MurersvendeForeningensStiftelseIKøbenhavn_1852

591746049

• to

EX U B R I v S

K Ø B E N H A V N « R A A D H U S - B IBL IOTE K

G R U N D L A G T 2. S E P T E M B E R 1852 I K Ø B E N H A V N

JUBILÆUMSSKRIFT

MURERSVENDE FORENINGENS STIFTELSE I KØBENHAVN

GRUNDLAGT 2. SEPTEMBER 1852

JUBILÆUMSSKRIFT FOR DE SIDSTE 25 ÅR

Terpo Tryk København 1977

Først sandt og ret man din saga tegner, når ordet vækst over værket står. Mens svunden trældom i mindet blegner, gror du som hegn omkring frimandskår.

M a r i n u s K r i s t e n s e n .

Indledning Murersvendeforeningens Stiftelse fylder 125 år den 2 . septem­ ber 1977. Traditionen tro er bestyrelsen blevet enige om, at der skal udgives et jubilæumsskrift. Eethundrede og femogtyve år er trods alt et tidsrum, som det ikke er enhver forening forundt at opleve. Selve murersvendeforeningen kan endda, datere sin fødsels­ dag betydeligt længere tilbage. Den blev nemlig stiftet den 7. marts 1623, og er således 229 år ældre end stiftelsen. Det kunne jo se ud som en nem opgave, at skrive et jubilæ­ umsskrift om stiftelsen, for i skrivende stund, er der mange kolleger, der kan huske hvad der er sket i de sidste 25 år, som dette skrift i alt væsentligt skal omhandle. Opgavens vanskelighed ligger i begrænsningen af det stof der er til rådighed. For begynder man først, at kigge de gamle pro­ tokoller, folioanter, billeder og lignende efter, så er der mange ting og begivenheder, der er sket i årenes løb, som der med god ret også kunne fortjene, at blive omtalt i dette skrift. Dog, alt har sin begrænsning og selv om disse ting ikke bliver omtalt, så bliver de ihvertfald ikke smidt i papirkurven og de vil sikkert engang - på een endnu mere rund dag - finde sin plads i en større jubilæumsbog. De københavnske murersvendes historie er et langt og ind­ holdsrigt kapitel. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at i og med dannelsen af murersvendefcreningen af 1623, blev de første spæde spirer lagt til de andre organisationer, som vort fag har fostret til varetagelse af dets interesser, men herudover har 5

formålet også været, at fremme og styrke solidariteten og fæl­ lesskabet mellem de københavnske murersvende. Murersvendeforeningen af 1623, var reelt en understøttelses­ forening med det formål, at yde hjælp til trængende kolleger. Dette værk byggedes der videre på ved oprettelsen af mu­ rersvendenes stiftelse af 1852. Hertil kom senere Murersvende­ nes Sygekasse, som blev ophævet ved den nye sygekasseord­ ning i 1962. Stiftelsen og sygekassen havde samme ledelse. Egentlige fagforeninger blev først dannet efter, at vi havde fået grundloven i 1848. Murernes fagforening i København blev grundlagt i 1873. De svære kampår fra fagforeningens grund­ læggelse og op til den store lockout 1899, havde lært de køben­ havnske murere noget om fællesskabets betydning og derfor dannedes i 1899 Murersvendenes Aktieselskab, hvis formål blandt andet var, at tage de af mestrene lockoutede svende i arbejde, når der var mulighed derfor. Murersvendenes Fagforening af 1919 for København og Om­ egn, er selvfølgelig identisk med den som blev grundlagt i 1873, når årstallet nu er 1919, skyldes det som bekendt, at vi af øko­ nomiske årsager måtte ophæve fagforeningen af 1873, rent for­ melt Uden overdrivelse må det siges, at de organisationer, som de københavnske murersvende har grundlagt, fra 1623 og til i dag, blev til et godt værn om vort fag. De har opfyldt det formål og grundlag, der var meningen med dem, at fremme solidariteten og fællesskabet blandt murerne i København.

6

Murersvendeforeningens Stiftelses 125 års jubilæum I indledningen til dette jubilæumsskrift, er der nævnt nogle gan­ ske korte hovedtræk af stiftelsens historie. Det vil derfor være på sin plads, at uddybe dem en smule. Det kan ikke gøres bedre, end ved at gentage hovedindholdet af den lederartikel, der var i Murersvenden september 1952. De historiske kendsgerninger ændrer sig ikke, men de er gode at have med, for forståelsen af den gerning og det arbejde stif­ telsen står for den dag i dag. Murersvendestiftelsen, som var beliggende på hjørnet af Murer- og Smedegade, er grundlagt den 2. september 1852, og er såle­ des 100 år gammel. Den første begyndelse kan rettest anføres med den gamle protokols egne ord: »Paa Grund af, at der fra Muursvend Hans Peter Johansen var til Bestyrelsen for Muursvendeselskabet indkommet et For­ slag angaaende Oprettelsen af en Fribolig eller Stiftelse for gamle Muursvende og deres Enker, blev af ovennævnte Besty­ relse foranstaltet de nødvendige Classeforsamlinger, og af Plu­ raliteten vedtaget, at Sagen skulde nyde Fremme. Hvorpaa Repræsentantskabet udvalgte et Medlem af hver Classe, som i Forening med Forslagsstilleren skulde sammentræde i en Committee for at overveie og foretage de Fornødne denne sag betræffende; og som afholdt sit første Møde den 2. September 1852, fra hvilken Tid Committeens Virksomhed tager sin Be­ gyndelse.« Denne Committee tager da fat på arbejdet med A. Burmeister som formand og indsamler bidrag til formålet. Svendene betale da 1 rigsbankdaler årlig, og mestrene give frivillige bidrag. Det første år indkom 120 rigsdaler fra mestrene og 480 rigsda­ ler fra svendene, ialt 600 rigsdaler = 1200 kroner, hvilket må betragtes som en rigtig god begyndelse. Indsamlingen går ret godt, og i året 1858 købes ejendommen hjørnet af Murergade og Smedegade med et større grundstykke. Her opføres efter mange genvordigheder en ny bygning i årene 1859-60, og uagtet selskabet er godt funderet ved sin for­ 7

mue i ejendom og kapital på ca. 5000 rigsdaler, er det kun ved muurmestrene Hoffenstz og Schmock’s velvilje og bistand, at huset bygges. Til vidnesbyrd om dette forhold og af taknemme­ lighed er de to mestres navne anbragt i tavlen på nr. 10 a i Smedegade under murernes gamle skilt. I året 1884 opførtes Murergade 12 a. I året 1886 blev det gamle laugsskilt fra 1739 ophængt på facaden i Smedegade 10 a, det havde i årene fra 1739 til 1886 været ophængt de forskellige steder i byen, hvor murerne har haft murerherberg. Den 1. juli 1943 skød tyskerne med kanoner ned igennem Smedegade og beskadigede facaden i nr. 10 a, og laugsskiltet blev stærkt beskadiget, men det er igen restaureret i den gamle stil, så det ser ud som det var i 1739, og det bliver tit beundret af folk, som passerer forbi Murerstiftelsen. I året 1891 blev hjørnet af Smedegade nr. 10 og Murergade nr. 14 opført. På opfordring af bestyrelse og repræsentationen for Murers vendeforeningen vedtoges den 1. oktober 1891, at for fremtiden kunne ingen blive medlem af understøttelsesforenin­ gen (som vor fagforening hed dengang) uden i forvejen at være medlem af Murersvendeforeningen, og denne vedtagelse er hver gang, der vedtaget nye love i fagforeningen, stadig blevet

Murergade 12 og 14 sm ykket til jubilæum sfest i 1952.

