HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Lejlighed til kammeratlig og fornøjeligt Samvær. Der har eksempel­ vis i 1929 været arrangeret en saadan Herretur, paa hvilken man besaa Carl Jensens Mønstergaard i Ølstykke, Langager Mejeri og Frederikssund Svineslagteri. I 1932 indbød Godsejer M .B o e l Høker­ foreningens Medlemmer til at bese Marslev Mejeri med tilhørende Roquefortfabrik samt Godset »Østergaard«. I 1934 besøgtes Kolding, hvor Svineslagteriet blev beset, i 1935 tog man til Nykøbing F. som Lolland-Falsters Andelssvineslagteris Gæster, i 1937 besøgtes Ring­ sted Andels-Fjerkræ-Slagteri, og i 1938 var Medlemmerne paany Godsejer Boels Gæster paa »Østergaard«. I Mellemtiden havde Hr. Boel indbudt Høkerforeningens Damer til en lignende Tur (i 1934), og hermed paabegyndtes en Række af Dameture, svarende til Herre­ turene. T o Gange arrangeredes en saadan Dametur med Besøg i Skaane. I de seneste Aar har Trafikforholdene m. m. dog umuliggjort Arrangementet af Dame- og Herreture over lange Afstande. Paa samme Maade som Høkerforeningen har et Handelsudvalg til at beskæftige sig med de rent faglige Opgaver, har man fundet det hensigtsmæssigt at henlægge hele Arrangementet af Foreningens Fe­ ster, Udflugter m. m. under et særligt Festudvalg. Dette Udvalg har gennem Aarene udført et meget stort Arbejde. Ganske vist har mange gode og muntre Traditioner rodfæstet sig efterhaanden, men der har dog stadig skullet skabes nye Paafund og Ideer, og det har derfor naturligvis altid været Folk af den særlig idérige og opfindsomme Type, som har siddet i Festudvalget. Det maa fremhæves, at medens de fleste Foreningers selskabelige Virksomhed kræver Tilskud fra For­ eningens Kasse, er det omvendte Tilfældet i Høkerforeningen. Hvert Aar har Festudvalget kunnet præsentere et Overskud, som er ind- gaaet paa Foreningsregnskabets Indtægtsside. Det er Gaver fra H ø­ kerforeningens Vennekreds i Forbindelse med Festudvalgets økono­ miske Sans, som muliggør dette aarlige Overskud. I mange Aar var / . G. Schjær — Detailhandelens store Førerskik­ kelse for sin Tid og i sine sidste Aar kaldet Detailhandelens »grand old man« — Formand for Festudvalget, hvorigennem Høkerforenin­ gen direkte nød godt af hans Idérigdom og Opfindsomhed. Han af­ løstes i 1920 af / . P. Jørgensen, hvorefter Foreningens nuværende Formand, F . Mouvielle, i 1927 overtog Formandsposten i Festud­ valget. I 1929 valgtes J .P .N ielsen til Festudvalgsformand, hvilken Post han har beklædt siden. 95

Made with