NatalieZahle_1914

95 os gennem hendes »Erindringer«, og intet fremtræder i an­ den Belysning end den, vi i Forvejen var fortrolige med. Det næste, der uvilkaarligt lyser os i Møde gennem hen­ des Skildring af Forældrene, er Forstaaelsen af, hvor rig en Arv, hun har modtaget fra dem begge, og hvor tydeligt det er, at Spirerne til meget af det ejendommeligste i hendes Væsen giver sig til Kende allerede fra tidligst Tid. Det er umuligt andet end at faa Indtryk af begge Forældrene som Personligheder, der ragede betydeligt op over Gennemsnits­ tallet af Mennesker, baade i Kraft af aandelige Evner og i Kraft af den trofaste, selvforglemmende Kærlighed, der bandt dem til hinanden. Denne Opfattelse tilegnede jeg mig allerede som Barn gennem Frk. Zahles Fortællinger og Breve, og jeg havde allerede den Gang og senere som voksen rig Lejlighed til at faa dette Indtryk bekræftet af ikke faa af hendes Forældres gamle Venner, dels her i Staden, dels i Herregaardsbefolkningen omkring Hvedstrup. Som rimeligt er, var det mest Faderen, der kendtes i de videre Kredse uden for Hjemmet, medens den svage Moder, der var fængslet til Sygelejet endog halve Aar ad Gangen, kun kendtes til fulde af sin nærmeste Kreds; men skønnere Æresminde end det, hun har rejst sig selv gennem sit Brev til Broderen, eller det, hendes Husbond har rejst hende gen­ nem sine Digte, kan vel ikke ønskes. Mangfoldige første Haands Vidnesbyrd har jeg derimod om, i hvilken Udstræk­ ning Præsten Sophus Zahle var afholdt, æret og savnet af høj og lav, da han gik bort. Frk. Zahle siger et Sted i sin Skildring, at hendes Broder i Arv efter Faderen havde faaet hans smukke Sangstemme og musikalske Begavelse; hun kunde have føjet til, at h u n selv ikke havde faaet ringere Arvelod: hans varme Hjerte, hans klare Tanke, hans poe­ tiske Anlæg, hans Evne til at give sig hen i Venskab, hans Interesse for alt menneskeligt, hans Kærlighed til Naturen, alt træffer vi i potenseret Grad hos hans Datter. Den ud­ prægede Sans for Orden og de ualmindelige Anlæg for