Et festligt billede fra jubilæum sfesten 1952 i gården Murergade 12 og 14.

stående i lovene som paragraf 2. Denne vedtagelse, der er ved magt endnu, har haft stor betydning for Murersvendeforeningen og derved for de enkelte medlemmer. I 1891 blev det også vedtaget at ophøre med den ceremonielle skik ved begravelser, hvor 12 mand deltog iført sort kjoleklæd­ ning, sort høj silkehat og hvidt halstørklæde, alle med kårder ved lænd. Disse kårder hænger stadig på sygekassens kontor. I 1899 da Murersvendenes Aktieselskab blev stiftet fik de kontor i stiftelsen, Smedegade nr. 10 og boede der til 1916, da de flyttede ud i selskabets ejendom i Tikøbsgade. I året 1905 opførtes Murergade nr. 12 af Murersvendens Ak­ tieselskab. Stiftelsens ejendomme indeholdt nu ialt 92 lejlighe­ der, fagforeningens og sygekassens kontorer, samt 2 butikker. Det blev altsammen saneret i 1971. I 1918 efter at fagforeningen havde modtaget bod, stor kroner 1000 og 10.000, vedtoges den 9. august at skænke murersvende­ nes stiftelse samtlige fagforeningens obligationer til samlet på­ lydende af 23.593. Alle juridiske formularer var ordnet, fagfore­ ningen skyldte på daværende tid intet og var som sådan ikke insolvent; men ved en under behandling af konkursboet fra Ar­ bejdsgiverforeningens sagfører rejst protest mod dennes gaves 9

lovmedholdighed, føres denne til prøve ved Hof- og Stadsret­ ten. I den her afsagte domskendelse dømmes Murersvendenes Stiftelse under en dagsmulkt af 10 kr. at udlevere samtlige obli­ gationer til boet. Hovedmomentet for denne kendelse er baseret på, at fagforeningen havde vedtaget ikke at ophøre med we- ek-end og således allerede den 9. august var vidende om, den ville komme til at stå i gældsforhold på grund af sin handling, og derfor måtte være at betragte som insolvent den 9. august. Dommen, der først faldt 17. juni 1919, fik ingen betydning ud­ over den interesse, der lå i selve udfaldet af sagen, idet Ar­ bejdsgiverforeningen underforliget den 27. maj måtte fraskrive sig kravet om de 23.593 kr. Det er en selvfølge, at den oven­ nævnte gave, der ved dom erklæredes for ugyldig, ved fagfore­ ningens nye ejerret over denne påny blev skænket til Murer­ svendenes Stiftelse, i hvis besiddelse den fremdeles vil være. Ved mange andre lejligheder har fagforeningen ydet betydelig hjælp til stiftelsen.

Her er et billede a f det karakteristiske hjørne. Det er Marergade 14 og Sm edegade 8 og 10. Vi kan ikke se Marergade 12 og 12 A. som var et baghas. Det hele blev revet ned ander saneringen i 1970-71. 10

MURERSTIFTELSENS REJSEGILDE d e n 10. a p r i l 1905

En gamm el R ejsegildesang med lidt Forandring Melodi: Bergmanns Lied Saa vil vi som det sig hør og bør, Alt med en Flaske fin, En god Oporto vin. Nu døbe dette Hus med skyldig Honnør. :/: Fra Mand til Mand Det holde stand Mod Ildebrand. :/: :/: Mod Regn og Blæst, Mod Svamp og Pest Og sluttelig mod al Molest. :/: Paa Huset hejse vi Krandsen i Sky, Fra Toppen af vort Tag Den melde skal i Dag Om dette Rejsegilde rundtom i By. :/: Med sang og Spil Vi drikke vil Vor Bygning til. :/: :/: Den bærer Navn Og staaer til Gavn For Murerne i Kjøbenhavn. :/: TrodsVintrens Sne og Stormenes Sus! Bygmestrene dog stolt Sit Løfte ærlig holdt, Og byggede vor Stiftelse et Hus. :/: Hver Murersvend Og Tømrersvend, Og Arbejdsmænd, :/: :/: Vi gier med Vægt Et hurra kjækt, Et Leve for vor Arkitekt. :/:

Ovenstående Sang er fra den Del a f Stiftelsen, hvor vor Fagforening har boet siden Bygningens Opførelse

En historisk begivenhed Til m e d l em m e r n e i K ø b e n h a v n , G lo s tr u p og Ba lle rup

Ved urafstemningen blandt medlemmerne i København, Glo­ strup og Ballerup blev det med overvældende flertal (2089 ja mod 310 nej) vedtaget, at de tre fagforeninger sammenlægges fra den 1. april 1972. Vi gengiver her vedtagelsen: »Fagforeningerne i København, Glostrup og Ballerup sam­ menlægges. De eksisterende fagforeningskontorer bibeholdes med kassevirksomhed, behandling af faglige forhold og opmå­ ling, således at ethvert forhold kan ordnes på det kontor, som medlemmerne finder mest hensigtsmæssigt i forhold til bopæl eller arbejdsplads, ligesom den nuværende fra- og tilmelding bortfalder i området. På de enkelte kontorer placeres tillidsmænd efter behov, så­ ledes at det faglige arbejde rationaliseres og samordnes. Det må tilsigtes at udbygge kontakten mellem arbejdspladser og fagforening ved tillidsmands-, informations- og områdemø­ der. Fagforeningernes nuværende sociale ordninger samordnes og forbedres. Ved sammenlægningen konstitueres de i fagforeningerne valgte tillidsmænd som bestyrelse, indtil ordinære valg finder sted. Sammenlægningen finder sted 1. april 1972.« Det vil altså sige, at fra den 1. april træder de i forslaget nævnte ting i kraft.

