HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

skillingsvis og snarere til fattige end hin, anses Kræmmeren for at være fornemmere end Høkeren, hvorfor og de m indre Handlende, hvilke ikke høre til noget allerede oprettet Kræmmerlaug, kaldes uegentligen Høkere, om end de handle med Sand, Svovlstikker, Tørv og andre slige uspiselige Varer. Den Høker, der alene handler med Spisevarer, kaldes Spækhøker, thi Flæsk er det Sul, der bedst forslaar og kan udskæres i de mindste Portioner«. Og endelig »Gros­ sereren bor paa første Sal for at vedligeholde sin Kredit, Kræmmeren i Stuen for at skaffe sig Kunder, Spækhøkeren i Kælderen for at be­ vare sine Varer«. Hvad der giver disse smaa kulturhistoriske Oplys­ ninger om Datidens Opfattelse af Høkeren en særlig Værdi, er, at de er forfattede af Biskop P. E. Muller, hvis Søn, Juristen Otto Muller, har udarbejdet Udkastet til Næringsloven af 1857. Det borger i nogen G rad for deres Paalidelighed. Med Indførelsen af Næringsfriheden i 1857 underkastedes H an ­ delsstandens K a a r en fuldstændig Revolution, idet saa godt som alle de gamle Skranker for den frie Deltagelse i det økonomiske Liv for­ svandt. Selve Næringsfrihedsprincippet var allerede blevet fastslaaet ved en Løfteparagraf i Junigrundloven af 1849, °S dets Betydning maales bedst derigennem, at det var en af de første Løfteparagraffer, der blev bragt ud i Livet. Det var for det nationalliberale Parti en absolut Mærkesag, hvis Løsning m an skred til med Begejstring, me­ dens den overvejende Del af de Næringsdrivende med bange Anel­ ser saa Frem tiden i Møde, idet de frygtede, at et fuldkomment Anarki vilde følge, n aar Laugsvæsenets sikre Mure blev nedrevne, saa at hvem som helst frit kunde trænge ind i hver eneste Nærings­ gren. Sagen h a r imidlertid et langt Forspil, der gaar helt tilbage til Enevældens sidste Aar, ja, i Virkeligheden helt tilbage til Frederik den Sjettes sidste Regeringsaar 1839, da De 32 Mænd, Københavns daværende Borgerrepræsentation, rettede en Opfordring til Rege­ ringen om at nedsætte en Kommission til at overveje, hvilke For­ andringer der burde indføres i de københavnske Næringsforhold, saa at større Frihed kunde opnaas. Denne Opfordring besvarede Regeringen ved at nedsætte en Kommission af Magistratsmedlem­ mer og Medlemmer af Borgerrepræsentationen, som imidlertid var blevet oprettet samme Aar, nemlig 1840. Den Mand, der kom til at præge denne Kommissions Arbejde, var ovennævnte O tto Muller,

2 9