NatalieZahle_1914

94 lig ikke kunne mistydes, at jeg fortrinsvis maa hente mine Meddelelser ud herfra, og det vil forstaas, at det vil være mig umuligt helt at borteliminere min egen Person, hvor meget jeg end kunde ønske at gøre det. Til en Begyndelse maa det være mig tilladt at kaste et Blik ud over de Meddelelser, der foreligger fra Frk. Zahles egen Haand. Mit første Indtryk ved Gennemlæsningen var Beundring, ikke alene over den Friskhed, der gennem- trængte hele Skildringen, men ogsaa over den overordent­ lige Sanddruhed, der prægede den hele Fremstilling, og den mærkelige Klarhed og Sikkerhed, hvormed alt, hvad der be­ rettes, er husket og fremstillet, hvad der faar forøget Be­ tydning, naar man betænker, at disse Livserindringer først er nedskrevet i hendes meget fremrykkede Alder, og naar man véd, at Hukommelsen ikke var Frk. Zahles stærke Side. Forskydninger inden for denne eller fuldstændige Forglem­ melser mærkedes hyppigt hos hende, om end naturligvis mest i hendes ældre Dage; men alt og alle, der har haft Betydning for hendes Barndom og første Ungdom, har sænket sig med en saadan Magt i hendes Sjæl, har indgravet sig i hendes Hjerte og hendes Sind med saa uudslettelige Træk, at hun har kunnet gengive Billederne i deres fulde Friskhed. Enkelte endnu levende af hendes nærmeste kan som jeg paa dette Punkt øve Kontrol over for hendes Fremstilling, idet vi omtrent kendte alt forud fra hendes egne Meddelel­ ser til os. Disse kom saa at sige altid »momentvis«, frem­ kaldt ved et Spørgsmaal, et Udbrud fra en af os; aldrig, det, jeg kan mindes, satte hun sig hen f o r at fortælle; men var hun begyndt, og følte hun, at hun talte til et lyttende Øre, et modtageligt Sind, kunde hun helt fordybe sig i Fortiden, fremdrage Billede efter Billede, Træk efter Træk; ja, hun har gjort det med en saadan Fylde og et saadant Liv, at vi endog paa enkelte Punkter vilde kunne supplere hendes nu nedskrevne Beretning. Ud over de enkelte Breve og Digte fra hendes Barndom og første Ungdom er intet nyt tilført

Made with