12

Grundstenen skal henmures Fra Murersvendeforeningens Stiftelse har vi modtaget følgen­ de: I året 1859 blev den første grundsten henmuret til murersvende- foreningens Stiftelse, den anden grundsten 1884, tredje grund­ sten 1891, fjerde grundsten 1905, og nu søndag den 3. december 1961 henmures grundstenen til den nye tilbygning til stiftelsen. Årsagen til, at grundstene henmures på en søndag er, at så mange som muligt kan få anledning til at henmure en sten i den nye stiftelse. Vi véd, at der til et nybyggeri skal bruges mange penge, og penge er dyre at låne i dag, renten er høj, og stort kurstab, er der også. Derfor vil der gå nogle år, hvor vi bliver nødt til at at udleje

13

lejlighederne til den pris, som det koster at fremstille dem for i dag, og det bliver ikke billigt, da det bliver gode, moderne lej­ ligheder. Nu er det, vi vil appellere til jer allesammen om at yde en økonomisk hjælp, således at vi så hurtigt som muligt kan frigøre lejligheder til friboliger for ældre medlemmer. Det har været sådan, at hver gang stiftelsen er blevet udvidet, har der været stor offervillighed blandt medlemmerne, og det tror vi også, der bliver nu igen. Det har nu i flere år lydt sådan, vi bygger huse til alle andre, hvorfor bygger vi ikke til os selv, det vi ejer er blevet gammelt og umoderne, nu bliver der så lejlighed til at vise, det ikke blot var talemåder, men at vi også økonomisk vil være med til at opføre den nye stiftelse, som vore kammerater gjorde de gange stiftelsen er blevet udvidet. Søndag den 3. december kl. 10 bliver der adgang til bygge­ pladsen for dem som vil henmure en sten i den nye stiftelse, mod at de yder en økonomisk støtte til stiftelsens opførelse. Nu er vi nok klar over, at en del kan være forhindret den dag, men så kan de blot henvende sig på stiftelsens kontor, så skal de nok få lejlighed til at være med til at bygge den nye stiftelse. Vi kan love, at hver krone der kommer ind, vil blive brugt sammen med de senere indkomne gaver til oprettelse af friboliger. Kammerater, træd an, snoren er stukket op, og en bygning vi rejser til gavn og glæde for murerne i København, som det har været for de mange der har boet, og dem der nu bor, og dem der vil komme til at bo i Murersvendeforeningens Stiftelse.

Usædvanlig grundstensnedlæggelse... Den udsædvanlige grundstensnedlæggelse til Murerstiftelsens nye bygning fan dt sted i Murergade i København. Efter at form anden fo r Murersvendenes Fagforening Carlo Hermansen og form anden fo r M urersvendenes Aktieselskab, Louis Larsson havde ned­ lagt de tre fø rste sten, kunne de murersvende og tilskuere, der havde lyst få lov til at nedlægge en grundsten - m od et bidrag til støtte fo r opførelsen a f bygningen. D et var ikke så få , der klaskede en sten på murværket og skænkede en pæn sum til kassen. Den nye stiftelse er tegnet a f arkitekt Ole Buhi og komm er til at rumme 20 lejligheder. Den ventes at stå fæ rdig i ju li 1962. Den nye bygning bliver Murerstiftelsens fe m te . De fire andre er bygget i årene 1859, 1885, 1891 og 1905. 14

15

Murernes stiftelse i Murergade bygget murere

A f Ole Buhi

En af de mest sociale og almennyttige boligejendomme i Kø­ benhavn er Murersvendeforeningens stiftelse i Murergade - og nu udvider den. To usunde og brandfarlige bygninger, der stod som en af de desværre stadige mange »skampletter« på forsømt saneringspo­ litik i denne by, er fjernet og vil blive erstattet af en ny bolig med små enkle moderne lejligheder, der efterhånden kan overgå til stiftelse for murersvende med ægtefælle. Det kan være svært at føre sådan et byggeri igennem i »bu­ reaukratismens bolignødsperiode«, men vi er begyndt så småt, og det er gået hurtigere, end selv optimister troede. Og hvorfor? Fordi stiftelsens formand, August Larsen, med hele den gamle murersvends praktiske livssyn og greb om tingene bragte sagen frem til praktisk realisation. Ikke bare det at få ejendommene frem til en rimelig pris, men at få dem tømt, at få beboerne i de livsfarlige huse anbragt under bedre forhold, gøre sin personlige kraft og indflydelse gældende - og endelig få arkitekten til at udforme de tanker, man har lagt i projektet. Og hvad er det så, vi har lagt vægt på i projektet? For det første skal den ligge i Murergade, og de forberedende møder er også holdt her. For Murergade, Smedegade, Tømrer­ gade er ikke bare gader, men et helt særegent kvarter med sin egen atmosfære - en slags lille by i byen, københavnsk, om noget er det. Gaden og dens liv er en del af boligen indenfor, og det er da naturligt, at stuen og altanen og spisepladsen i køkke­ net vender til den side, selv om det delvist er mod nord-øst. Men det skal også være et håndværkets hus, et udtryk for den kunstart, især murerarbejdet er, et spil af murerværkets kun­ nen. En fortsættelse af de tanker og ideer, der blev lagt i hjørne­ ejendommen, da den blev bygget for næsten 100 år siden, var fuldt moderne og ædelt håndværk. All right, men ikke en kopi, et bevis for, at murerarbejdet stadigt er moderne, at stenen lagt på sten, at samspil mellem murværk, beton og mørtel stadig klinger i den ny tid. Et svar til de, der synes, at kun betoneleméhter, der af-joniserer menne­ 16

sker, kan være arkitektur. Og mere, at murerarbejdet kan være billigt og hurtigt. Men også fremtiden på en anden måde. Om nogle år vil tøm­ rerpladsen bagved være et grønt område. Hele kvarteret vil blive udbygget - mange af de huse, der er bygget før den første byggelov, vil blive erstattet af moderne byhuse og samle sig om dette område - hvis ellers byens styrelse kan få magt over det, og bureaukratismen kan tø op. Altså må også husets bagfacade, rummene, der vender den vej, være noget, man kan bruge. Herfra kommer eftermiddagssolen, og derfor lægger vi vindu-

17

erne sådan, at den kan skinne ind i de rum, der vender mod gaden. Om huset bliver smukt, om murersvendene til sin tid kan lide det, det ved kun fremtiden - men nu begynder vi altså - at bygge efter de planer og de tanker, vi er blevet enige om. En ting er sikker - det er en spændende opgave for en arki­ tekt: At være med til en af de første - måske den første - virkelige saneringsopgave i København - at erstatte dårlige b o ­ liger med nye moderne bo lige r bygget over princippet om at gøre det bedste på den lille plads - faktisk midt i byens centrum. Byens omegn spredes ud med små villaer, som erstatning for byboliger - men her er et forsøg på at lave moderne enkle, sunde boliger midt i byens midte, som modvægt mod den spredning, der efterhånden tømmer byen for mennesker. Om det bliver godt eller dårligt - det må andre afgøre - men i hvert fald er det en af de mest spændende opgaver, jeg har været med til. En idé om et hus båret oppe af to principper - h å n d væ r k e ts (edle k u n s t og en he lt in d is k u ta b e l s o c ia l og m e n ­ ne sk e lig indstilling. Stenene er valgt. Denne artikel skrev husets arkitekt i 1961. De tanker og ideer, han dengang nedfældede på papiret, blev gennemført. Huset står der, og nu 15 år efter, at det blev taget i brug, skal det understreges, at det er et godt og smukt hus, med velindrettede lejligheder til en overkommelig pris, også for vore gamle kolle­ ger. For god ordens skyld, skal det bemærkes, at Ole Buhi blev tilkendt en ærespris, for at have løst denne opgave, på en god og smuk måde. Murersvendenes Aktieselskab udførte jord, beton og murearbejdet.

