HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

om de ikke har anden Fordel, er nemme at renholde. Fortidens fine­ ste Vægte var Søjlevægte med Messingskaale, der krævede Pudsning mindst een Gang om Dagen. Hvad der dengang var til Fordel for den Handlende var, at Kunderne købte mere ind paa een Gang, i mange Tilfælde forsynede man sig for en hel Uge Dengang foregik al Tilberedning pr. Haandkraft, nu i Dag pr. Motor over det hele Lukketiden var dengang Klokken 8 om Sommeren og Klokken 10 om Vinteren (selv Juleaften) de almindelige Hverdage, lidt senere om Lørdagen. Hver Søndag handlede man fra Klokken 7— 9 om Morgenen og Klokken 4— 8 Søndag Aften Indtil før Krigens Udbrud 1914 søgte enhver Høker, stor eller lille, saavidt muligt at tilberede de forhandlede Varer selv, og hver især gjorde sig det til Forretningsprincip at tilberede alt saa godt som muligt. Høkererhvervet var et Slags Haandværk mere end det er i Dag. En mægtig Reform i vort gamle Fag var Paalægsmaskinen. Indtil 1895 havde Ekspedienten næsten altid arbejdet med Kniv alene, og stor var den Færdighed, han i mange Tilfælde havde erhvervet sig. Men saa rykkede Paalægsmaskinen ind lidt efter lidt, og hvem kan nu i Dag f. Eks. præstere 100 Gram smukt tyndskaaret, kogt, salt Kød el. lign. afskaaret med en god, skarp Kniv — nej, vi var Haandens Arbejdere dengang,« slutter den fhv. Høker. De af nulevende, ældre Høkere eller Høkerenker afgivne Oplys­ ninger bekræfter den foranstaaende Fremstilling, omend de dog er af noget yngre Dato. Den 87-aarige Enkefru Katrine Marie Ander­ sen, Enke efter Høker Johan Andersen . fortæller bl. a.: »Med en Startkapital paa 1000 Kr. begyndte min Mand og jeg i Aaret 1887 en Høkerforretning i en Kælder paa Hjørnet af Ryesgade og Læssøes- gade . . . . der var ikke den elegante Montering, som Nutiden kræ­ ver; Vinduerne var beklædte med Spejle paa Siderne, hvilket gav et stærkere Indtryk af de udstillede Varers Mangfoldighed Gul­ vet var et almindeligt Bræddegulv, hvidskuret og med Sand paa, og Væggene var hvidkalkede Paa Disken, der ogsaa var hvid­ skuret, havde den store, blankpudsede Skaalevægt og den mindre Balancevægt deres Plads. . . . . . Over Disken hang de to store Mes­ sing-Petroleumslamper, der hver kunde rumme to Potter Petroleum. . . . . Flæsket skulde parteres og tilberedes hjemme, og min Mand °g jeg tilvirkede alle Slags Pølser samt Fars Spegepølserne lavede vi paa den Maade, at Slagteren først hakkede Kødet, da vi 119