NatalieZahle_1914

6 g kom til København følte sig som den lille, han var, een blandt Hundreder. Jeg tog Del i Selskabs- og Ungdomslivet i Byens forskel­ lige Kredse; navnlig viste en enkelt Familie*) mig stor God­ hed og Venskab. Ogsaa Nationalfølelsen vaktes stærkt i mig, særlig ved »Fædrelandets« store Indflydelse paa mig. Jeg holdt Bladet, læste dets ledende og øvrige Artikler og dan­ nedes ved dets fortrinlige Feuilletoner. Denne vaagnende Fædrelandskærlighed fristede mig i øvrigt en Gang til at forsømme mine nærmeste Pligter, endogsaa mod Dr. Holsts bestemt udtalte Ønske, og — han havde Ret! Det var i Kri­ gens Begyndelse. 3. Jægerkorps var marcheret af, og det blev ordnet saaledes, at Damerne i Nyborg skulde lave Pa­ troner og indpakke og afsende dem til Hæren. Min Plads var jo uimodsigelig hjemme i Skolestuen, men min patrio­ tiske Stemning var saa stærk, at jeg syntes, jeg maatte tage Del i dette Værk, baade i Raadhussalen, hvor Patronerne lavedes, og i Krudttaarnet, hvor de fyldtes og indpakkedes. Jeg var naturligvis ikke uden en vis Uro i Sindet, hvor meget jeg end ved ekstra Læsning bagefter søgte at bøde paa mm Uret. Senere har jeg ikke undladt at slaa fast for de tilkom­ mende Lærerinder, hvor i sligt et Tilfælde deres Plads var. Her i Nyborg modtog jeg Budskabet om et Ungdomshaabs Tilintetgørelse. Medens jeg var i Prof. Eschrichts Hus i København, havde jeg lært en ung Mand at kende, og i det sidste Halvaarstid før jeg rejste til Jylland, blev det mig klart, at han var mig mer end almindelig kær. Skønt jeg alt den Gang anede, at der var en anden, der drog ham, levede jeg dog i det farlige Haab, at dette alligevel skulde føre til Lykke for mig. Jeg tror, min Plejemoder kendte mine Følelser, men aldrig berørte hun det haardhændet, men viste mig en velgørende og styrkende Tillid. Kun enkelte Breve fra og om ham naaede mig i mine allerførste Ung- *) Sikkert m enes her Fam ilien Schalburg, hvis Venlighed Frk altid senere om talte med stor Taknemmelighed.