DeDanskeOgNorskeStudenters_1855

KØBENHAVNS rådhusbibliotek /?AA -

0 1

%

Sx Z

RHB

De danske og norske Studenters Deltagelse

i

Kjøbenhavns Forsvar mod Karl Gustav.

E t B id rag til K jø b e n h av n s U n iv e rsite ts H isto rie 1 6 5 8 -6 0

af

Holger Rør dam, Theol. Ivand.

KJOBENHAVN.

F o r l a g t a f C. G. I v e r s e n . Thieles Bogtrykkeri. 1855 .

F o r o r d .

D a Tanken om Udgivelsen af et nordisk Univer- sitets-Tidskrift var opkommet, blev jeg anmodet om at bearbejde et eller andet Afsnit af vort Universi­ tets ældre Historie for det. Jeg valgte Studenternes Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar 1658-60, en Epi­ sode af vor Studenterhistorie, som allerede tidligere havde tildraget sig min Opmærksomhed. Men da jeg havde samlet det væsentlige Stof, og Udarbej­ delsen var skredet noget frem, mærkede jeg , at hvis der skulde være Tale om mere end en blot Oversigt, vilde Afhandlingen komme til at overskride de Grænd- ser, som maatte sættes for den i et Tidskrift som det nævnte. Jeg foretrak derfor at udgive den sær­ skilt hellere end rent at henlægge den, især da jeg nærede det Haab derved at kunne bringe en Sten til den Bygning, som jeg meget vilde ønske, en af vore Historikere vilde opføre, — en grundig og ud­ førlig Skildring af vort Universitets Historie efter Reformationen, udarbejdet med bestemt Hensyn til hele Fædrelandets Kulturudvikling, tildels i Lighed med hvad Tholuck har givet for et mindre Tidsafsnit i sit interessante Skrift: Das academische Leben des siebzehnten Jahrhunderts mit besonderer Beziehung auf die protestantisch theologischen Fakultäten Deutsch­ lands (Halle 1853).

4

Det vil maaske gaa en og anden af mine Læ­ sere, som det gik mig selv, da jeg første Gang nøjere undersøgte de Forhold, der ere Gjenstand for nærværende Afhandling: de Forventninger, han har om Opdagelsen af ny iøjnefaldende Vidnesbyrd om, at Studenterne i en mere end almindelig Grad have været besjælede af Mod, Fædrelandskjærlighed og Udholdenhed, blive skuffede, og han træffer derimod paa Kjendsgjerninger, der snarere synes at vidne om, at det kun var Nøden og Kongebud, der førte Kjøbenhavns Studenter til at stille sig i Række med Stadens øvrige Forsvarere. En saadan vil jeg give samme Trøst, som jeg selv fandt ved nøjagtig Un­ dersøgelse af alle Enkeltheder, efterat jeg i nogen. Tid mistrøstig havde tænkt paa at lægge det hele til Side: den nemlig, at vel forekommer der Exemp- ler paa Lunkenhed, men disse staa som Undtagelser og bidrage kun til at stille det hele øvrige rosvær­ dige Forhold i et saameget klarere Lys. — Sand­ heden er her som ved enhver historisk Fremstilling Hovedfordringen, skulde end dei-ved en og anden i Tidernes Løb paaklinet uægte Glimmerblomst falde af; ved sin fuldstændige Paalidelighed vil det til­ oversblevne indeholde Erstatning. Afdøde Professor L. Engelstoft har i sin Tid med stor Interesse for Sagen samlet en Del Doku­ menter og Oplysninger til den her omhandlede Stu­ dentervæbnings Historie, hvilke han meddelte i de af ham udgivne Universitets og Skole-Annaler, dem har jeg benyttet; da det imidlertid er lykkedes mig at finde ikke faa ny Aktstykker og Dokumenter, har

5

jeg tilføjet en Del af disse som Bilag. Enkelte af de meddelte Aktstykker kunne maaske synes en og anden af mine Læsere at indtage for meget Rum i Forhold til det ny Stof, de indeholde, jeg indrøm­ mer det; men Vanskeligheden i at gjore et passende Udvalg, uden at bortskjære noget af det karakteri­ stiske, har bevæget mig til hellere at meddele dem ubeskaarne. — Jeg maa derimod beklage at Konsi- storiets Kopibøger for Aarene 1646-71, der existe- rede dengang Engelstoft udgav sine Annaler, nu ere forsvundne *); dog kan det vel antages, at hvis de havde indeholdt interessante ny Oplysninger, havde disse ikke undgaaet hin dygtige Historikers Opmærk­ somhed. Da Udarbejdelsen af min Afhandling væsentlig var fuldendt, og flere Ark alt trykte, blev min Op­ mærksomhed henledet paa en Pakke Dokumenter med Udskrift: „Acta belli Svecici 1658-60“, der ikke tid­ ligere havde været indregistreret i Konsistoriets Ar- chiv, og som netop i de Dage var funden ved en Oprydning i et af Konsistoriets Gjemmer, hvis Ind­ hold neppe tidligere har været undersøgt af nogen, der har givet sig af med Universitetets Historie. Det var med blandede Følelser, jeg aabnede Pak­ ken, da jeg ventede mulig her at tinde Oplysninger, som kunde gjore en hel Omarbejdelse nødvendig; imidlertid viste det sig ved nøjagtig Undersøgelse, at skjønt Pakken ganske rigtigt bestod af Sager ved*) Jfr. Fortegnelsen over Konsistoriets Archiv i Selmers Kbhvns Universitets Aarbog 1842, S. 20-26.

6

kommende Universitetets Historie i Aarene 1658-60, var det dog mindre Studenternes Forhold, som heraf kunde modtage ny Belysning end hele Universitetets Pengevæsen i det omhandlede Tidsrum, et Forhold, som jeg fra først af havde foresat mig ikke at ind­ lade mig paa i denne Afhandling, da jeg ellers vilde blive fort for vidt, og dette bedre kunde gjøres til Gjenstand for en egen Undersøgelse, — hvortil der da nu foreligger gode Materialier. Imidlertid fand­ tes her en „Rulle“ paa alle Studenterne, som mældte sig til Voldtjeneste*), tilligemed et Par karakteristiske Andragender fra disse, som jeg ikke tidligere havde kjendt. Ved Omtrykning af et Par Blade og ved Ændringer i Manuskriptet fik jeg dog alt det ny, Studentei'ne vedkommende, udtømmende benyttet med Undtagelse af et Andragende om Ansættelse af en Avditør ved Studenterregimentet, men da de af mig (S. 47) anførte Motiver til denne Foranstaltning vare rigtige, ansaa jeg det for ufornødent at lade nogen Omtrykning ske, især da jeg kunde tilføje selve An­ dragendet blandt Bilagene (hvor det findes som 5 b). Til Slutning maa jeg bevidne min Tak til Hr. Registrator Kali Rasmussen, der med særdeles Rede­ bonhed har fremmet mit Arbejde og ved forskjellige Vink ledet mig paa Spor, som jeg med Fordel har fulgt. Borcks Kollegium 16 Februar 1855. ________________ , Forf. ) Denne „Rulle“ er med Udskydelse af et Aktstykke ind­ sat som 1ste Bilag, hvorved rigtignok er gjort Brud paa Tidsordenen, der ellers har afgivet Reglen for Bilagenes Ordning.

De danske og norske Studenters

Deltagelse

\

i

Kjøbenhavns Forsvar modKarl Gustav.

Den lærde Svend bar aldrig Sky For Krigens Ravn. Hans Glavind fik et evigt Ry, Da svenske Karl fra Fredriks By I Dødningskjorten maatte fly For Krigens Ravn. Da skrev han ej Latin med Blæk; Paa Dansk han skrev med røde Træk Sit Navn. Poul Møller.

