HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

København, som heller vil unde en fattig Borger og Borgerske ( altsaa Høkere og Høkersker) et P a r Skilling at købe dem noget til Bedste, end de selv vil have Um age at oppasse paa Torvet eller sinke deres Folk og Tyende dermed, synderlig at Høns etc. ere ikke saa dyre i K øbenhavn som i de store tyske Stæder«. Sine Betragtninger afslutter han med et P ar ironiske kommunalpolitiske Bemærkninger. Nu tror m an, at m an ha r gavnet Byen saa meget ved at ansætte et P a r Folk, som m an skal lønne og »soide« for at passe Fanerne, som om nogen h a r opnaaet bedre Køb derved. I 1684 udkom en ny Torveordning, som oven i Købet blev trykt. Heri fastslaas Branchedelingen mellem de københavnske Torve. De Torve, som blev Høkernes Hovedtorve ved denne Forordning, er Gammel- og Nytorv sam t Vestertorv, d. e. Pladsen indenfor Vester­ po rt ved Udmundingen af det nuværende Vestergade i Raadhusplad- sen. Det er de egentlige Bondetorve, hvor Bønderne m aa forhandle alle deres Produkter. Saltet Fisk sam t Fjerkræ m aatte endvidere sæl­ ges paa Vandkunsten. Det gamle Høkertorv, nemlig G raabrødretorv, beholder af Høkervarer kun Saltfisk sam t Amagervarer, mens det ellers tages i Besiddelse af Hue- og Pjaltekoner sam t Pottemagere. Amagertorv reserveredes Amagerbønderne for alle deres Varer. F ra Slutningen af det syttende Aarhundrede begynder vi at kunne skimte Konturerne af den Næringslovgivning, som med faa Foran­ dringer blev ved at bestaa, indtil Næringsfriheden indførtes i 1857. M an begyndte paa en M aade i M idten ved at oprette de saakaldte Kræmmerlaug, der repræsenterede Detailhandlerstandens Overklasse, medens Yderfløjenes — Storkøbmændenes og Høkernes — Forhold først senere fandt deres Form. Det blev Oprettelsen af Hørkræmmer- lauget, der gav Anledning til, at m an ogsaa fik reguleret Høkerstan­ dens K aar. Det fastsloges nemlig i Hørkræmmernes Laugsartikler af 10/io 1722, at Høkernes Handelsberettigelse skulde omfatte de selv samme T ing som Hørkræmmernes med den afgørende Forskel, at Høkerne kun m aatte sælge disse V arer i de m indst mulige Mængder, kort sagt udhøkre dem skillingsvis. Alligevel havde det en stor Betyd­ ning for Standen, at den nu havde faaet sin egen afgrænsede Handels­ berettigelse, der omfattede saa forskellige V arer som saltet Kød og Fisk, Tørv, Brænde, Sand og deslige Grovvarer til den daglige Hus­ holdning. H er havde m an da et Holdepunkt, fra hvilket m an kunde forsøge sine smaa Fremstød med større eller m indre Held. 16