HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

hver at forsyne«. H vad Aldersgrænsen angik, fand t m an, at den vilde komme til at stride mod sin Hensigt. Forbeholdes den Folk, som er blevet 40 A ar gamle uden a t have ud rettet noget her i Livet før den T id, risikerer m an netop, at Høkerne bliver en Stand af »uduelige, ja slette Subjekter«. Holder m an paa den anden Side saadanne Folk fra Høkeriet, som er arbejdsløse, før de er 40, ja saa opnaar m an blot, at de bliver Mennesker, »hvis Uvirksomhed, L ider­ lighed og T ran g gør dem til Hobe til slette Borgere, der befordre, vel og forføre til slette Sæder og slet Husholdning bland t den lavere Almueklasse«. D et er i det hele Kommercekollegiet meget imod, at Høkerne saa- ledes slaas i H artko rn med de andre smaa Næringsveje. Det fore­ kommer tværtimod Kollegiet, a t Høkerne »kvalificere sig til nøjere at tages i Betragtning«. Det første Forhold, som m an kunde ønske at faa ændret, var H ø ­ kernes meget omdiskuterede R et til at udskænke 01 og Brændevin til »staaende Gæster«. Det antoges almindeligt, at Høkerne, som havde Lov at forhandle disse Drikkevarer, ogsaa havde Lov at udskænke dem i smaa P artier til deres Kunder, under den udtrykkelige For­ udsætning, a t Kunderne ikke satte sig til Borgeleje. »Siddende Gæ­ ster« var Værtshusholderes og Ø ltapperes Privilegium. Høkerne havde altsaa, om m an m aa udtrykke sig i moderne Sprog, Lov til at drive 01 - og Snapsebar. Og i denne Egenskab var Høkerbutikerne stærkt søgt, navnlig af arbejdsklædte Personer, som p a a Vej til eller fra Arbejdspladsen, ja vel ogsaa lejlighedsvis i Arbejdstiden, følte T ran g til en hurtig Hjertestyrkning, som m an uden videre Dikke­ darer kunde indtage hos Høkeren i Kælderen. Dette Forhold ønskede Kommercekollegiet ophævet, ikke, som vi skal se, for at skade H ø ­ kerne i deres beskedne Næring, men tværtimod som det første Led i den Hævelse af Standen, som m an i Kollegiet ønskede gennemført. Det er i det hele urigtigt, synes man, a t andre Næ ringer skal blandes med Skænkestuen, der som Næringsvej m aa betegnes som den »mindst agtbare, fordi den er fra Svir, Tids-, Velfærds- og Sundheds Ødslen næsten uadskillelig«. Høkerhandelen i en saa stor S tad som København er en vigtig og nødvendig Handel, der, n a a r den drives, som den bør og skal, ogsaa burde anses for agtværdig. Den bør ikke underkastes den Nedværdigelse, som ligger i hele Skænkestuebe­ grebet. 22