1. V is tn o k e r d e t ikke S tu d e n te n s K ald m ed S væ rd et a t skille i K o n g e rn e s T r æ tte r ; d e t V aab en , d e r e r h am an v ist,e r ikke d e t, fo r h v ilket F je n d e rn e se g n e p a a d e n h lo d ig e V a l, og dog e r d e t ikke m in d re sk a rp t og e fte rla d e r ikke m in d re dybe S k ra m m e r; m e n d e t læ g e r, id e t d e t sa a re r, d e t o p ­ b y g g e r, id e t d e t n e d b ry d e r: m e d e t O rd , d e t e r A a n d en s Svæ rd. M en i A a re n e s V exel h a r d e r v æ re t T id e r, h v o r d e tte Y a ab e n ikke k u n d e føre S trid e n tile n d e , h v o r d e t g jald t fo r S tu d e n te n , hvis h a n ik k e ' vilde svigte d e n P lig t, h a n skyldte sit F æ d re la n d , at stille sig i Ræ k ke m ed d e ts a n d re S ø n n e r for m e d g a n sk e a n d re V aab en at væ rn e om d e t, d e r m aa væ re e th v e rt F olk d e t d y r e b a r e s te , d e ts F rih e d og Æ re . K jø b e n h av n s S tillin g som D a nm ark s H o v ed ­ sta d og e n Af R ig e ts b e ty d e lig ste F æ s tn in g e r h a r b e v irk e t, at de k jø b en h a v n sk e S tu d e n te r tie re e n d m aa sk e n o g e n a n d e n H ø jsk o les F o s te rs ø n n e r have

10

fa ae t dette Kald. Vi k jen d e O p fo rd rin g e r til dem om at væ bne sig u d ste d te 1 6 5 8 , 1 7 0 0 , 1 7 1 6 , 1801 og 1807 1), m en k u n d e t fø rstn æ v n te og sid stn æ v n te A ar kom de til at tag e aktiv D el i K rig en . U dfaldet af d isse K am p e blev m e g e t fo rsk je llig t, m e n V iljen var d en s a m m e , K jø b en h av n s B o rg e re og S tu d e n te r viste b e g g e G ange, a t in g e n F je n d e u stra ffe t sk u ld e næ rm e sig H o v ed stad en s P o rte . — D en fø rste af d isse V æ b n in g er skal lie r væ re G je n stan d fo r m in Skildring. 2. D en dan sk e K onge F re d e rik d e n T re d ie og h a n s R a a d havde 1657 u b e sin d ig t og i H aab om m æ gtig e B u n d sfo rv an d tes H jæ lp in d la d t sig i en K rig m ed S v e rrig , hvis k am p ly stn e K o nge K arl Gustav m ed Glæde opto g d e n tilk asted e S trid sh a n d sk e . Saa h u rtig t, d et lod sig g jø re, forlod h a n P o le n , d e r alt i flere A ar havde v æ re t S k u e p lad sen fo r h a n s krig ersk e B ed rifter, m e n h v o r L ykken n u ikke m e re syntes at væ re h am g u n stig . I B e g y n d else n af Ju li 1657 b rø d h a n o p , og sto d alt d e n 2 3 s. M . ved den h o lsten sk e G ræ n d se, u a g te t K u rfy rste n a f B ra n d e n h o rg , D anm ark s fo rb u n d n e , havd e lo v et a t fo rm en e h am G je n n em m arse n . I k o rt T id e ro b rp d e s Nærmere Oplysninger om disse Opraab findes i Engelstofts Universitets og Skole-Annaler 1807. II, ‘295-331. 1808. I, 1 77 -‘29‘2. II, 162 ff. 1813. S. ‘24 (T. Historisk Calender udg. af L. Engelstoft og J. Moller I, 397-400. Frantzen: Gjenlyd af danske og norske S^eheltes og andre Krigeres Tapperhed. Viborg 1783. I, 63-65. Bojers Ge- schichte Friederich des Vierten, I, 302, jfr. Liixdorphiana ved Nyerup. II, 268.

11

H o lste n og Jy llan d ; d en nylig a n la g te v e la rm e re d e F æ stn in g F re d e rik so d d e fald t e fte r e t sv ag t F o rsv a r i h a n s H æ n d e r. D a n u V in te re n kom og lag d e sin Ilro o ver B e lte r og S u n d e , b e n y tte d e h a n d ristig t d e n givne L e d ig h e d til a t o v ersv øm m e de d a n sk e Ø e r m e d sin e strid sv a n te T ro p p e r. D e n 3 0 Ja n . 16-58 gik de S v en sk e i L a n d p a a F y n , og in d e n faa D ag e h av d e de u d b re d t sig ov er h e le Ø en. — S a a sn a rt E fte r­ re tn in g e n om d e n n e L a n d g a n g n a a e d e K jø b en h av n , b e g y n d te m a n a t tæ n k e p a a a t b e re d e a lt, fo r i d e n n e S tad at have e t fa st P u n k t, d e r k u n d e m o d - sta a F je n d e n , om e n d d e t ø vrige L an d m a a tte u n d e rk a ste sig. H e rom in d e h o ld e r K o n sisto rie ts A kter fø lg en d e E fte rre tn in g : D e n 2 F e b ru a r kom U n iv e rsite te ts R e k to r, D r. C h riste n Ø ste n fek l, og e n D el a f de øvrige P ro fe s s o re r sam m e n i K o n sisto rium , h v o rp a a de ,,e fte r Kgl. M ajestæ ts B efaling k o m p a re re d e p a a d e n k o n g e lig e Sal, h v o r Bu. Episcopus o g sa a lod sig fin d e , d é r tillig em e d a n d re B yens S tæ n d e r at h ø re Kgl. M ajestæ ts P ro p o sitio n om B yens D e fe n ­ s ió n , e fte rso m de S v en sk e sig n u F y n , F a ls te r og L o llan d 1) h av e b em æ g tig e t. O g n u lo d Ils. Kgl. M a jestæ t ved Ils . E x c e lle n c e H r. R ig e n s H o fm e ster (Jo ch um G ersdorf) p ro p o n e re , a t h a n havd e isin d e sin g a n sk e A rm é h id til B yen a t lad e sam le og d e n n e By ') Falster og Lolland var dengang endnu ikke besat af Fjen­ den, men formodentlig har Rygtet, som det under slige Omstændigheder gjerne sker, forstørret Faren. Siden antog man Faren mindre, end den virkelig var, da de danske Gesandter søgte Fjenden paa Langeland og fandt ham i Vordingborg. / 1*

12

alene a t lade d e fe n d e re ; b e g jæ re d e d e rfo r, at sam tlig e B yens S tæ n d er vilde e rin d re sig d e re s p lig tig e e d ­ svorne T ro sk ab , og e n h v er S tan d , sin e P riv ile g ier i d e n h o jst træ n g en d e N ø d og B e le jrin g s F a re u a n ­ s e t, vilde h jæ lp e at b æ re de m ilita risk e Onera.u B e B yrder, om hvilke lie r e r T ale, vare In d k v a rte ­ rin g og T ro p p e rn e s U n d erh o ld . S tæ n d e rn e v are villige til at p a atag e sig d isse. D e t e n e s te , d e r fo r- a arsa g e d e V a n sk e lig h e d , var B e stem m e lse n af F o r­ h o ld e t m ellem de B y rd er, de e n k elte S tæ n d e r skulde b æ re , dog o g saa d e tte jæ v n ed e sig e fte rh a a n d e n . — Da g e n efter u d ste d te K on g en O p fo rd rin g til U niver­ sitete ts L æ re re : „ om at re m o n s tre re Slucliosis h e r p a a A kadem iet d en F a rlig h e d , vi n u fo r Ø jne se, fø ren d es dem til G em yt, a t d e n n em og vel a n - sta ar udi saad an g em e n e F a re e fte r a n d re lovlige A kadem iers E x em p ler sig og godvillig til fæ lles K onservation og D efen sió n at in d stille “ '-). Da d e tte K on g eb rev v ar o p læ st i K o n sisto rium , begav N o tariu s Mag. C hr. S te n b u cli sig om A ften en, da S tu d e n te rn e sp is te , ind i K lo ste ret og lo d dem v id e, at de den følg end e D ag Kl. 12 sk u ld e in d ­ finde sig p aa S tu d ie g a a rd e n for a t h ø re B re v et o p ­ læ se ; en B ek je n d tg jø re lse fra R e k to re n b lev fø r P ræ d ik en o p slaaet p aa T rin itatis K irk ed ø r, h v o ri e n ­ h v er S tu d e n t o p fo rd red e s til at give M øde. — P a a den fastsatte T id sam le d es de S tu d e re n d e i U niver­ sitete ts n e d e rste Ilø re s a l, N o ta riu s tra a d te frem , fo relæ ste den fo rsam led e M æ ngde d e t k o n g elig e

