af et stort Hjertes Forstaaelse tionen .M in Letsindighed, min Stilling i det strenge Hjem min Trang til Tillid og Mildhed! Hun handlede sto i dette Tilfælde, og det gjorde hun i mange smaa, va u blev mig klart, men hun blev hverken rigtig a fh o ld t anerkendt, jeg tror, fordi hun altid talte rans . For Resten var Skolen virkelig opdragende for m g ^ for de andre Elever ved sin Ordenssans, sin Redelighed^ alle Forhold og ved sin aarlige glade Fest, naar resultatet var blevet meddelt Forældre og Værger. (Mine