HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

missionen, hvad der im idlertid ikke lykkedes dem. M an paalagde dog Kommissionen at forhandle med dem hver for sig, hvad der ogsaa skete. Derimod var der ingen, som faldt paa at tænke paa de Detail­ handlere, der som Høkere ingen Organisation havde. Og de paa deres Side vovede ikke som de fine Handelslaug a t henvende sig med K rav til Regeringen. Dertil var Standsforskellen for stor og de smaa for ydmyge. Der var ikke andet for end roligt at afvente, hvad de høje H errer i deres uransagelige Visdom m aatte finde for godt at diktere som Eksistensbetingelser for de m indre Næringsdrivende. Det h a r sin Interesse at følge denne Sags Behandling paa dens Vej fra Kommissionsbetænkning til Lov, fordi vi derigennem faar et Udtryk for, hvorledes m an fra oven saa paa Høkerne og deres Mis­ sion i Samfundet. I sin Oversigt over de forskellige Næringsgrene gør Kommissionen Antallet af de smaa Næringsdrivende saaledes op: »Høkere, Værtshus­ holdere, Ø ltappere, Theskænkere, Billardholdere og Marketendere ud ­ gøre et Antal af ikke m indre end 1127 Personer, og da Handlende af disse Klasser i Almindelighed ere gifte, kan m an fuldkommen antage, at over 1100 Familier leve ved disse Næringsveje«. Det finder Kom ­ missionen ganske forargeligt, thi »disse Næringsveje udkræve ingen Aandsdannelse og ingen Kundskaber, som skulde erhverves ved An­ bringelse dertil fra Ungdommen. Det er derfor saa meget mere be­ klageligt at erfare, at det som oftest ere Mennesker i deres kraft- fuldeste Alder, som gribe til en saadan Levevej, der sætter dem i saa godt som aldeles Uvirksomhed«. Selv om denne saarende Dom her trykkes for første Gang og saaledes ikke kendtes af Datidens Høkere, er det klart, at en Indstilling af denne Art hos Overklassen over for deres Levevej naturligvis var dem bekendt. Den er typisk for D a­ tidens kategoriske Domme over Underklassens Levevis. Motivet, der ligger bagved, er dette: Underklassens Medlemmer er skabt til h aard t legemligt Arbejde. Det er deres Arbejdskraft, der er Baggrunden for Statens Velstand, derfor skal den ikke ødes i, hvad m an ansaa for et Liv i IJvirksomhed bag en Disk ved et Arbejde, som enhver paa G rund af Alder eller legemlig Skavank uduelig Person lige saa godt kunde udføre. Det kan saaledes ikke undre, at Kommissionen efter Korrespondance med Magistraten kom til det Resultat, at Antallet af disse Næringsdrivende burde indskrænkes. Kommissionen indstil­ lede derfor i sin Betænkning, »at ingen m aatte meddeles Borgerskab 20

Made with