2) Se 2det Bilag,

13

B rev og b e fa le d e , a t e n h v e r, som havde L yst d ertil, sk u ld e m eld e sig h o s sin P riv a tp ræ c e p to r 3). M e d e n s d isse og lig n e n d e F o ra n sta ltn in g e r b lev e tru fn e til K jø b e n h av n s F o rsv a r i T ilfæ lde af en B e le jr in g , og de i S jæ lland og L o lla n d a d sp re d te T ro p p e k o rp s blev e in d k ald te til H o v e d sta d en , tæ n k te m a n tillig e p a a om m u lig t ved en F re d a t en d e d e n n e h idtil lid e t h æ d e rlig t fø rte K rig. K ong F re ­ d e rik h e n v e n d te sig til d e n en g elsk e M in ister i K jø b e n h av n P h ilip M eadow e og b a d h am skrive til K arl G ustav for at b rin g e h am p a a fred e lig e T an k e r. H an v a r stra x villig h e rtil og a fsen d te e t B rev til K ong K a rl, h v o ri h a n b e v id n e d e d e n d a n sk e K o n ­ g e s T ilb ø jelig h ed til F re d og b e r e tte d e , a t d e n n e h av d e g iv et to R ig s ra a d e r Jo e h u m G e rsd o rf og C h risfe n S keel F u ld m a g t til a t u n d e rh a n d le m ed h a m , h v o r de tra f h am . P a a d e tte A n d ra g en d e sv a red e K arl G u sta v , a t h a n ikke v ar uvillig til at s lu tte F r e d , og a t de d a n sk e F re d sm æ g le re k u n d e træ ffe de af h am u d n æ v n te K o m m issæ re r S te n B jelke og K orfits U lfeld e n te n p a a S p ro g ø e lle r i R u d k jø b in g . Im id le rtid sta n d se d e h a n dog ikke for at o p p eb ie U n d e rh a n d lin g e rn e s m u lig e U d fald , da h a n vel in d s a a , at de F re d s b e tin g e ls e r, h a n k u n d e fo resk riv e , b e ro e d e p a a, h v o r n æ r h a n sto d D a nm ark s H o v ed stad . D en 7 F e b ru a r gik h a n p a a Ise n over L a n g e la n d til L o llan d , og d en 12te sa tte h a n F o d e n p a a S jæ llan d s G ru n d v ed V o rd in g b o rg . F ø rs t h e r

3) Acta Consistorii 4 og 5 Febr. 16.58 (jfr. Uddrag af J. Bircherods Dagboger ved Molbech S. i. 2).

14

tra f de danske F re d sk om m is§ æ rer de sv e n sk e , m e n de F o rd rin g e r, d isse s tille d e , vare sa a u h y r e , at Jo c h um G ersd o rf og C h riste n S k eel ikke vovede at gaa ind p a a d e m , m en iled e til K jø b e n h av n fo r at in d h en te n ø jere O rd re. 1 H o v edstaden havde m an im id lertid , sa a g o d tA a rs- tid e n tillod d et, fo rb e re d e t sig p a a F je n d e n s K o m m e ; d e r arb ejd ed e s daglig p a a V o ld en og F æ stn in g sv æ rk ern e u d b e d red e s. D en 11 F e b ru a r sam le d e s S tæ n d e rn e p a a K jøbenhavns Slot og bleve fo rm an e d e til k jæ kt F o rsv ar. D ag en efter fik P ro fe ss o re rn e B rev fra K o n g en , h v ori d e t h e d : „ E ftersom m en ig e U n iv e rsite tets S tu d e re n d e os u n d e rd a n ig st h av er lovet og tilsa g t d e re s T ro sk a b og M and h aftig h ed at bev ise, om n o g e t fjen d tlig t h e r p a a B yen skulde te n te re s , og a t ville g a a tilvolds m ed tilb e h ø rig G evæ r, som a n d re vore tro U n d e r- sa a tter, thi b ed e vi e d e r og n a a d ig st ville, at I lade g jøre den A n o rd n in g , at alle de S tu d e re n d e , som p aa A kadem iet findes i D ag E fte rm id d a g ved to sie t m øde p a a S lo tsp lad sen h e r for v o rt S lo t, a t vi d e n - nem kan g jen n em se, og vi da d e n n em v id ere O rd re kan give la d e “ 4). S a a sn a rt U n iv ersitetets R e k to r D r. C h riste n O stenfeld havde m o d ta g e t d e n n e S kriv else og tillig e m undtlig af O b e rst Kaj Lykke v ar u n d e r re tte t om K ongens V ilje, sam m en k ald te h a n a tte r S tu d e n te rn e p a a S tu d ieg a a rd e n og lo d dem v id e , h v o r og n a a r de skulde m ød e for ,,a t g je n n e m s e s “ , „ h v o rtil de sig sam tlige en h ellig re so lv ere d e, dog at de m a a tte

4) Sjællandske Tegneiser Nr. 34. fol. 385 (lidligere trykt i Njerups Efterretn. om Kong Frederik den Tredie S. 60).

15

e x e rc e re s af d e re s eg n e K a p ta jn e r“ . K o n sisto riu m u d v a lg te R e k to re n tillig em e d D r. P e d e r S cav en iu s og N o ta riu s til a t væ re tilste d e h o s K o n g e n , n a a r S tu d e n te rn e sk u ld e fo re stille s fo r h am . D a K o n g e n sa a d e m , ,,lo d h a n sig d e re s T je n e s te s E rb y d else m e g e t vel b e fa ld e “ , og tilsa g d e d e m , a t de ikke sk u ld e blive b ru g te til S o ld a te r m e n ale n e til M o d­ sta n d i d e n y d e rste B e sto rm in g s N ø d ,' og a t de sk u ld e blive a n fø rte af d e rtil d u e lig e P e rs o n e r af d e re s e g e n M idte u n d e r G e n e ra lm a jo r B r e d a s 3) O v er­ k om m a n d o . T illig e blev d e r g iv et O rd re til, a t d e r sk u ld e skaffes d em de n ø d v e n d ig e G evæ rer fra T ø j­ h u s e t. S tu d e n te rn e tog e d e rp a a d e n B e slu tn in g , at de d en n æ ste M o rg e n vilde angive d e re s N avne h o s to af de m e s t a n se te af d e re s e g e n M idte. — T o D a g e e fte r re fe re re d e R e k to r i K o n s is to riu m , a t G e n e ra lm a jo r B re d a havde b e g jæ re t, at de S tu d e n te r, som h av d e L yst til at lade sig e x e rc e re , vilde k om m e 5) Generalmajor Joachim v. Breda ti! Agersvold var født i Brandenborg, kom i dansk Tjeneste og var under Kjøben­ havns Belejring en af de højstkommanderende i Staden (Commandant der Besatzungsvblker, Theatrum Europæum Y lil, 899). Han døde i December 1660 eller Januar 1661 (ifølge Indskriften paa hans Kiste 1660) og ligger begraven i Hjembæk Kirke (I). Atlas VI, 183). ”Til hans Begravelse bleve Vor Frue Kirkes Klokker frit bevilligede (af Universitetet), eftersom han uden nogen Resoldning Byen baade i Belejringen og ellers haver gjort al mulig og tro Tjeneste, ligesom og Borgemesler og Raad af slig , Betænkning have undt ham Klokkerne fri til de andre tvende Sognekirker, Hellig Gejstes og St. Nicolaj” (Acta Consist. 26 Jan. 1661). Se endvidere 23de Bilag.

