NatalieZahle_1914

56 Plejeforældre vardesværre aldrig til Stede). Bagefter blev der danset og leget af Hjertenslyst. Tonen i Skolen var god og tillidsfuld. Et Par af Lærerne vil jeg gerne omtale med særlig Tak. Først Tysklæreren i de højere Klasser, Hr. Hvalsøe. Hans Flid og Omsorg for selve Undervisningen og for hver enkelt Elev var enestaaende og berørte mig stærkt ved Eksemplets Magt. Han haltede meget stærkt, men ingen af os saa vist andet end hans store, opmærksomme og deltagende Øjne. Han var Punktligheden og Ordenen selv. Vi havde næppe sat os, før han kom ind med sine Bøger i Haanden. Naar vi skrev Stil, gjaldt det jo, at vi ikke skaffede os utilladelig Hjælp. Ingen Bog maatte ligge paa Bordet, selv gik han omkring og lagde smaa Oktav­ papirer foran hver enkelt Elev, paa hvilket han med egen Haand havde skrevet vore Opgaver, og et lignende Stykke fik vi til at skrive Oversættelsen paa. Hver Stil var natur­ ligvis møntet paa, hvad han nylig i Læsetimerne havde gen- nemgaaet. Mens vi skrev, kom vi enkeltvis op til ham og fik den forrige rettede Stil gennemgaaet. Vore Læsetimer var omhyggeligt indøvende, baade hvad det fremmede Sprog og Modersmaalet angaar. Og saa kendte han hvert Barn. De enkelte Ord, han har sagt mig, viste mig, at han, baade da jeg var lille og senere, var klar over mine Livsforhold. Kort før jeg gik ud af Skolen, forærede han mig et lille, af ham selv brugt Leksikon med de Ord: »For du har nok ikke nemt ved at skaffe dig et selv«. Jeg ved, at da jeg se­ nere begyndte at korrespondere med min Plejemoder, na­ turligvis paa Tysk, undrede hun sig over, hvor meget Tysk jeg kunde. Den anden Lærer var cand. theol. P. E. Lind, senere Bi­ skop Lind. Han greb mig ved sin beaandede Undervisning i Religion og Dansk. Der var noget frisk og frigørende over hans Vejledning i Religion, der fik mig til at tænke selv og læse i Bibelen. Om Lektielæsning husker jeg intet. Og i Dansk! Ja det var lutter Skønhed og Storhed, syntes jeg.