NatalieZahle_1914

8o ver, og troede derfor en Tid, at jeg stod tned Tilbud om -)- 25 Børn, men i de 50 var »Komitebørnene«, som vi senere populært kaldte dem, medregnede, og hun forlangte en Afgift af 400 Rbd. aarlig, saa længe hun levede (i 25 Aar derefter). b. Kronprinsensgade. Egentlig vilde jeg helst have bygget min Skole paa Sel­ skabets 25 alene og være gaaet saa smaat frem, men efter Justitsraad Ficks Raad gik jeg dog ind paa Frk. Foersoms Forslag. Men — hvor skulde jeg skaffe Kavtion? Ingen af mine nærmeste havde Raad til at hjælpe mig. Grosserer Borgen, som hidtil havde kavtioneret for min Husleje, var ogsaa villig til at vedblive dermed i min nye Lejlighed (Frk. Foersoms Skole laa i Kronprinsensgade 38). Hertil sluttede Justitsraad Fick sig højmodig. Men nu gjaldt det jo ogsaa min Forpligtelse overfor Frk. Foersom. Jeg hen­ vendte mig da til min Faders Ven, Etatsraad L. N. Hvidt, der hidtil havde taget sig af min Broder i vor forladte Stil­ ling. Jeg husker, han spurgte: »Hvorpaa støtter De Deres Haab om, at Deres Planer vil lykkes?« Jeg viste ham mine Anbefalinger, men tilføjede saa: »I Grunden ene og alene paa min store Lyst og Trang og Tro paa det, jeg har i Sinde«. »Ja, saa gaar jeg med!« sagde han — og Papirerne blev bragt i Orden. Der stod jeg saa rede til at begynde, men uden en Skil­ ling i Lommen! En Del Skolemøbler fik jeg dog overladt af Frk. Foersom i ovennævnte Overenskomst, men jeg manglede Bohave til et Pensionat og til eget Brug. Pensionatet lagde jeg megen Vægt paa, fordi jeg troede paa Samlivets Betydning med de unge og de Evner, jeg i den Retning mente mig i Be­ siddelse af. Efter min Broders Anbefaling sluttede jeg Ak­ kord med en Snedker Justesen om Levering af Møbler mod maanedlig Afbetaling, ligesaa med andre Handlende, f. Eks.