HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

den, som Borgerskabet har beklaget sig over, fordi de gjorde Afbræk i deres Næring. Jordebogen af 1620 giver os de første Navne paa Personer, der bor i disse Høkerboder, og af hvilke to uden Tvivl efter deres T ilnavn m a a antages at være Høkere, nemlig »Jens Kalluns­ m and« og »Else Kallunsquinde«. Det er nævnt, a t Høkerne købte deres V arer paa Torvet, d. v. s. Gammeltorv, hvor Valbyboeme og andre af Omegnens Bønder fal­ holdt deres Varer. Der var im idlertid visse Indskrænkninger i H ø ­ kernes Ret til at handle paa Torvet. De m aatte nemlig først begynde deres Opkøb efter Klokken 10, hvilken Bestemmelse endnu var i K raft indtil 1856. Form aalet med denne Indskrænkning var, at By­ ens Borgere først skulde have Lov at forsyne sig, hvorefter Høkerne kunde kaste sig over Resterne. Denne Bestemmelse, der gaar helt til­ bage til M iddelalderen, gav til Stadighed Anledning til Konflikt, idet Høkerne ofte saa deres Snit til at omgaa den, ligesom de prøvede paa at faa T ag i Bønderne, inden disse var naaet til Torvet. Det er det, m an kalder Forprang eller Forkøb, og herfra stammer Udtrykket »at komme en i Forkøbet«. Ogsaa dette var strengt forbudt, thi Me­ ningen med Torvehandelen er jo, a t m an paa eet Sted samler alt U dbud og al Efterspørgsel for paa denne M aade at faa den rigtige Prisdannelse frem. E t Eksempel paa Myndighedernes Indskriden overfor dette Uvæsen h a r vi i et Tingsvidne*) paa Københavns By­ ting fra M andag den 10. Juli A ar 1609. Det hedder heri, at »Hø­ kere og Hugersker (Sælgekoner) og udenfor Portene boendes skulde være fortænkt efter gammel Sædvane intet at købe her paa Torvet til Forprang igen at udhøkre, enten Smør, Lam , Gæs, Høns, Æ g , Gryn eller andet, førend Klokken er slagen 10 om Dagen«; overtræ­ des Bestemmelsen, skal de »bøde deres Falsmaal for Ulydighed«, d. v. s. deres V arer skal konfiskeres. Forbudet hjalp som sædvanligt intet, hvorfor m an m aatte indskærpe det igen i 1613, og her nævnes b land t Varerne ogsaa Flæsk og Svin. Aarsagen til, at Flæsk fra ældgammel T id h a r været den centrale Høkervare, m aa søges i det Forhold, at Slagterne i Almindelighed ikke gav sig af med at slagte Svin. Svineslagtningen besørgedes af Bønderne, og Svinene førtes i parteret S tand til Torvet og falbødes her. Ogsaa det Forhold, at Flæsk er en meget mere ensartet Vare end *) Betyder her en mundtlig Bekendtgørelse fra Byøvrigheden, der af Kæmneren oplæses paa Københavns Byting.

14

Made with