NatalieZahle_1914

7 1 lens Interesse hjalp mig over Slaget; og efter den Tid var det en given Sag for mig, og jeg er aldrig bleven rokket deri, at kun denne ene Mand kunde have draget mig ud af den’ Gerning, som nu blev mit Livs store Kærlighed. Men denne Ungdomsdrøm, hvortil der ikke knyttede sig det aller­ mindste uædle, kun dyb Højagtelse og ungdommelig Beun­ dring, har staaet for mig som et lysende Minde og som en Skat, jeg ikke vilde have undværet, om den end har bragt Smerte ind i mit Ungdomsliv.

Hvis jeg var mægtig! — o, hvor stærk jeg skulde Magtens Scepter svinge, hvor skulde jeg til gavnligt Værk da Lunkenhed og Sløvhed tvinge! Min Viljes umodsagte Ord jeg sendte ud som Bud paa Jord! Og lydige, beredte Blik til Løn jeg for min Vælde fik. Hvis jeg var smuk! — al Verdens Glans jeg viste med Koragt tilbage! Imod mig selv jeg hver en Sans for Skønheds Tryllen vilde drage! Til Pryd jeg valgte Simpelhed og tiltvang den Ærbødighed; og glødende, henrykte Blik til Løn jeg for min Skønhed fik! Hvis jeg var stor! — med hvilken Daad mit Levned her jeg skulde smykke. Hvor skulde ej jeg stolt og kaad foragte Verdens Glimmerlykke. Mens andres Lykke kom og svandt, mit Navn til evig Tid jeg bandt, og undrende, ydmyge Blik til Løn jeg for min Storhed fik!