NatalieZahle_1914

77 blev kundskabsrige, indsigtsfulde, selvstændig tænkende Mennesker, varme og stærke med fuld Klarhed over Livets Krav og med fast Vilje til at opofre sig i deres Kald som Hustruer, Mødre og Husmodre, som Tjenerinder for Herren. Og den »enestaaende« Kvinde vilde jeg hjælpe til kyndig og selvstændig at sørge for sig selv i en Gerning, hvortil hen­ des legemlige og sjælelige Kræfter slog til, og som hendes Interesse og Kærlighed drog hende til. Hun skulde ikke mere nødes til at ty til Barmhjertighedsbrødet i Slægtninges Huse, hvor hun dog tilvisse tidt havde udfyldt en udmærket og påskønnelsesværdig Plads. Detlykkeligeste for en Kvinde ansaa jeg for at være et Ægteskab, grundet paa Kærlighed og levet i Kærlighed og Troskab, men lykkelig var ogsaa i mine Tanker den, der kom til at indtage en selvstændig, hæderlig Stilling som Borger i Samfundet, i Aandens eller Haandens Tjeneste. At jeg, opfyldt af alle saadanne Tanker og Drømme om en fremtidig Virksomhed, ikke — som før sagt — var en særlig flittig Arbejder overfor de Studier, som krævedes af mig, vil man forstaa. Da jeg endelig vovede mig til at gaa op til Eksamen, thi jeg havde endogsaa en Gang trukket mig tilbage, efter at jeg havde indmeldt mig, fik jeg derfor ingenlunde den »Udmærkelse«, nogle havde ventet af mig. Vi fik ingen Karakterer, men skulde jeg dømme efter Nu­ tidens Krav, tror jeg, jeg vilde have staaet i en høj 2den, eller maaske paa Grund af mine Yndlingsfag, Dansk og Pædagogik, i en nogenlunde pæn iste. Det var en Eksame for Institutbestyrerinder, som jeg underkastede mig me Tysk som Hovedfag, dertil Dansk, Historie, Geografi samt Pædagogik. I sidstnævnte Fag havde jeg alt manuduceret andre, før jeg selv tog Eksamen, og disse Timer havde været en af mine Hovedindtægtskilder i disse drøje Studieaar, der skulde tjenes og læses samtidig.