18

Kæden

Kun den som er sig selv bevidst kan ændre denne ulvetid Der findes ingen ønskekvist som kan erstatte kamp og strid. Det eneste vi har i dag at sætte op mod magt og vold er styrken som udspringer af de svages stærke sammenhold. Alene er du kun en brik i større magters rænkespil. Men samlet er vi stadigvæk den største enhed der er til. Og hele kædens kraft beror på din og min samhørighed med mennesker på denne jord. Man prøver på at binde os til drømmen om et tomt forbrug. Men de skal aldrig finde os som slaver ved et ædetrug. Læg hånden i min hånd og mærk at slaveriet er forbi. Byd magten trods. Gør kæden stærk og slip de bundne kræfter fri.

H e d f d a n R a s m u s s e n

19

Byggefagssangen

Mel.: Edv. Brinck (Sangkvartetten) En murersvend han skal være i lod, og muren den skal helst vær’ i vage, han bygger et hus, hvor de gamle rønner stod, så frønnede og ældede af dage. Murersvend - murersvend - murersvend - murersvend. Han må bukke sig tit efter kalk efter sten, han bli'r øm i sin ryg, han får gigt i sine ben, man i blad og revy har ham allermest kær, nå, men den man ikke taler om, er ikke meget værd, men når han har stunder, så synger han en sang, tra la - la la - la - la og la la for det gi'r humør og holder værket igang, tra la - la o.s.v. En tømrer er noget så morderlig stærk han fjorten alens tømmer ta’r alene, han tumler med bjælkerne som en besærk, jo der er s'gu kræfter, sku jeg mene. Tømrersvend - tømrersvend - tømrersvend - tømrersvend. Han kan skalle et loft, han kan lægge et gulv, han kan skære en tap, han kan stemme et hul, han må lange sine brædder fra kælder til kvist, selv om manden er stærk, så bli’r han træt af det tilsidst, men når han har stunder o.s.v. Når snedkeren kommer med bænk og med sav, så skal der være tørt og helst lidt varme, så skær den med høvlen den lange dag, jo han får skam rørt sine arme. Snedkersvend - snedkersvend - snedkersvend - snedkersvend. Han kan lave en dør, sætte en list om en lem, og er huller for små, kommer klaptøjet frem, med sin makker han snakker om priskurant, for en snedker, han skal helst ha' det hele kontant, men når han har stunder o.s.v.

20

Den arbejdsmand, som en gammel digter synger om, I kender ham med hakke, skovl og spaden,

han er nu specialer i jern og så beton, maskiner graver nu på plads og gader. Special - special - special - special.

Han går nu med plastikhjelm, som en russisk aeronaut, og han bestemmer, når vi skal ha’ strejke og lock-out, men grunden har han støbt, som vi skal bygge huset på, så det er også ham der si’r, hvor skabet det skal stå, men når han har stunder o.s.v. En blikkensla’r har det med koldt og med varmt, så derfor virker han måske lidt lunken, og skæ’r han forkert, så er det jo at, at der går for mange rør i klunsebunken. Blikkensla’r - blikkensla’r - blikkensla’r - blikkensla'r. Han er specialist i huller i loft og væg, han skal helst ku’ gå igennem selv med støvler og med skæg, og forsinkelser, dem har han forklaringen på, materialerne fra gørtleren de er ikke til at få. men når han så har stunder o.s.v. En elektriker skal ku’ fuske i alle fag, lidt smed, lidt murerspjæld og snedkerere, med snore og lidt strøm, kan han gøre nat til dag, de mørke timer har vi ikke mere. Elektrik’ - elektrik’ - elektrik’ - elektrik’. Og han møder noget sent, men så går han noget før, og hvor han er at træffe, skriver han på burets dør, han skal vide alt om vekselstrøm, ampere og volt, så det er ikke småting, han skal rumme i sin bold, men når han så har stunder o.s.v.

21

Når maleren først skal i husene ind, ja, så er hele freden jo spoleret, for der, hvor han skal male, ska’ være blæst som en vind, for ellers bliver farverne spoleret. Malersvend - malersvend - malersvend - malersvend. Han må dække alle fejl med sin spartel og med kit, for det de andre laver, er jo gerne noget skidt, han er lidt af en kunstner og pigernes ven, og berømt for sine klatter, hvor han så end kommer frem, men når han så har stunder o.s.v.

Men skal det på bygningen ordentlig gå, så må vi med hinanden samvirke, for standser den ene, går den anden i stå, de andre fag begynder straks at knirke. Byggefag - byggefag - byggefag - byggefag. Vi - kan mure et hus, vi kan rejse et tag, vi kan bide i knaster den hele lange dag, vi kan male i farver, men helst ej i grå, for oven over skyerne er himlen altid blå, og når vi så har stunder, så synger vi en sang, tra la - la - la - la - la - la - la - la - la - la, for det gi’r humør, holder værket igang, tra la - la - la - la - la - la - la - la - la - la.

L u d v i g Z e c k

22

Murersvendeforeningens Stiftelse

Når Murersvendeforeningens Stiftelse i København føler trang til i billeder og tekst at henlede opmærksomheden på sin eksi­ stens, er grunden ligetil. I og med sammenlægningen af Murersvendenes Fagforening­ er for Glostrup, Ballerup og København til en storafdeling er der vedtaget bestemmelser om, at kollegerne fra disse fagfore­ ninger skal oppebære de samme rettigheder og forpligtelser som der hidtil har været gældende for medlemmer af Murersvende­ nes Fagforening i København. Stiftelsens muligheder for at yde hjælp til medlemmerne er selvfølgelig nedfældet i vedtægterne, og mulighederne for at opnå hjælp efter disse er afhængige af, hvor mange år man har været medlem af stiftelse og fagforening, men det skal her un­ derstreges, at de kolleger der kommer fra Ballerup og Glostrup, og som af den grund ikke har kunnet være medlem af stiftelsen, har de samme rettigheder, alene på grund af deres medlemskab i fagforeningen. Hvis man ønsker at komme i betragtning med en bolig, må vi

Interiør fra stiftelsens kontor m ed besøg a f m edlemm er og form anden i arbejde.

23

anbefale at man henvender sig i god tid for at blive skrevet op og få at vide hvilke reelle muligheder der er for at få en bolig og hvornår. Stiftelsen har gennem årene været omgivet af megen sympati, det ses bedst af de mange pengegaver fra ældre kolle­ ger og deres enker, men både Murerlauget, Murersvendenes Fagforening og Murersvendenes Aktieselskab har ydet store pengegaver. Det skal også nævnes, at Murersvendenes Ak­ tieselskab deltager på lige fod med fagforeningen i udgifterne til den årlige skovtur for de ældre, ligesom aktieselskabet også yder et beløb til juleuddelingen hvert år. Enkelte murermestre i vor by har også af og til betænkt deres ældre kolleger med en gave, således fik vi for nogle år siden et legat, der var behæftet med en bestemmelse om at renterne skulle bruges til at give kolleger eller deres enker, der bor i stiftelsen, et måltid varm mad en gang om ugen i vinterperioden; man mærker jo at der ligger en varm menneskelig følelse bag en sådan bestemmelse. Det er Julius Nielssons Mindelegat. Udover muligheden for at få bolig i stiftelsens ejendomme er der også andre muligheder for en beskeden hjælp, alt i henhold til vedtægterne. 1 den gamle stiftelse var der en hel del friboliger, denne form for hjælp er jo slut nu, i og med at alle de gamle huse er faldet for saneringen og kommunen har eksproprieret grundene.