16

sam m e n p a a S tu d ieg a a rd e n d e n fø lg en d e M o rg en Kl. 9 , og at h a n en d y d e rlig ere havde tilfø jet sin F o rsik rin g o m , at de ikke sk uld e blive b ru g te som S o ld ater m en alen e til F o rsv a r m o d fjen d tlig t A n­ l ø b 0). Om S tu d e n te rn e virk elig kom til a t øve sig iV a a b e n , vides ik k e; sn a rt in d tra f d e su d e n B eg iv en ­ h e d e r, d e r fo relø b ig t g jo rd e al V aab en ø v else u n ø d ­ vendig. D et B u d sk a b , de d an sk e F re d sm æ g le re havde b ra g t til K jø b e n h av n , fo ra a rsa g e d e sto r B esty rtelse i S tad en. P a a S lo ttet ra a d slo g e s d e r , om m an skulde fo retræ k ke K rigen elle r F re d e n . K o n g e n selv var m e s t tilbøjelig til at fo rsø g e d e t y d e rs te , flere b e h jæ rte d e Mæ nd delte h a n s M e n in g , m en de til­ sted evæ ren d e R ig sra a d e r m an g le d e M o d , de fan d t d et ikke ra ad e lig t a t sæ tte alt p a a S p il, de havde ikke T ro p a a F o lk e ts K raft. E n b e l D ag ra a d slo g m an , en delig gik de sid ste s M en in g ig je n n e m , og a tte r u d se n d te s de d an sk e E n d e rh a n d le re . D en 2 6 F e b ru a r slu tte d e s F r e d e n , d e n ja m m e rlig s te , D a n ­ m ark n o g e n sin d e h a r in d g aaet. 3. S kjønt K arl G ustav ved F re d e n i R o sk ild e havde e rh o ld t n æ ste n T re d ie d e le n af D a nm ark s R ig e , fo rtrø d h a n dog s n a rt, at b a n for sa a g o d t K jøb havde lad et L ejlig h e d en slippe sig a f Ilæ n d e rn e til a t fo rene de tre n o rd isk e K ro n e r p a a sit H oved, lia n s B eslu tn in g v ar d erfo r sa a sn a rt som m u lig t a t komm e ig jen fo r a t fu ld b rin g e , h vad h a n sid st

6) Acta Consist. 12 og 14 Februar 1658 (jfr. Uddrag af J. Bircherods Dagbøger ved Molbech, S. 3).

/

17

h av d e fo rlad t p a a H alvvejen. U n d e rh a n d lin g e rn e a n - g a a e n d e O pfyldelsen af F re d s b e tin g e ls e rn e fo rtsa tte s og in d v ik led es m e d F lid m e re og m e r e , in te t P a a - sk u d b lev a n se t som fo r sle t til a t d ra g e T id e n u d og v a n sk e lig g jø re F u ld b rin g e lse n af F re d e n . E n d e lig var alt tilstræ k k e lig fo rb e re d t, d e n 5 te A v gust 165.8 le tte d e K on g K arl A n k er m e d sin F la a d e og lod sta a u d af K ie le r-H a v n ; to D age e fte r gik b a n i L an d i K o rsø r m e d 8 0 0 0 M an d F od folk og 1 200 R y tte re . H u rtig t for B u d sk a b e t h e ro m til K jø b en h av n . D e n fø rste F ø le ls e , d e t frem k a ld te , va r F o rfæ rd e ls e ; m e n d e n n e aflø stes sn a rt a f H a r­ m e o v er d e t sk jæ n d ig e F re d s b ru d . D e n 9 A v gust sam m e n k ald te K ong F re d e rik til sig p a a S lo tte t M a g istra te n og de b e d ste B o rg e re , G e jstlig h e d e n og ,,d e h ø jlæ rd e “ . D ø re n e til F o rs am lin g s sa le n sto d e a a b n e , og e n h v er, som v ild e , k u n d e g a a in d. D e t v a r a n d re O rd , m an h ø rte i d e n n e F o rs am lin g , e n d d e m , d e r h avde lydt *paa d e t sam m e S te d fo r et h alv t A ar sid en . H e r v ar d e t K jæ rn e n af F o lk e t, d e r var k om m e n til O rd e. Alle som én lovede at sæ tte alt i Vove fo r a t v æ rn e om d e re s K ong e og d e re s F æ d re n e la n d . D a B e slu tn in g e n v a r ta g e n , sk re d m an ra sk til V æ rk et. D a k u n e t rin g e A ntal øvede S o ld a te r b e fa n d t sig i B yen, b lev T ro m m e n rø rt, og e n h v e r v a a b e n - dygtig M and o p fo rd re t til at væ bne sig til S ta d e n s F o r s v a r ./ S tu d e n te rn e b lev e a tte r o p m u n tre d e til ,,e fte r a n d re lovlige A k a d em iers E x em p e l“ a t g jø re sig re d e til K am p , „ e fte rs o m K o n g e n af S v errig u fo rm o d en tlig i v o r t . L a n d S jæ lland m o d al given

18

A arsag fjen d tlig en er in d fald en , saa d e t sy n e s, h a n en d elig vil stræ b e os og vore A rv in g er e fte r K ro n e n , og d en h ø je ste N ød u d fo rd re r, a t vi d e n n e S tad og F æ stn in g vil lad e fo rse, h v o rtil os F olk og S o ld a te r i den H ast m a n g le “ 1). O b e rst H e n rik Y o lra th B o t h 2) blev, b e stem t til d e res O v e ra n fø re r, b a n sk u ld e a tte r sø rg e for a t skaffe d em de n ø d v e n d ig e U n d e rb e fa - lin g sm æ n d . S a a sn a rt S tu d e n te rn e v are b iev n e b e k je n d te m e d d e n n e O p fo rd rin g , tilb ø d de sig stra x m e d Liv og B lod at forsvare K o n g en og F æ d r e n e la n d e t3 ) og ,,sagd e d e rm e d for en T id farvel til de fre d e lsk e n d e , stille M u ser og begav e sig u n d e r d e n u ro lig e Martis O Holbergs Danmarks Riges Hist. 3rlie Opi. III, 308. (Badens Universitetsjournal 1794, S. 142). 2) Havde siden under Belejringen Kommando paa Christians­ havn; blev efter kgl. Befaling (af 15 Oklbr. 1658) sat i Fængsel, fordi han ved Nattetid havde aabnet Amagerport og ladet en Del Vogne kjere ud af Byen. Senere kom han alter tilNaade og fik 15 April 1659 Befaling at rejse til Møen for at have Opsyn med Befæstningen af Stegej han faldt i Slaget ved Nyborg 14 Nov. 1659. 3) Holbergs Danmarks Riges Hist. III, 309. Jfr. V. Bering: Obsidio Hafniensis, p. 23, hvor Forf. efter at have om­ talt, at Borgerne grebe til Vaaben, siger: Additi Musarum alumni, sapientiæ studium & liberales artes professi. Nil incitatius alacriusve hac juventute, nec promptior cujus- quam extitit virtus: ne nescias, innutrita sapientiæ præ- ceptis ingenia aliquid afferre supra plebem. E x hoc sane ligno non Mercurius sæpius , quam Mars prodit, imprimis vbi accesserit usus, et e pulvere scholarum, ex v umbris egressos, amor patriæ , aut exserendæ virlutis occasio stimidarit.

