HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

i Frem tiden, og hvis V erden ikke var indskrænket af Københavns snævre Volde saaledes som Müllers. Som for Høkernes P arag raf saa- ledes fejede Tschem ing den ganske Lov ren for alle Müllers Smaa- ligheder, der bundede i den gamle T id, som h an vel havde været med til at bekæmpe, m en som han alligevel ikke havde form aaet at hæve sig over. Som rimeligt kunde være, gav den lette Adgang til Erhvervelse af Høkerborgerskab, som den nye Næringslov indførte, Anledning til en stærk Tilstrømning af nye Høkere. Ved Folketællingen i 1855 havde Byen haft 498 Høkere, men alene fra Næringslovens Udstedelse 29. December 1857 til den 10. November næste Aar, altsaa i Løbet af 11 M aaneder, løstes der ikke m indre end 155 nye Høkerborgerskaber. Det gav naturligvis Bagslag, saa at m an i 1860 er nede paa 577 Høkere ialt. Om det var de nye, der bukkede under, eller de gamle, der blev trængt ud, lader sig ikke for Øjeblikket afgøre. Højst sand­ synligt var det et baade— og. I Henhold til den nye Næringslov paahvilede det Kommunalbe­ styrelsen at udarbejde en Høkervedtægt, og Udkastet til en saadan udarbejdedes af Borgerrepræsentanterne Landsoverretsprokurator Larsen og K ap tajn , Brygger Bjerre. Den 8. M arts 1858 blev det forelagt for Borgerrepræsentationen til Godkendelse, som opnaaedes uden større Diskussion. Vedtægten indeholdt kun 2 Paragraffer, hvoraf § 1 handlede om Handelsberettigelsen, der omfattede de gam ­ melkendte Artikler, medens § 2 omhandlede det prekære Udskænk- ningsspørgsmaal. H er fastsloges det, a t de Høkere, som ikke frafaldt Udskænkningsretten, for Frem tiden skulde svare en Afgift for Ret til Udskænkning af stærke Drikke, saaledes som det var bestemt i Næringslovens § 72. Disse Bestemmelser skulde stadfæstes af Indenrigsministeriet, og her stødte de paa Modstand, idet M inisteriet ikke kunde gaa med til at anerkende de ikke-udskænkningsberettigede Høkeres R et til Bræn­ devinshandel. Skønt Magistraten og Borgerrepræsentationen heri var principielt uenige med Indenrigsministeriet, føjede de dog dettes Ønske, hvorefter den ændrede Vedtægt bekendtgjordes ved en Raad- stueplakat af 12. Jun i 1858. For Frem tiden havde Høkerne derefter ikke Tilladelse til at sælge Brændevin, m en derimod — underligt nok — 01 og M jød. For T iden indtil 1. Ja n u a r 1862, da den nye Næringslov skulde

3 4