Gam le billeder m ed relief, der sym boliserer vort ædle fa g . Relieffet var over vinduerne på den nu nedrevede ejendom , der lå på hjørnet a f Murer­ gade og Sm edegade.

24

/nwyVENDINå lAUGjHUf

Nærbillede a f Laugsskiltet. Det hænger på ejendommen i Murergade 8 og 10.

Spørgsmålet om saneringen var selvfølgelig kendt både af stiftelsen og fagforeningen i flere år, men hvad man ikke kendte ret meget til, var at kommunen ville ekspropriere grundene, for selv om de to foreninger ikke havde udarbejdet planer for det nye byggeri, så var der dog ingen tvivl om at man selv ville have bebygget disse grunde med både nye stiftelsesboliger og konto­ rer til fagforeningen. Denne plan blev altså forpurret af kommu­ nen. Fagforeningen måtte skaffe sig lokaler andetsteds i byen, og stiftelsen stod tilbage med ejendommen Murergade 8 og 10, hvor der kun er 19 lejligheder, hvilket jo ikke var meget mod tidligere godt 100 .

25

Stiftelsens bestyrelse var jo efterhånden blevet bekendt med saneringens omfang, og det viste sig at Murergade 5, 7 og 9 ikke skulle nedrives. Disse ejendomme er bygget sidst i trediverne og kendes jo iøvrigt af mange kolleger. Lejlighederne de indeholder er ud­ mærket egnet til stiftelsesboliger, og vi gik så i forhandling med ejerne om køb, hvilket lykkedes, og stiftelsen ejer nu Murer­ gade 5, 7, 9, 8 og 10. Der er i alt 53 lejligheder, heraf er de 20 lejligheder udmærket egnede for ægtepar. Alle lejligheder har centralvarme og brusebad, prisen er foruden varme fra 212 kr. pr. måned og op til 856 kr., men til de dyreste kan der jo søges boligsikring, og med de nuværende takster skulle det være overkommeligt, også for folkepensionister at kunne bebo de dyreste lejligheder. Af de 53 lejemål i stiftelsen, beboes i dag de 31 af murere, men efterhånden som lejerne i 5, 7 og 9 og et par enkelte i 8 og 10 af naturlige årsager flytter, vil medlemmer af fagforening og stiftelse få fortrinsret i henhold til vedtægterne. Det er ikke nogen overdrivelse at fremhæve stiftelsen som et klassisk eksempel på hvordan de københavnske murersvende på et tidligt tidspunkt af deres historie fattede solidaritetens bud og kollegialt og uselvisk byggede en institution op til hjælp for deres gamle kolleger.

26

Haandværker-cafeen Mange kolleger vil nikke genkendende til dette billede. På hjør­ net af Tømrergade og Smedegade ligger denne restaurant, som hedder Håndværkercafeen, i daglig tale Håndværkeren. I mange år var det et hyggeligt og reelt værtshus, den davæ­ rende indehaver Fru Nielsen var også en rar værtinde, der holdt sig til beskedne priser. 27

Dyre huse og gamle bukser

Ole Bi

Hvis en mand går hen og køber sig et par gode skræddersyede bukser for 100 kr., og bruger bukserne hver dag i 2 år, og deref­ ter vil prøve at sælge dem til samme pris til en kammerat, - så bliver han til grin. »De er jo slidt, kammerat,« vil man sige til ham. Og det bliver ikke meget bedre, hvis lillemor sætter en lap på, og han endnu senere vil sælge dem for 150 kr. Så bliver han nærmest regnet for tosset. Sådanne bukser er ikke opfundet endnu. M e n s å d a n n e b u k s e r ha r m a n ! I gamle dage, for 75-100 år siden, opfandt man nogle huse, der blev lagt i Nørrebros og Vesterbros sidegader, - og jo mere de bliver brugt, og jo flere lapper spjældskraverne sætter på, j o m e r e bliver de værd ! Bukseejeren kaldes for småtosset, men husejeren kaldes ikke småtosset af sine snu kammerater, hvis han kan sælge sine huse for det dobbelte eller det tre-dobbelte af, hvad de kostede som nye. Tværtimod, han kaldes dygtig og initiativrig, og kan godt ende som ridder af Dannebrog. Nu skal det ikke misforstås. Som hu s e betragtet, som boliger, går det lige som med bukserne, de bliver slidte. Det trækker ind alle vegne. Gulvene er slidt ned til not og fjer, trapperne er hule, gårdene er fyldte med skarnspande og vinduerne er pilrådne. Og kønne er de heller ikke. Men som ha n d e ls v a r e er det, de er så gode - og i de sidste 75 år er de blevet mere og mere værd, - og har betalt sig selv både to og tre gange. De står simpelthen og smårådner langsomt op, mens hverken sol eller frisk luft kan trænge ned mellem høje slugter, så gigtfeber og forlængst af­ skaffede børnesygdomme trives på bedste måde, - m e n de s tå r a ltså d e r så g a n s k e stille og b liver m e r e og m e r e værd. Og bliver handlet med og solgt og købt, uden at røre sig af flækken. En mursten koster det samme som en cigaret (ca. 14 øre), og det kan være dyrt nok for begge dele, men mursten skal dog transporteres med tog og lastbil, - men på en ejendomshandel løber der ikke flere transportudgifter på, end det en køber og sælger skal bruge for at nå til sagførerens kontor. Og her sætter d’herrer sig så hyggeligt til rette for at vurdere husenes »værdi« 28

Facade a f Stiftelsens ejendom Murergade 8 og 10. Stiftelsens kontor ligger m ed ind­ gang fra porten i nr. 8. Ejendommen blev bygget i 1960-61.

i tal. »Det er en meget værdifuld ejendom, De kan selv se, den giver et smukt overskud«. Det er sjældent, at man så meget som viser et fotografi af huset - den økonomiske opstillings skøn­ hedsværdi er fuldt tilstrækkeligt. Og pludselig har beboerne i en eller anden sidegade en »ny ejer«, som de ser lige så lidt til, som den gamle, - begge gemmer de sig bag sagførerens cubamahogni-skrivebord. Måske er det ikke engang et menneske, men et aktieselskab, eller måske er det fjerne udlændinge, der aldrig har været i Danmark. Og den ene vil sælge, fordi han gerne vil have kontanter, den anden vil købe, fordi han gerne vil have pengene »anbragt« i en god, herlig bankbog i blank mur og krydsforbandt. Det er ikke kun solformørkelse, der lægger mørke og kolde skygger over en storby. Og hvordan bliver gamle, slidte huse så mere værd? Ganske enkelt ved at forhøje lejen. Hvad enten et hus er nyt eller gam­ melt, er lejeren den eneste, der står på indtægtsiden. Om huset er nyt eller gammelt, det er lige fedt, - det eneste, der står på indtægtssiden er lejeren - lejeindtægten! 29

G årdfacade a f stiftelsens ejendom murergade 8 og 10. Til venstre i gården ligger nu en børneinstitution m ed legeplads, i baggrunden til venstre ses gårdfacaden a f nybygnin­ gen i K orsgade og lige frem , ses en del a f gårdfacaden a f nybygningen i Torupsgade.

