292635826

stede baade Arbejde og Kapital at sætte i Scene, og de første to Aar stod i høj Grad i Børnesygdommenes Tegn. Den nødvendige Driftskapital blev fremskaffet i Form af en Udvidelse af Bankkreditten, efter at Ejen­ dommen var bleven omprioriteret. I øvrigt forløb Aarene indtil Verdenskrigen stille og roligt med for­ holdsvis god Beskæftigelse; men Priserne var smaa og Fortjenesten me­ get ringe. Som et kuriøst Arbejde fra denne Periode skal nævnes Flagstangen paa Københavns Raadhus, der blev udført af autogensvejste Staalrør. Flagstangens Højde var 18,7 m og Flagknappens Diameter 350 mm. Da Krigen udbrød i Sommeren 1914, gik det „Vølund“ , som det gik de fleste Virksomheder; man troede straks, at alt vilde gaa i Staa; men da den første Uro havde lagt sig, kom Efterspørgslerne igen og endda paa mange Omraader langt stærkere, end man evnede at tilfredsstille. Af større Arbejder udførtes i de første Krigsaar Varmeanlæggene i samtlige Bygninger paa Sindssygehospitalet ved Nykjøbing, S., samt Dampkøkkenanlægget sammesteds. Endvidere fortsattes Installationen af Varmeanlæggene i de ministerielle Kontorer paa Slotsliolmen og i Rigs­ arkivet, og hermed havde „Vølund“ afsluttet et efter danske Forhold meget betydeligt Anlæg, der omfattede Opvarmning af hele Komplekset paa Slotsholmen fra Staldmestergangen ved Tøjhusbroen langs Tøjhus­ gade og Slotsholmsgade lige til Christiansgade. Ogsaa de opdukkende Konservesfabrikker lagde Beslag paa „Vølund“ , og det var ikke faa Kogeapparater, der blev afsat til denne Industri i de første Krigsaar. Da Folkekøkkenerne efterhaanden oprettedes rund t omkring i Køben­ havn, fdv „Vølund“ overdraget Kogeindretningerne hertil, og et ganske godt Billede af disse Anlægs Størrelse giver Rumindholdet af samtlige Dampkogegryder og Kartoffelkogere, der androg ea. 41,500 Liter. Saa kom Vanskelighederne med Fremskaffelse af de nødvendige Raa- materialer, og Priserne steg; de mange Klausuler og Erklæringer for Le­ verancer til Udlandet hæmmede i høj Grad Eksporten; men som Helhed gik det stadig fremad, og i 1916 skred man da til at udvide Aktiekapi­ talen med 325,000 Kroner fra 275,000 K roner til 600,000 Kroner.

21

Made with FlippingBook - Online Brochure Maker