NatalieZahle_1914

75 Blandt Kammeraterne traf jeg Søstrene Hedevig og Ulrikke Rosing, Præstedøtre fra Horsens. Hedevig blev efter “ aarene Lærerinde paa Apoteket i Holbæk, senere blev hun gift i Norge med en Fætter, Kemikeren Anton Rosing, og da hun kort Tid efter blev Enke, blev hun Bestyrerinde for Døvstummeskolen i Kristiania, hvor hun har virket som en anset og højt hædret Personlighed. Men det var Søsteren, Ulrikke, en af de reneste, sundeste og fineste Kvinder, jeg har truffet paa, som jeg særlig s ut­ tede mig til. Hun fik Interesse for mig og mit Arbejde i de trange Dage i Hummergade. Fattig var jeg jo men mm trofaste Pige, Lene, gjorde dog nu og da ^ v e j for en Ute beskeden Smørrebrødsaften, og til den mødte Ulrikke ofte. Da jeg flyttede til Kronprinsensgade, opslog hun sin Bolig hos mig for at hjælpe paa mine Finanser. Hun var den Gang Lærerinde hos Grosserer Ludv. Holm paa Christianshavn og turde ikke opgive sin vellønnede Stilling der, før mine Forhold var sikrere ordnet. Offervillig, som hun var, tog un stedse, eftersom Huset voksede fra 2den Sal til 3 ie> F 1 Kvisten, det ringeste og mindste Værelse til slt BrU^ . ^ ventede jeg med Længsel hendes Tilbagekomst hver Middag, og hvor rigt var ikke Samværet med hende om Aftenen mellem Pensionærerne. Hvor virkede hun ikke velSøre^ e paa den Ungdom, hvis Interesser hun saa varmt de te - rikke var ingen V e r d e n s dame, men hun var alligevel fuldt ud Dame i al sin stille Mildhed og urokkelig fine og dog saa beskedne Værdighed. Hun fik en vesignelsesng n - flydelse paa mit aandelige Liv. Det var Ulrikke, ®om dybede min religiøse Følelse, der en Tid lang av e; v overfløjet af'mine patriotiske Følelser; det var ene , gav Stødet til min Fordyben mig i min Bibel, hende, so bragte mig til Vartov, til Grundtvigs Forkyndelse, tør jeg sige, at mit kristne Standpunkt fra den Tid var urok­ keligt, mange Anfægtelser har jeg gennemgaaet og 1 un­ der, men alligevel er det mig, som om det, hun den Ga g