Husejeren er sælger, lejeren er køber. Og så længe der er bolignød, altså for få varer, er sælgeren den stærkeste, og kan jonglere med priserne. Har en skrædder kun eet par bukser, men 10 købere, kan han slet ikke lade være med at sælge buk­ serne til den højest bydende, hvad enten skrædderen er mis­ sionsmand eller grundtvigianer. Og ønsker man et sted at bo, må man betale huslejen, lige så urimelig den er. Jo mere bolignød, jo større husleje, - det er en simpel kapitalistisk »naturlov«. For at dæmme op mod denne udvikling, indførte regeringen for 10-15 år siden et glimrende prisstop , - nemlig forbud mod leje­ forhøjelse i huse bygget før 1939. Lige som skrædderen måtte finde sig i maksimalpriser på bukser, måtte »lejlighedssælger­ ne« - husejerne - også bøje sig, - men nu er der planer om at ophæve denne lov. Ikke fordi bolignøden er løst, - tværtimod, den vokser for hver dag, som det fagreste træ i skoven. Selv om vi bygger meget, bygger vi ikke så mange lejligheder som byen og landet vokser, tilgangen af familier er større end tilgangen af nye lejlig­ heder. - Og endnu værre: Det nye vi bygger er ofte så dyrt, at 30

Interiør fra en lejlighed i Murergade 10.

det kun indirekte er medvirkende til bolignødens løsning. De, der bor i overbefolkede lejligheder, har ikke råd til at flytte til det nye boligbyggeri, og når de gør det, overanstrenger de deres budget. Nej, loven ønskes kun ophævet, fordi husejerne ønsker den ophævet, med den smukke hensigt at kunne tjene nogle flere gysser. Loven om lejestop har længe irriteret dem. Ganske vist har de set på den som: »Lov er lov, og lov kan brydes«. Har man ikke kunnet forhøje i lejen, så finder man på andre kneb, bl.a. ved at stryge vedligeholdelsen. »Hvad der er sparet, er tjent«, siger husejeren, og nægter at overholde lejekontrakten, hvori der står, at ejerne skal vedligeholde ejendommen, med nye tapeter og maling o.lign. Lejerne må selv vælge, vil han bo i gamle fedtede tapeter, med knækkede vindueshasper, utætte, livsfarlige kakkelovne og rustne køkkenvaske, - eller vil han modernisere en anden mands ejendom, lidt efter lidt, for en af vor tids mest passive og ganske unødvendige og helt ligegyldige instanser: Husejerne, der virkelig forstår at tjene penge med begge hænder i bukselommen. »De sover, mens de tjener« - som DFDS engang reklamerede med i en lidt omskrevet form. Der er sagt mange ord om denne ret til lejeforhøjelse af måske for længst udtjente huse. Men jo flere ord, der siges, jo klarere 31

står det, hvor urimeligt det er. Enhver vil kunne se det urimelige i, at to murersvende i samme akkord skulle give en helt forskel­ lig pris for V 2 sødmælk. Men lige så urimeligt kan det jo så virke, at den ene har kunnet leje en lejlighed 10 år før den anden. Og altså siger husejernes mange repræsentanter på rigsdagen, bør vi også lave huslejeudligning, så den, der bor billigt kommer til at bo lige så dyrt eller omtrent lige så dyrt som den anden. (Det er vist kapitalistisk demokrati). Der kan godt siges noget om det rigtige i huslejeudligning - nemlig ved at sænke huslejen, der hvor den er for høj. Naturlig­ vis er det rimeligt, at der betales mere for at bo i moderne, praktiske varmeisolerede lejligheder med køleskabe og varmt vand og maskinvaskeri end i gamle, upraktiske - simpelt hen fordi det er nemmere og dermed billigere at bo i de moderne. Der går mindre mad tabt, når den opbevares i køleskabe, det er lettere for husmoren at have eget arbejde, når lejligheden er nem. Varmen er ganske overordentlig meget billigere i velisole­ rede lejligheder med klinkerbeton og moler og dobbelte vinduer end i de dumme, kolde huse fra før krigen, og varmt vand og badekar sparer på de besværlige badeture til offentlige badean­ stalter. - Regnskabet kan - og bør - ganske enkelt stilles op. Men det siger intet om, at huslejen skal forhøjes i de gamle, udslidte huse. Huse, der har betalt sig selv ikke een, men mange gange. Og for øvrigt er det rent vrøvl at tale om husleje som en enkelt ting, taget ud af helheden. Kan man ikke bygge husene billigere, når så mange skal tjene på dem, så skulle man i al fald have ret til at trække huslejen fra i skat. Budgettet i dag er så overspændt, med dyr mad, kaffe, høje skatter , dyre togbilletter, når familien skal på landet. Spørgsmålet kan ganske enkelt ikke stilles op: om huslejen kan forhøjes eller ikke - spørgsmålet må stilles sådan: Ønsker man, at fo lk skal arbejde og overhovedet bygge videre på Danmark inden fo r dette samfunds rammer, så må man sørge for, at de få r så meget for det, at det kan betale sig - ikke bare hvad de får i arbejdsløn - men i netto. Spørgsmå­ let er ikke, om man får 1 kr. i timen eller 50-, men spørgsmålet er: Hvad bliver der tilovers, når udgifterne er trukket fra? Om man tager pengene tilbage i form af husleje eller direkte eller indirekte skatter eller høje avancer på alting kan stort set være lige meget - man kan bare ikke udmarve budgettet. Man må huske, det drejer sig om landets største og eneste aktiv: arbejdskraften. Ødelægges den - bliver den ligegyldig, da er landet nær ved ruin. Tro endelig ikke, Danmarks jord er 32

Stiftelsens beboere på altanen i en hyppestund.

frug tba r - nej, den e r velpasset og frug tba r gjort af dygtige menne ske r.

Og set fra en anden side. Fo r kort tid siden fik b eboe rne i et hus på Nø rreb ro skriftlig meddelelse om , at nu skulle de ikke betale husleje mere. Huset va r en stiftelse, og den blev op re tte t med den klausul, at den aldrig kunne belåne s, aldrig sælges - og når den var helt udbe­ talt, skulle den fo rtsæ tte uden egentlig husleje. Trods vedlige­ ho ldelse, trod s stigende priser, trods alting kunne den ejendom på ca. 50 å r gø res helt fri. Eller et ande t og mere kend t ek sempe l, nemlig Murernes Stif­ telse i Mu re rgade , bygget på samme lånebetingelser som andre huse i perioden mellem 1860-90. Trods om fattende modern ise­ ring, trod s en meget smuk vedligeholdelse giver ejendommen o v e r s ku d eller b a lan c e re r - uan s e t at nogle af lejlighederne er friboliger og nogle udlejes til 35 kr. om måneden . Denne ejendom og dens regnskab er for mig det mest fantasti­ ske og uigendrivelige bevis mod de k rokod illetårevædende hus­ ejere, d e r frejdigt tager det dobbelte i husleje eller endnu mere i e jendomm e , d e r forlængst kunne udlejes kun for vedligeholdel­ sen og ejendom s sk a tte rn e . Hv o r står det sk revet i Danma rks g rundlov , at man har lov til 33

at blive ved med at sælge og tjene på gamle for længst k a s s e red e va re r, udslidte og ubrugelige - u an s e t om det e r b u k s e r eller hu s e? Og så skal de ov en i køb e t have lov til at tage endnu m e re , at lave »udligning« - fo r at de nye huse ikke skal se så dy re ud. Det e r nu ikke så sæ rt, at de h a r svæ rt ved - trod s alt - at få d en slags ved tage t i folketinget. D enn e artikel sk rev Ole Buhi i 1954, hve rt et ord d e r s tå r i den , e r lige så s and t som v a r de t s k re v e t i dag, dog med et lille fo rbeho ld o v e rfo r de sidste 3 linier. Det er i dag ikke særligt svæ rt fo r hu s e je re og bygg e sp e ku la n te r, at få genn em fø rt love i fo lketinget, d e r g iver dem ret til en endnu g rove re udny tte ls e af lejere end de kunn e i 1954.