19

K rig sfa n e “ . D e rp a a affatted e de n o g le A rtik le r, som de b e g jæ re d e m a a tte blive K o n g e n fo re la g te . D e a n d ro g e p a a , a t de ikke m a a tte blive n ø d te til at adlyde a n d re O v e ran fø re re e n d O b e rst K jeld L an g e og M o g en s K ra g , d e r vare in d fø d te d a n sk e M æ nd, og d e rfo r „ b e d s t k je n d te d a n sk e S tu d e n te rs H u m ø r“ (O b e rst B o th var en T y d sk e r), og a t de e n te n af d e re s e g en M idte e lle r a n d e tste d s fra selv m a a tte væ lge d e re s U n d e ra n fø re re . L ig e so m s id s t, da de bleve k ald te til V a a b e n , ø n sk e d e de o g sa a d e n n e G ang a t forblive u n d e r U n iv e rsite te ts Ju risd ik tio n , og a t d e t m a a tte fo rb y d es d e re s O fficerer ,,a t tr a k ­ te re d em m ed H ug og S lag e lle r u n ø d ig O v ersk jæ l- d e n “ , n a a r de e lle rs g jo rd e d e re s P lig t og ad lø d K om m an d o . F o r a t F o rh o ld e t k u n d e væ re a ld e les lig e, a n d ro g e de o m , at d e t ikke m a a tte tilla d e s n o g e n e n te n rig e lle r fa ttig , e n te n g e jstlig e lle r v erd slig M and s S ø n, som fo rm aa ed e a t føre V a ab e n , u n d e r n o g e t P a a slu id at u n d d ra g e sig K rig stje n e ste n . T illig e b a d e de o m , a t de S tu d e n te r, som ej selv b e s a d F o rm u e , m a a tte nyde In d k v a rte rin g h o s P r o ­ fe s s o re rn e , og a t de, som bleve sa a re d e , m a a tte p a a K o n g e n s B e k o stn in g e rh o ld e en „ fo rfa re n C h iru r- g u s “ , og a t , om n o g e n blev lem læ ste t, d e r d a m a a tte tilsik re s h a m æ rlig t L iv sop hold. E n d elig b e g jæ re d e d e , a t m an i F re m tid e n ved E m b e d s ­ b e sæ tte lse vilde ta g e sæ rd e le s H en sy n til dem fre m ­ fo r a n d r e , „ d e r n u ikke o ffere re d e d e re s Liv og B lod i K o n g e n s og F æ d re la n d e ts T je n e s te “ 4).

4) Se 3die Bilag.

20

D a U n iv ersitetets R e k to r, M ag. R a sm u s E n e - vold sen B ro chm an d , som b e fan d t sig p a a en F o rre t­ n in g sre jse i S jæ lla n d , ved S v e n sk e rn e s u fo rm o d ed e A nkom st var blev en u d e lu k k e t fra B y e n 5), havde D r. Jakob K n u d sen , som V ic ere k to r o v e rta g e t L e d e l­ se n af U n iv ersitetets A n lig g en d e r. H an tillig em ed D r. T h om as B an g og to U dvalgte af S tu d e n te rn e fo re ­ b ra g te B eg jæ rin g en for R ig e ts H o fm e ste r, som lo v e­ d e , at de skulde erh o ld e K o n g e n s B rev d e r p a a 0). Skjønt d e r b lan d t S tu d e n te rn e som b la n d t alle K jøbenh avn s In d v aan ere i d e t h e le h e rsk e d e e n liv­ lig B evæ gelse og B e g e jstrin g fo r F æ d re n e la n d e ts S a g , som W a lle n sb e c h s y n g e r ') : Studenter tage sig Gevær, At fegte frejdig hver Mand er, saa var d e r dog en og a n d e n , som tæ n k te p a a at u n d d ra g e sig F a re n ved at fjæ rn e sig fra S ta d en , før S v en sk ern e in d eslu tted e d en. E n F am ilie tra d i­ tion h a r h e rom o p b e v are t os fø lg en d e k a ra k te ristisk e E fte rretn in g . P ræ ste n M. L au g e V ed el i R ib e , d e r var en F æ tte r til den sjæ llan d sk e B iskop H an s S v an e, skal have h a ft syv S ø n n e r, d e r alle vare 5) Se L. Engelstoft: Nogle Fragmenter om I)r. (?) R. E. Broch- mans Rectorat ved Kjøbenhavns Universitet i Aarene 1058 og 59 (Skandinavisk Museum 1803, II, 121-135). Broch­ mand havde i Juni 1658 tiltraadt Rektoratet. 6) Acta Consist. lOAvg. aftrykt i Badens Universitetsjournal 1794, S. 142. 7) Diarium obsidionis. Daglig Tegnebog indeholdende den himmelfrelste kongelige Stad Kjøbenhavns Idrætter, Kbhvn. 1660; til den 11 Avgust 58.

21

h o ld te til B o g e n og alle „ k la re fra A k a d em ie t“ , da K rig en kom p a a, h v o rfo r de vilde fo rlad e B yen, før S v e n sk e rn e kom for d en. Alen d e re s S læ g tn in g , B is p e n , fo rela g d e dem en a n d e n L e k tie : „H v ad ? vil I h je m , K arle! h e r e r a n d e t at b e s tille ; d e n sid ste By i llig e t b ø r fo rs v a re s , sa a læ n g e en æ rlig d a n sk Å land e r i L iv e.“ D e fa n d t T iltalen , g a n sk e b illig , b e slu tte d e at blive, -og e n h v e r af dem leje d e sig n u e t V æ re lse , to g d e n fa ttig ste og d u e lig ste S tu d e n t ved A k a d em iet p a a sit K am m e r, som de u n d e rh o ld t m ed K ost, K læ d er, V aab en og a lt, s a a ­ læ ng e B e le jrin g e n v a red e , og a a b n e d e d e su d e n d e re s K asse fo r e n h v e r h u n g rig S tu d e n t, sa a læ n g e den vilde h o l d e 8). E n S tu d e n t J e s p e r B a ltz e rse n K ø n ic h e n , d e r var h ild e t i w e ig elian sk e A n s k u e lse r, o p fo rd re d e B o rg e rn e til at n e d læ g g e V a a b n e n e fo r ikke a t b e ­ sm itte d em m e d F je n d e b lo d ; m e n h a n s R ø s t fo r­ stu m m e d e i d e n alm in d elig e N id k jæ rh ed 9). S a a sn a rt m an h avd e e rfa re t de S v e n sk e s A n ­ k o m st til L a n d e t, h avde m an b e g y n d t a t ru ste sig fo r a t m o d ta g e d e m , m e n e n d n u v id ste m an ikke, om d e t sk u ld e blive til K rig e lle r til F re d . R ig s - 8) Vedel Simonsen: Samlinger til Elvedgaards Historie. III, 69 f. Jfi\ Thorup: Blandede Eflerrelninger om Ribe Cathedralskole, 8 de Forts. S. 76. I Begyndelsen af 1659 maa Midlerne være slupne op for dem, thi paa denne Tid finde vi to af Bredrene nævnte som Studenter, der intet Livsophold havde, men vare fattige og flittigt søgte deres Reserve og Post; se ‘20de Bilag. °) L. Helvveg : Den danske Kirkes Historie I, 390.

22

ra a d e rn e M og ens H øg og C h riste n S keel vare u d ­ se n d te for a t u n d e rh a n d le m ed K arl G u sta v ; sa a - læ ng e de e n d n u ikke vare k om n e tilb a g e, h e rsk e d e d e r en pinlig U vished i H o v e d sta d e n , m an vikle nø d ig g rib e til de y d e rste M idler, n av n lig k rym p ed e m an sig ved a t afb ræ n d e F o r s tæ d e r n e , in d e n m an havde fuld S ik k erh ed om S e n d e is e n s U dfald. N a tte n m ellem den 10de og I l t e A v gust v e n d te de d an sk e U d sen d in g e tilb a g e , h a an lig t afviste af K ong K arl. N u v id ste m an i K jø b e n h a v n , h v o rle d e s m a n var s te d t, og h u rtig t sø g te m a n M id ler til a t m ød e F a re n . F o rstæ d e rn e blev e stu k n e i B ra n d for ikke a t yde F je n d e n n o g e t S k ju l, og d e n nye K irke, U n iv ersitetet havde lad e t b ygge p a a N ø rre b ro , blev sp ræ n g t i L u ften. M en m æ g tig t' v id n ed e d isse F lam ­ m e r om den A a n d , d e r b o e d e i K jø b e n h av n s B o r­ g e r e , og m ed R e tte u d ra a b te K ong K a rl, d a h a n h o ld t p a a R ø d o v re B ak ker og sa a lid e n : „ N u vil je g dyre sv æ rg e , vi faa M o d stan d og K jø b e n h av n vil væ rge sig “ 10). V oldene vare k u n i e n rn a a d e - lig T ilsta n d , de m aatte u d b e d re s. E n h v e r u d e n H ensyn til A ld e r, S tan d og K jøn g re b til S p a d e n , Skovlen og H ju lb ø ren : Slet ingen er for Arbejd fri Af Adel eller Kleresi11), og sn a rt hæ vede d en sig til en an ta g elig H ø jd e, skjø nt d e r e n d n u p a a de fleste S te d e r m an g le d e B ry stvæ rn , og B o rg e rn e i B e le jrin g e n s fø rste T id

10) Anders Matthisøn Hiøring: Leyrs-Krantz, 1677. C. 1. 1 ’) Wallensbechs Tegnebog til 14 Avgust 1658.

