HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

December om Morgenen blev Pølserne derefter undersøgt af Dyr­ lægerne, og alle, ogsaa de to af Høkeren udtagne, fandtes overgaaet i sur Tilstand, hvilken Tilstand maatte antages at have været til Stede i Købsøjeblikket. Pølserne fandtes utjenlige til Menneskeføde. — Der blev rejst Sag mod Høkeren, og Byretten idømte ham en Bøde paa 100 Kr., idet Dommen udtaler, »at det er betænkeligt at statuere, at Pølserne ved Salget var kendeligt fordærvede, hvorfor Overtrædelse af Regulativets § 12, Stk. 5, ikke kunde antages at foreligge, men alene Overtrædelse af Sundhedsvedtægtens § 35.« — Landsretten kunde dog ikke gaa med hertil, men frifandt Høkeren, og siden er denne Praksis ogsaa akcepteret af Byretten. Bør man nu være saa streng, og tjener det noget fornuftigt For- maal? Efter min Mening Nej. Forudsætningen for enhver Straf maa være, at den straffede har Muligheden for at forstaa, hvorfor han straffes. Hvilken Mulighed har imidlertid en Høker for at forstaa en Aktion imod ham i de Tilfælde, hvor han har handlet efter alminde­ lig og god Sædvane indenfor Faget og ikke kan overbevises om at have gjort sig skyldig i nogensomhelst Forsømmelighed, og hvorledes vil han opfatte Straffen? Kun som en Uretfærdighed, der ikke kan hjælpe nogen Steder, thi hvad skulde den hjælpe paa? — Høkeren har jo gjort alt, hvad han skulde, og kun Uheldet har bevirket, at Sikringen af Befolkningens Adgang til sunde og gode Levneds­ midler er af uhyre Betydning, men Kontrollen med Forsyningerne bør lægges i Hænderne paa Fagfolk, nemlig Dyrlægerne i Forbin­ delse med de ypperste Folk indenfor Høkerstanden. Ved en saadan Kombination, der vilde forene Videnskaben med Praksis, vilde sik­ kert et betydeligt bedre Resultat kunne naas, end efter den nu gæl­ dende Ordning, hvor det kun sjældent hænder, at den praktiske Høker tages med paa Raad. Straffebestemmelserne burde ikke være summariske Politifor­ skrifter. Finder de sagkyndige, at en Forhandling af uegnede Varer har fundet Sted, maa Sagen undersøges til Bunds og gennem alle de Led, der har været i Forbindelse med Varen. Man bør ikke gaa den nemmeste Vej og alene straffe Detailhandleren, Høkeren, der ofte ikke kan føle sig strafskyldig. Man vil maaske heroverfor indvende, at en saadan Fremgangs- 130 der fra hans Butik er solgt en uegnet Vare. En anden og bedre Ordning er paakrævet.