Interiør fra en lejlighed i M urergade.

34

Gårdfacaden i Murergade 5 - 7 og 9. Der hvor det nye trappehus er muret op, lå der en blok med 5 lejligheder, den måtte rives ned a f hensyn til nybyggeriet. Vi får så til gengæld råderet over 5 lejligheder i det helsecenter der bliver bygget bagved. Som man ser er billedet præget a f den aktivitet der foregår på en byggeplads.

På bagsiden a f e jendomm en Mu re rgade 7, var d e r som bekend t en vinkelfløj, d e r indeho ld t 5 lejligheder. A f hensyn til det nye byggeri i Mu re rgade , Tho rsgade og Ko rsgade, måtte vi gå med til at lade denne fløj rive ned. F o ru d en en ersta tn ing i penge og retablering efter nedrivning, h a r stiftelsen fået ret til at udleje 5 af de b e sky ttede boliger i de nye ejendomme . F ø r s ane ringen påbegynd te s var de r selvfølgelig spørgsmålet om genhusn ing af stiftelsens beboe re. Det er klart, at man kunne have sine b ekym ringe r ove r hvo rdan det nu ville gå. Det e r j o ikke så lige en sag, at flytte rund t med folk der har boet det s amme sted i mange år. Saneringsse lskabet og København s k ommun e havde pligt til at sørge fo r genhusning, og man må sige, at det i det sto re og hele lykkedes, vel ikke til alles tilfreds­ hed , men dog uden nogen stø rre klager.

35

De »gode« gamle dage

En m u re r sv e n d på fa rten mød te en fo rnem mand på landeve jen . De hilste på h in and en , og m and en sagde: »Jeg e r en s to r mand , fo r jeg e r am tm a n d i N .N . am t« . Mu re ren smilede og svarede: »Du e r kun am tm a n d i N .N . am t, men jeg er mu re r sv e n d i hele v e rden« . N å r vi h ø re r den slags h isto rier, e r vi tilbøjelige til at m ene , at de gamle h avde d e t godt; men at de ikke ejede a lv e r­ den , f o r s tå r man , n å r man h ø re r om en skom ag e r, der sagde: »N å r jeg k ry b e r op i et træ , ejer je g intet på Jo rd e n .« De første a lm en t gæ ldende a rbe jd s reg le r op s tod med m u r e r ­ lavets stiftelse i 1623. E fte r lav s a rtik le rne skulle e n h v e r svend tage arbejde hos en m e s te r, og han må tte ikke forlange mere end den e n s a rted e løn, som m e s tren e fa s ts a tte fo r alle svende . H an skulle passe sit a rbejde og ikke tage nogen » frimandag eller an d e n ø rk e s lø s dag« og lade sig nøje med den løn, som m e ­ s trene fa s ts a tte ens fo r alle svende . En d v id e re b e s tem te s , at de ikke må tte bæ re kå rde eller væ rge på gaden . N å r de kom til b y en , skulle de aflevere deres v åb en til de re s m e s te r eller væ r­ ge. Det førte til u tilfredshed , a t alle skulle have ens løn, således at den flittige ikke fik mere end den d o vn e , og ligeledes førte fo rbud e t mod at bæ re v åb en og m e s tren e s egenhænd ige b e s t y ­ relse a f lav sbø s s en til u tilfredshed , og allerede tre år efter lav s ­ artiklens ik ra fttræden indgik man et forlig, h vo re fte r der til b e ­ s tyrelse a f lav sbø s s en ind sattes to fo r s ta n d e re , en m e s te r og en m u re r s v en d , d e r i lav s sk rive ren s næ rvæ re ls e skulle åbn e b ø s ­ sen og s amm en skulle fo retage, hvad der va r nødvend ig t, såle­ des at ingen skulle kunne m istænke m o d p a rte n fo r misbrug. L ø n s p ø rg sm å le t h a r også væ ret et p rob lem , fo r forliget slutter med at fa s tsæ tte 2 ma rk som hø je s te dag løn fo r den længste somm e rd ag og ellers m indre e fte r som dagene var. D en 3. o k to b e r 1652 ud s ted te K ø b e n h a v n s mag istrat nogle nye artik ler, som b e s tem te , at b e s ty re ls e n for tidepenge (lavs­ bøssen ) skulle fø re tilsyn med sv end en e og meddele øv righe ­ den , hvis sv end e n e ikke, som det var de re s pligt, mød te til b rand . Endv id e re skulle be s ty re ls e n sørge fo r at holde o rden mellem svendene . Disse v a r nemlig meget selvråd ige, da de ikke, som ved and re h ån d væ rk , boede og spiste hos de re s me ­

36

ster. S v end en e faldt dog ikke til føje. I 1658 klagede de over m e s tren e til kongen , som bad magistraten forlige parte rne. F o r­ liget må væ re gået svendene imod, for det fastslog, at ingen svend må tte forlade m e s te re n , så længe denne havde arbejde for god tfo lk , og sv end e n e skulle blive hos mesteren sommeren igennem og måtte ikke lægge pres på mesteren med hensyn til, hvo r mange lærlinge han ville have. Svendene affandt sig ikke h e rm e d , men lod sagen gå til hø jestere t, idet man sagde, at m e s tre n e ikke h avde arbejde nok og tilmed fo retrak fremmede svende . Endv id e re men te sv end en e , at m estrene holdt for mange lærlinge, som i længden ville ødelægge lavet. Vi véd intet om , hvo rlede s sagen gik ved hø jestere t, men i 1666 fik m e s te rla v e t nye artikler, som forbød mesteren at have mere end tre lærlinge, således at a rbejdet kunne udføres a f kyn ­ dige s v end e , så disse kunne tjene til føden. I disse artik ler ind­ fø rte s også fri akko rde ring , således at den hurtige svend kunne tjene me re , og ikke som før, alle svende samme løn. Vi kan her se, at vo r ret til at akko rd e re om vo r løn, er en gammel trad i­ tion. I 1682 kom fra mag istraten lavets nye artikler, som fa stsa tte , at s v end e n e ikke måtte komme sammen for at betale deres tide- penge , men skulle betale m e s te ren 4 skilling hver lørdag, som o ld e rm a n d en så lagde i lavets fattigbøsse. Lønnen kunne fortsat a k k o r d e r e s , men svendene måtte ikke forlade mesteren før M o rten sd a g , og han måtte heller ikke holde fridage. Det blev også b e s tem t, at svendene skulle møde på deres arbejde kl. 5 om mo rgenen »på de tider, det kan ske«, og de måtte ikke fo rlade de t i utide. M e s te ren fik lov til at have halvt så mange lærlinge, som han havde svende. F o r at hjælpe til ordningens ov e rho ld e lse b e s tem te s de t, at o lde rmanden skulle have et sort b ræ t hængende fo ran sit hus, hvo r de rebelske svende s navne skulle op slås, så man kunne vare sig imod dem. Jo , m u re rs v en ­ dene fik læst og p å sk reve t. Men lige meget hjalp det. Mu re rsv end en e var ikke så lige til at knæg te. I 1695 fik K ø b e nh avn s magistrat kongelig befaling til at s amm enk a ld e m u re rm e s tren e og få dem til at forbyde deres svende at gå til og fra a rbejdet med nogen mu rhamm e r eller må le s tok , som var længere end tre kv a rte r og tykkere end én tomme . S v end en e va r nemlig, da de ikke måtte bære kårde, begynd t at gå med måle stokke , som var op til over 2 alen lange. Disse b rug te de, hvis nogen »generede« dem. 37