23

m a a tte sta a u d sa tte fo r F je n d e n s S kud. „M a n m a a u n d re sig “ , sig e r é n sam tid ig F o rfa tte r, „ o v e r d e t svæ re A rb e jd e, som de b e le jre d e i m e g e t faa D ag e b ra g te ista n d saavel m e d P a llisa d e rin g af h e le S ta ­ d e n som ved U d b e d rin g og F u ld fø re lse a f de k u n h alv fuld fø rte V æ rk e r, h v o rm e d de bleve v e d N a t og D ag m id t u n d e r K a n o n e rn e s b e sta n d ig e T o rd e n , og m e d e n s K u g le rn e fløj o ver d e re s H o v e d er, in d til de fik d e t b ra g t ista n d . M an sa a p a a G a d ern e n æ s te n in g e n M a n d sp e rso n m e r e , m e n a lle , som k u n d e b æ re V a a b e n , v are N a t og D ag tilste d e p a a V o ld e n , p a a h v ilk en B o rg e rsk a b e t o v e ralt b y g g e d e H y tter. In g e n slæ b te m e re p a a K a p p e n , om h a n o g sa a gik n e d e i S ta d e n , m e n e n h v e r b a r e n d o g i K irk en e t P a r P isto le r i B e lte t, e n g o d K linge eller e n S trid sk ø lle i H a a n d e n “ 12). O g saa S tu d e n te rn e to g e livligt D el i A rb e jd e t og o p m u n tre d e s e n d m e re d e rtil ved fø lg en d e F ri- lie d sb re v fra d e re s K o n g e : „ V i F r e d e r i k d e n T r e d i e g jø re alle v itte rlig t, a t e fte rso m sam tlig e Studiosi h e r p a a U n iv e rsite te t u d i v o r K jø b ste d K jø b e n h av n sig u n d e rd a n ig st, lige ved a n d re v ore k jæ re tro U n d e r s a a tte r e , erb yde u d i n æ rv æ re n d e farlig e og h ø jtræ n g e n d e F a re e t Corpus til B y en s D e fen sió n a t fo rm e re , d a e r vi e fte r u n d e rd a n ig s t A n sø g n in g og B e g jæ rin g n a a d ig st til­ f re d s , a t fo rnæ v n te Studiosi ikke skal væ re fo r­ p lig t n o g e n a n d e n O fficerer a t p a re re e n d os elsk elig e K jeld L a n g e og os elsk elig e M o g en s K rag ,

12) Theatrum Europæum, Frankfurt a. M. 1667. VIII, 899.

24

hvilke .n aadigst a n b efa le t er o v er d em tilb ø rlig K om m ando at h a v e; dog skulle de h e rfo ru d e n fo r­ blive u n d e r Magnifici Rectoris J u risd ik tio n , og af Sludiosis selv skal dygtige U n d e ro ffic e rer gives. D e slig este er vor n a ad ig ste V ilje', a t in g e n af fo r­ næ vnte Sludiosis , hvo d e t og væ re k a n , m a a sig h e rfra a b s e n te re , u d e n a t de af billig A arsag kan d øm m es til sligt u b ek v em m e. O g h av e vi fo rnæ v n te Sludiosis h e rim o d n a a d ig st fo ru n d t, a t sa a m a n g e af d e m , som ikke e re i K om m u n ite t og ikke selv ere ved M id d el, m aa in d til b e d re T id e r n yde fri In d k v arterin g h o s de g e jstlig e, og a t fo rn æ v n te Slu- diosi h e re fte r som tilforn m a a n yde fo rrig e P r i­ vilegier og Immunitales og fra al v e rd slig Ø v rig h ed s Ju risd ik tio n væ re exempt. Ilig em aad e skulle d e, som n u lade se d e re s M a n d ig h e d , frem fo r a n d re til v ace ren d e B e stillin g e r blive fo rfrem m e d e , sa a frem t de d ertil blive dygtige b e fu n d n e. Ilig em aa d e skal dem og af os fri forskaffes en god fo rfare n C h iru rg u s, og d ersom n o g e n af dem sku lde v orde lem læ ste d e , da skal d e n n em af os forskaffes æ rlig t L iv so p h o ld d e res L ivstid. H vo refter e n h v e r af d em k a n vide sig at re tte . Givet p a a v o rt S lo t, K jø b e n h av n d en 11 A vgust 1 6 5 8 “ 13). V alget af S tu d e n te rn e s A n fø rere v ar u d e n Tvivl h eldig t. B eg g e vare af gam m el d an sk A del og Alænd i d e re s b e d ste A ar. O b e rst K jeld L a n g e til K jølbygaard hav de A aret iforv ejen g jo rt T je n e s te ved H æ ren i N o rdty dskland , m en da b a n ikke h avde fa ae t den n ø dvend ig e U n d sæ tn in g , var h a n s R e g i­

13) Sjæll. Registre Nr. 24, fol. 261 (Nyerup anf. Skr. S. 88 ).

25

m e n t b lev e t o p re v e t og lia n selv f a n g e t 1*). E fte r R o s k ild e - F r e d e n v ar h a n a tte r k om m e n tilb a g e. F o ru d e n S tu d e n te rn e a n fø rte h a n n u o g sa a K jø b - s v e n d e n e , m e n sto d selv u n d e r G e n e ra lm a jo r J o a ­ c h im B re d a s O v e rk om m a n d o . — M o g en s K ra g til K aas h av d e 1 6 5 7 ' d e lt S k jæ b n e m e d sin O b e rs t; e fte r at væ re v e n d t h jem ig je n , h avd e h a n k o rt før K rig en h a ft B ry llu p ; og o m e n d s k jø n t d e t e r et g am m e lt O rd , a t ny gifte F o lk sjæ ld en e re d y g ­ tig e S trid sm æ n d , viste h a n do g m e g e n R a sk h e d u n d e r B e le jrin g e n . V ed d e n n e s B e g y n d else v a r h a n O b e rs tlie u te n a n t, s e n e re blev h a n O b e rst og fik e fte r K jeld L a n g e s D ød O v e ra n fø rse le n o v e r S tu d e n te rn e . H a n s N æ stk o m m a n d e re n d e v ar M ajo r S te n A n d e rse n B ild e , en M and d e r u d e n ­ tvivl selv v a r S tu d e n t og i alle T ilfæ lde var g ru n ­ d ig t in d e i d e n s T id s D a n n e lse 1 5). H vad T a lle t p a a de S tu d e n te r a n g a a r, som m æ ld te sig til K rig stje n e ste , d a e r d e t h id til a lm in ­ delig a n g iv e t fo r h ø jt. H iø rin g a n sla a r n em lig A n ta lle t af de S tu d e n te r , som ved B e le jrin g e n s 14) Ifølge et Andragende faf 31 Decbr. 1657) fra Chr. Skeel om, at hans Svigersøn Kjeld Lange og dennes Oberstlieute­ nant Mogens Krag maatte blive udløste af Fangenskabet og erholde 6500 Rdr. af de hollandske Penge til derfor at hverve 500 Knegte, Regimentet dermed at komplettere. (Sjæll. Indlæg 1658 A. jfr. Sjæll.Tegn. Nr. 34, fol. 327). ,5 ) Død 2 Maj 1698, 74 Aar gi., som Brigadér og Vicekom- mandant i Kbhvn. Jeg antager ham for den Steno Andreas som 7 Dcbr. 1643 blev indskrevet ved Univ. fra Sorø Sk. Han roses i Nova litt. mar. baltli. 1698, p. 95 for sin ,, exquisita eruditio et elegans lingvæ latinae peritia

