NatalieZahle_1914

64 undring og Medlidenhed saa ned til mig fra deres iste Plads. Dampskibene var den Gang smaa. Mit Ophold i Bjerre Mølle varede dog kun 1V2 Aar, da min Onkel i Barrit skaffede mig en bedre lønnet Plads i Ny­ borg hos en Dr. Holst. Afskeden var stærkt bevæget. Jeg følte dybt, at jeg var elsket, maaske mest af Forældrene. Madam Merwede skrev paa et Stambogsblad: »Gid De stedse maa have samme Kraft til at virke som Opdragerinde, som De har arbejdet med mine fire smaa, hvorfor De stedse vil elskes og agtes af Deres hengivne Ida Merwede. Det var ærlige, gode Ord! c. Nyborg. Atter blev jeg med »Hab und Gut« anbragt paa en Fjæle­ vogn og kørt til Horsens, og derfra gik Rejsen over Frede­ ricia, Middelfart, Odense til Nyborg. Paa denne Rejse følte jeg mig beskyttet af min Faders Navn. Ved Omstigningen paa Skibet fra Fredericia læste en ung Mand mit Navn paa mit Rejsegods. Han kom hilsende hen til mig og spurgte, om jeg var i Slægt med afdøde Sophus Zahle, og da jeg nævnte mig som hans Datter, kendte hans Omsorg for mig * ingen Grænser. Han besørgede alt og sagde, at det var ham en stor Glæde at gøre noget for hans elskede Lærers Datter. Denne unge Mand var den senere Mægler Degn. Han blev imidlertid i Jylland, og i Middelfart skulde jeg saa anbringes i Diligencen. Den bestod som bekendt af et min­ dre Rum foran til 3 Personer og et større bagved til 6. Vi var 3 rejsende Damer, men de to, der vist var meget for­ nemme og vante til Comfort, vægrede sig ved at tage mig ind til sig, hvis der var Plads i den store Kupé. Det var der, — der var 5 Herrer! Jeg saa vist meget bønligt til de to Damer; men de vilde ikke bemærke det, og jeg blev saa puttet ind blandt Mændene. Jeg var ikke glad. Herrerne havde snart placeret sig i Hjørnerne, og jeg maatte sætte