Et par dejlige gamle billeder , der fortæller om svundne dage, da man gik på landevejen og mødtes til diskussion på et værtshus. Originalerne hænger på stiftelsens kontor.

Denne befaling skyld tes en indberetning fra Køb e nh avn s po ­ litimester, hvori han skrev: »At m u re r s v en d en e var de uroligste og modvilligste af alle by en s h å n d væ rk s s v e n d e »sæ rdeles med nattegang i væ rtshuse og på g ad e rn e , så vel som til at gøre klammerier« , ved hvilke lejligheder de b a r deres mu rh amm e re ved deres bælte og havde lange, svæ re m å le s tokke i hænde rne . Med dem havde to partier m u re r sv e n d e fo r nylig overfaldet henho ldsvis »velbårne hr. k amm e r ju n k e r Winds og hans b rod e r hr. kaptajn Winds tjene­ re«, ligesom »hr. s ek r e tæ r F ra n tz von Haven s tjener«. Politi­ m e s te re n m en te , at de t altsammen fo rårsagedes deraf, »at s amme folk h a v e r mere egen frihed for deres mesters tilsyn end de an d r e h å n d væ rk , thi disse gives dagløn og hverken spiser eller logere r i me stre s huse, men ligger i staden på deres egen h ånd , som ved m u re rm e s te rh å n d væ rk e t altid have r været b ru ­ geligt og ej vel kan lade sig afskaffe«. I 1703 blev en lav sm e s te r slået ihjel på Købmage rgade , efter al s and syn lighed a f sine egne svende , hvilket dog ikke kunne bev ise s. H e r a f kan vi se fo rho ldene ikke altid synes at have væ re t lige idylliske. So rtbø rs lønn ing , lønglidning og hvad de nu har kaldt det, er j o o rd , vi har hø rt i det sidste årti, men intet er j o nyt under solen. I 1719 k lagedes således over, at Køb e nh avn s mu rere siden p e s ten i 1711 v a r b levet »u fo rskamme t« dy re. De tog dobb e lt så meget fo r deres arbejde som før. En mu rersvend fik 3 mark* om dagen mod før 2, en kalkslager 18 skilling mod før 1 mark , og en hånd lange r 1 mark mod før 10 skilling, og desuden skulle en svend dagligt have fo r 2 skilling b rændev in og 2 po tter øl å 3 skilling, det vil sige 8 skilling til de 3 mark. Mestersalæret fo r en svend udgjorde 29 skilling om dagen. At det til tide r trod s lavsartik ler, kongelige fo ro rdn inger og a n d e t gik livligt til, fremgå r a f en jou rna l fra nedrivningen af det gamle Ch ristian sbo rg , hvo r bygn ingssk riveren op tegnede alle de dage , som mu re r s v en d en e fejrede. To rsd a g den 21. fe b ru a r blev mu re rsv end en e borte, fordi det va r dårligt vejr. Mandag den 25. feb ruar, fa stelavnsmandag, »fejrede« alle mu re rsv end en e . Det gjorde de også den derpå fø lgende tirsdag og onsdag . I april måned gik det ikke bedre. Den 9. april blev de hjemme g runde t regnvejr, den 10. og 11. april v a r S kæ rto rsdag og Langfredag. Om Påskelø rdag fortæller jo u rn a le n , at den dag fejrede alle mu re rsv end e , og at det har væ re t rigtig fest, fo rstå r man , for de mød te ikke igen før mandag 39

den 21. april. Til slut »fejrede« man også lørdag den 26. april, da det alligevel om mo rgenen så ud til regnvejr. Den sidste dag i april m edd e le r j o u rn a le n , at mu re rne er holdt op, da d e r ikke længere e r brug fo r m u re r sv en d e ved »nedb rækn ing« . J o u rn a l­ fø re ren ha r sikkert ånde t lettet op. I 1795 b ræ n d te K ø b e n h a v n a tte r, og d e r blev brug fo r mu re re . Ved udgangen a f året v a r d e r 885 svende i K ø b e n h a v n mod 512 året før. Men de 885 kunne ikke klare a rb e jd e t, b ygh e rre rn e må tte be ta le , hvad s v end e n e fo rlang te , og arbe jd slønn inge rne steg, hvilket selvfølgelig også b e tød , at m e s tren e tjente godt. Nu va r byggeriet gået o v e r til stord rift, hvad man kan se, hvis man kigger lidt på antallet a f mestre. I 1701 va r d e r 33 me stre i K ø b e n h a v n med kun 139 sv end e , men i 1795 var an tallet af me stre kun s teget til 37, som beskæ ftigede 885 sv end e , så det h a r j o givet lidt mere i k a s s e n til m e s tren e . Men også svendene fo rstod at fo rlange noget fo r de re s arbejde. De ville kun arbejde på a kko rd og fo rlang te 14 skilling fo r at mu re en k v ad r a ta len udvend ig mu r, 5 skilling fo r en k v ad ra ta len sk o rs ten s rø r . Ja, bere tn ing en fo rtæ ller h a rmd irr en d e , at sv en d e n e ville tjene 9 å 10 m a rk til 2 rigsdaler om dagen. Vi e r nu n åe t frem til 1800 tallet, som skulle blive a r b e jd e rb e ­ vægelsens fød s e ls å rh u n d red e , hvo r man fik o v e r e n s k om s te r, og til slut et Sep temberfo rlig . Men trod s de t, at man heri b an d t fagene, har m u re rn e i K ø b e n h a v n flere gange vist, at de ikke er så lette at knæg te, hvis d e r e r noget, som de ikke syne s om , og lad os vise det fr em o v e r også, hvad en ten d e t d re je r sig om faglige eller stø rre politiske spørgsmål.

* 1 rigsdaler lig 6 mark. 1 mark lig 16 skilling.

40