26

B eg y n d else fa n d te s i B yen til h e n v e d 6 0 0 1G), og n u h a r m an a n ta g e t, at alle d isse to g e D el i S ta ­ d en s F o rsv a r; m en d erv ed e r m a n k om m e t til at an sæ tte „ d e m ilite re n d e S tu d e n te rs “ A ntal d o b b elt sa a sto rt som d e t i V irk e lig h ed e n var. D e r er n em lig o p b ev aret os en af de orig in ale F o rte g n e ls e r over S tu d e n te rre g im e n te ts M e d lem m e r, h e ra f se s, at d e tte i S e p tem b e r 1658 i A lt m e d O fficerer og m en ig e u d g jo rd e 26 6 M a n d , af hvilke dog 11 ikke varé akad em isk e B o rg e re 17). S e n e re er d e r jo v ist­ n o k k om m e t en D el flere til, m e n a n d re ere o g sa a tra a d te u d af R e g im e n te t p a a G ru n d af Sygdom , S a a r eller an d re F o rfa ld , sa a a t d e t n e p p e kan a n ta g e s , at A n tallet n o g e n sin d e h a r væ ret h ø je re e n d p a a d e n n e T id. H e rm ed stem m e r o g s a a , at da d e r i S tu d e n te n N iels K rag s S ag o p tra a d te 87 af de S tu d e n te r, som fra B e le jrin g e n s B eg y n d else havde d e lta g e t i K jø b en h av n s F o rs v a r, som V id n e r, sig es d e r om d isse , at de „ n e p p e lig e re e n T re - d ied el af de Sludiosis , som g in g e til V o ld s 18)“ . Hvis H iørin g s A ngivelse var rig tig , h avde a ltsa a e t ikke u b ety d elig t A ntal u n d d ra g e t sig K rig s tje n e s te n , h v il­ k e t dog ikke k an a n ta g e s , om d e t e n d e r v ist, at en og a n d e n h o ld t sig tilbage p a a e n T id , d a d e t havde væ ret æ refu ld ere for h a m , om h a n havd e lag t B o g en tilsid e for at g rib e Svæ rdet. Alle de væ bnede S tu d e n te r u d g jo rd e tilsam m e n et R e g im e n t, d e r a tte r var delt i fire K om p a g n ie r. R ig tig n o k a n ty d e r H iø ring en a n d en In d d e lin g , n a a r 16) Leyers Politie. Kbhvn. 1601. C 1. 17) Se 1ste Bilag. Se 3 lle Bi|ag 2 10).

27 lian siger: ,,De gjorde sig udi Kompagnier, de som vare i Klosteret under en Kaptajn, og de, som ikke gik i Klosteret, toge sig sin egen Kaptajn og Officerer, og dermed vare de færdige til Volds19); men enten sigtes her hen til en inddeling, der ligger forud for den fornævnte ,,Ilulle“ eller ogsaa er Iliørings Angivelse urigtig. Det kunde synes paafaldende, at vi i September 1658, altsaa paa den Tid Fortegnelsen maa antages at være affattet, se et ,,norsk Kompagni“ optræde20), hvilket kunde synes antyde, at Nationalitetsforskjellen var lagt til Grund for Inddelingen, skjønt noget saadant ikke fremgaar af ,,Rullen“ ; men jeg antager, at derved forstaas 1ste Kompagni, da dette væsentlig, skjønt ingenlunde udelukkende, bestod af Normænd. Hvert af Kompagnierne førtes af en Kaptajn; da den føromtalte Fortegnelse affattedes, vare følgende fire Mænd Kompagnikommandører: Rejnholt Sol- cheman, en Hollænder af Fødsel, ,,en høj, lang Person“ , Thomas Meldrum, Bodewin Hannia og Herman Friis. Ved hvert Kompagni var endvidere i Regelen ansat en Lieutenant og en Fændrik, som ikke vare Studenter, desuden en Kaptajn de armis , en Sergeant og en Mynsterskriver; de tre sidstnævnte vare akademiske Borgere. Tidligere havde Studen­ terne maaske havt endnu flere Anførere; der for­ tælles i en ,,Relation“ fra 16 Avgust, at da der i den første Tid var forholdsvis langt flere Of­ ficerer end menige i Byen, blev hver Afdeling

1B) Leyrs-Krantz N. 6 .

2°) Se 10de-12te Bilag.

28 og saaledes ogsaa Studenterne forsynet med dob­ belt Officersbesætning. Hermed bar maaske staaet i Forbindelse, hvad Studenterne klagede over i et Andragende, de indgav midt i Avgust 1658, nemlig at de ,,bleve saa tidt fordelte fra hin­ anden, at de tilsidst ikke kjendte deres Office­ rer21)“- Man maa vel antage, at Forholdene ikke altid have været de samme, men at der er foregaaet adskillige Forandringer saavel med Inddelingen som med Anførerne, alt eftersom Forholdene i den be­ lejrede By gjorde det nødvendigt. Da Studenterne nu havde „resolveret sig at have eget Regiment og egne Officererer og at annamme sine egne Poster, som de imod Fjenden agtede at defendere“ 1), blev den Del af Volden lige ud for Kongens Have og henimod Østerport dem anvist2). „Volden var her“ , siger Johan Monrad, der selv var med, „ganske nedfalden, og vi maatte selv gaa og trille med Hjulbørene om Dagen for at befæste det Sted, vi skulde staa paa og for­ svare. Obersten og de andre Officerer gik hver med sin Hjulbør for ved os og trillede, for at den ene ikke skulde være bedre end den anden“ . I det hele sørgede enhver Afdeling af Byens Forsvarere for, at den Del af Volden, der var den anvist, blev ’) Hiøring: Leyers Politie. C. 5. 2) Leyers Politie. F. 1, sml. Etatsraad Joh. Monrads Beret­ ning om sit Ophold som Student i Kjøbenhavn under Be­ lejringen (Nyerup: Efterr. om Frederik III, S. 426-28). 4. 21) Se Bilag 5 b.

29 sat i tilbørlig Stand. „Thi der hver havde faaet sin Post, saa begyndte de, som havde kloge Hoveder og havde set noget tilforn, at se og tænke sig om: de saa, her laa en mægtig Fjende udenfor, her var øde Yolde, ingen Brystværn for dem, Gravene tomme og lidet Yand udi; saa begyndte den ene, saa den anden at tænke: Jeg maa se mig om, jeg faar noget for mig, om Fjenden vil umage sig, han ikke strax faar lige aaben for mig. Saa begynder den ene saa den anden at kaste lidet op for sig, at de kunde have noget Brystværn. Der de havde det, saa tænkte de, de vilde se, de kunde faa Storm­ pæle i deres Brystværn; der de havde fuldbragt det, og de fik Tid og Frist, tænkte de, de vilde se, de fik Pallisader nedenfor sig under Voldene. Den ene gik fort dermed, den anden ligesaa, vilde omsider ingen have sin Post lumpen og slemmest, saa at Øvrigheden ret maatte se deres Lyst i saadan Hast at faa saadan et Stykke Arbejde færdigt, saa at Øvrigheden havde det ikke behov at raabe dem til Arbejde, men maatte forundre sig, hvor de kom ret ligesom Bier ligesom flyvende,' den frem med sit Arbejde og lagde det af, andre toge det, satte det, hvor det skulde, andre hen igjen og hentede mer til Pallisader, Stormpæle, Brystværn, i hvor de det kunde finde Da Gud gav dem alle og hver Enigheds Aand, gav han dem og Lyst til deres Ar­ bejde og Raad og Middel til at fuldbringe deres Foretagende“ 3).

