HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Det er ogsaa en Misforstaaelse, at hvem som helst kan drive Høker­ handel, hævder Kollegiet videre. »Ved Høker eller Viktualiehande- len er det vel saa vigtigt som ved nogen anden Handelsgren, at den drives af Mennesker, der forstaar den og have almindelig god saavel Købmands- som Menneskedannelse, at de have solid Varekundskab i, hvad der vedkommer deres Fag, vide, hvorfra og hvorledes de for­ skaffe sig de bedste V arer for de bedste Priser, forstaa at holde Regn­ skab og Bøger, ere i K u ltu r som i Sæder agtbare Folk og ej hendøse den for deres H andel vigtige T id paa Brændevinsbeværtninger for laveste Almuemennesker i en Skænkestue eller Krokælder«. Det er jo et smukt og hø jt Ideal, der her holdes op som Maal for den gode Høker. M en Kollegiet lod det ikke blive ved moralske Betragtninger alene. Det fremkom med et virkeligt sensationelt Forslag. Idet m an henstillede til Danske Kancelli at se bort fra Kommissionens Forslag om en 40 Aars Aldersgrænse, foreslog m an lige ud, at Høkernæringen frem tidig skulde forfremmes til at være en Laugsnæring. N aa r man ved Læsningen af disse Sider har forstaaet, hvorledes m an i Datiden almindeligvis saa paa Høkerne, vil m an ogsaa forstaa, hvor epoke­ gørende et saadan t Forslag m aatte være. Hvis det var blevet gen­ nemført, vilde Høkerne altsaa være rykket frem paa Linie med den københavnske Detailhandlerstands eksklusive Overklasse, de fem Handelslaug: V inhandlerne, Klædekræmmerne, Urtekræmmerne, Hørkræmmerne og Isenkræmmerne. Det vilde radikalt have for­ andret Standens Vilkaar, idet m an kun efter Læretid og Svende­ prøve vilde have kunnet virke i Lauget og først efter en svær Eks­ amen vilde have kunnet opnaa at blive selvstændig Høker. Det tje­ ner Medlemmerne af Kommercekollegiet til Ære, at de hævede sig over Tidens Fordomme i deres Syn paa Høkerhandelens Mission. De er de første her i Landet, som har forstaaet, hvad det betyder for et Samfund, at Handelen med Levnedsmidler foregaar under de mest betryggende Former. Men Sam tiden var ikke moden til at forstaa Betydningen af de Tanker, der rummedes i Kommercekollegiets Bemærkninger til Kom­ missionsforslaget. Danske Kancelli, der skulde redigere det endelige Forslag til en Lov, kvalte Planen i forholdsvis Stilhed. Det var Anders Sandøe Ørsted, hvis Votum i Sagen blev afgørende, og det indeholder vedrørende Høkerne blot en Henvisning til, at Sagen for deres Ved­ kommende uden Tvivl vil blive afgjort hurtigere end selve den egent -

2 3