HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

talte mellem 20 og 25 Tusind Indbyggere. Det har dog heller ikke været Tilfældet, hvilket fremgaar af en Tilføjelse til Skraaen, der indledes saaledes: »end findis disse fire støcher (Paragraffer) udi en anden gammell smørstechernis skraa«. H er faas altsaa med det samme den interessante Oplysning, at dette Laug gaar endnu længere tilbage; hvor langt vides ikke, men det er ikke usandsynligt, at det gaar til­ bage til Middelalderen. I en af de nævnte fire Paragraffer hedder det: »smør, flesk, ister, smaa vegt lius och all edende vare, som høchere tilhør, och ingen m aa bruge uden de, som ere i samme laug och haffuer soren deris Borgerskab (h ar aflagt Borgereden)«. Dette er den første Gang, O rdet Høker nævnes i en københavnsk Kilde; og det giver os Anledning til at tro, at O rdet er af langt ældre Dato end 1572, eftersom det jo er en Gentagelse af, hvad der har staaet i en gammel Skraa. Den Maade, hvorpaa O rdet er nævnt her, kunde endvidere tyde paa, at det er et gammelt Ord, som m an har forladt for det, som m an aabenbart har fundet finere, nemlig »Smørstikker«. Den lille, for Høkernes Historie ganske vigtige, Paragraf rummer endnu en T ing af Interesse. Den indeholder nemlig Listen over de Varer, som i den følgende T id er de centrale i Høkernes Handel, ja for Flæskets Vedkommende endnu er det den Dag i Dag. I de middelalderlige Byer gjorde der sig en stærk Erhvervskoncen­ tration gældende. Udøvere af det samme Fag slog sig ned i samme Nabolag. Københavnske Gadenavne i Dag er levende Vidnesbyrd derom, saaledes boede Skinderne (Garverne) i Skindergade, medens Skomagerne havde deres Boder i Skoubogade (Skoboderne). Ogsaa blandt Høkerne har der været en saadan Erhvervskoncentration i ældre T id. De havde deres Boder samlet paa eet Sted. I Stadens Jordebog af Vs 1620 hedder det: »End haver Byen 15 Høkerboder fra G raabrødretorv i Sønder til den hvælvede Udgang ved det gamle Fisketorv' paa Øster Side ud med Strædet«. Ser man paa et samtidigt Kort, vil m an se, at der er Tale om Niels Hemmingsensgade, som forbinder G raabrødretorv med det gamle Fisketorv, der var den Del af Vimmelskaftet, som løber fra Niels Hemmingsensgade forbi Hel­ liggejst K irkegaard op til Valkendorffsgades Udmunding i Strøget. Disse Høkerboder var ikke velsete af de andre Handlende, idet Hø­ kerne ved deres ret ubestemte Handelsberettigelse nem t kunde virke generende. Som Motiv for Salget af en Kommunen tilhørende Grund i 1593 anføres saaledes, at der har været »høckersche« Boder paa *3