3) Hiørings Leyers Politie. D. 7. 8 .

30 Naar en samtidig Forfatter i saadanne Træk har skildret os den Iver og Enighed, der herskede blandt Byens Forsvarere, maa vi udentvivl anse hans Skildring for sand. Yel forekommer der Exempler paa det modsatte, men dels staa disse som Und­ tagelser, dels synes de undertiden mere at være fremkaldte ved Yilkaarlighed fra den kommanderen­ des Side, end ved Vrangvillie hos vedkommende Student. Den 17 Avgust fremkom saaledes en Student Hans Lavritsen Nidrosiensis for Konsistorium. Han var - samme Morgen bleven arresteret og an­ klagedes nu af Oberstlieutenant Mogens Krag for at have vist Ulydighed mod hans Befaling. Da Stu­ denten opfordredes til at give Forklaring angaaende sit Forhold, berettede han, at han, da han den foregaaende Aften af Gberstlieutenanten var henvist til en Post, som der ikke var arbejdet paa, havde sagt: ,,Det nytter ikke, at vi arbejde; vi have ar­ bejdet paa to Poster og ere hievne tagne derfra, og nu, da vi have trællet den hele Dag, skulle vi sættes her paa en Post, som der ikke er arbejdet paa“. Og derpaa havde han kastet Bøssen fra sig. Da der ikke var mødt nogen Aktor i Retten mod ham, ,,blev hannem forelagt at blive endnu udi Arresten til videre Besked“ 4). 4) Konsistoriets Retsprotokol 16.58—65, fol. 5. Vi træffe senere Hans Lavritsen Nidrosiensis i Jan. 1059 paa en Fortegnelse over de Studenter, ”som ej nyde Kongens Kost i Kommunitet, ejheller have nogen Livsophold ved anden Middel, men ere fattige og søge fliltigen deres Reserve og Post.”

31 Vi besidde et Digt med Overskrift „Studenter­ nes meget Ondt og sildig Godt“, der indeholder en Beskrivelse af Studenternes Deltagelse i Kjøbenhavns Forsvar; Digtet er skrevet 1665 af en Mand, som selv synes at have været med5). Efterat Forfatte­ ren har skildret sin kummerfulde Barndom og Skolegang, der endelig kronedes med, at han blev Student, taler han saaledes: „Da var jeg og blandt deres Tal, Som maatte Kalvskind hore, Der Dannerkongens Hovedby Belagt var af en Fjende, Hvoraf der gik saa stort et Ry, Vi fik der af en Ti’ende. Istedenfor Apolios Kunst Og Musers lærde Svenker / Blev efterstræbet Martis Gunst Og trædske Ræverænker.

Vi lærte mange Gloser ny, Til rechts, til links at svinge; Og hvad det havde at bety’e

Dette Digt er trykt i (Wielandts) Samling af smukke og udvalgte Danske Vers, 5lc Bind S. 92-111. I Registeret tillægges det Digteren Anders Bording. I Fortalen til Bordings poetiske Skrifter benægter Gram imidlertid, at dette Digt, ”dcr længe skrevet haver omvandret, og om­ sider er kommen paa Prent for Lyset”, kan være af Bor­ ding, dels fordi det er sletlere end denne Forfatters Digte, dels fordi de mange specielle Omstændigheder, den ube- kjendte Forfatter opregner af sit Liv, aldeles ikke passe paa Bording.

32

Med hojr’ og venster Vinge, Nu tvers, nu langs, nu krum, nu ret Og andre slige Lader, Nu gik vi langt fra, dernæst tæt, Doublered’ vore Rader. De paa mig lagd’ en lang Musket, Som vel til Maals kund’ drage; Men til Fru Mutters en Piquet Skuld’ bedre, tænkt’ jeg smage. En Bandelerer jeg og bar Med Lunte, Task’ og Bytter, Der allehaande Knas i var For Fjendens Knegt og Rytter. En Ulveklinge skarp og skjon Hængd’ og til gode Rede, Den skulde være deres Lon, Som mig fornær vild’ træde. Men dette var kun idel Skjæmt Mod det, som efterfølger; Endnu jeg har det ikke glemt, Jeg det ej heller dolger. Man trækket ned /os til den Vold Med Piber, Trom’ og Fane, Ved Kongens Have stod en Stald, Did monne man os mane. Der os befalet blev en Post Mod Fjenden at forsvare, Den skulde vi i Tø og Frost Med vaagent Øje vare. Men her var ikke Brystværn sat Ej heller Stormepæle, Hvor bag vi kunde Dag og Nat For Fjendens Skud os fjæle. Her mangled Kurve fyldt med Sand, Her mangled Pallisader;

33

Dem satte jeg med egen Hand Og mine Kammerader. Jeg var ej vant til Arbeid svar, Dog lod mig ej fortryde At tage fat en Trillebar, Med den til Maals at skyde. End kommer mig en Ting iliu, Som sket’ i samme Dage, Hvoraf jeg maa minsandt endnu Paa Smilebaandet drage. Thi naar Officiarii Os stundom monne kalde, Vi skulde hist og her staa bi, Saaledes de da talde: ’’Messieurs komt hier und machet das,

Den Schufkar mit eueh bringet” . Aa! hvor har saadan herlig Spas Udi vort Øre klinget; Man maa jo billig deraf lé; Thi vi blev kaldet Herre, Dog gik i Ler indtil vort Knæ. Hvad skal man deraf lære?u Den Ilte Avgust ankom Svenskerne udenfor Byens Porte, og tidligt om Morgenen den 12te blev det første Skud løsnet fra Kjøbenhavns Volde ud imod dem. De lode ikke længe vente paa Svar. Den største Vagtsomhed blev nu nødvendig for ikke at overrumples, inden Fæstningsværkerne vare fuld­ komment istandsatte, og det maatte paalægges en­ hver af Stadens Forsvarere ikke under nogetsomhelst Paaskud at fjærne sig fra sin Post. Denne strænge Vagttjeneste er formodentlig falden Studenterne, der ikke vare vante til sligt, temmelig besværlig, og ad­ skillige af dem have rimelig af og til fjærnet sig

34 fra deres Poster, thi allerede den 15 Avgust ud­ stedtes et Kongebrev, hvori det hedder: ,,Eftersom vi kommer i Erfaring, at en Del af Studenterne sig ej flittig paa deres Poster paa Voldene indstille som andre vore tro Undersaatter, saa ville vi herved en­ hver af dem alvorlig formanet have, at ingen sig uden Officerernes Forlov derfra absenterer, saa- fremt at saadanne ikke for modtvillige ville holdes, og ej herefter sine Privilegier nyde, men straffes med Relegation eller i andre Maader. Og paa det at saadanne modtvillige ikke skal foraarsage ondt Exempel iblandt de andre, da skal det de andre maa være tilladt selv at udtage dennem, som sig i saa Maader absenterer fra deres Poster, hvor de og findes, uden nogen Undskyldning, at de paa andre Poster sig opholder, eftersom de endeligen paa de dennem forordnede Poster skulde være tilstede“ G). Da Belejringen jo kun havde staaet paa et Par Dage, kan Forsømmelsen neppe have været stor, men de Tiders Kancellistil var skrap, og man greb gjerne strax til de strængeste Midler uden at for­ søge, hvorvidt man kunde komme med de mildere. Imidlertid blev det for Fremtiden nødvendigt, at Vagt­ tjenesten varetoges med den største Nøjagtighed; men det var ikke lidet besværligt for dem, som ikke vare udstillede paa Posterne, og dog alligevel skulde være tilstede som Reserve, bestandigt at opholde sig under aaben Himmel. Allerede tidligere havde

6) Efter en Afskrift i Konsistoriets Domkopibog, 1656-63. fol. 236.