HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

Lejlighed, fik drevet Organisationen vidt frem. Ikke alene deres egen Organisation fik de gjort stærk, men de kom snart til at spille en frem trædende Rolle ved Arbejdet paa at samle den københavnske Detailhandel under en Fællesorganisation. D a m an den 14. Novem­ ber 1890 fik stiftet »D et staaende Udvalg« for de københavnske De­ tailhandlere (fra 1892: De københavnske Handelsforeningers Fælles­ repræsentation) var Høkerforeningen blandt de 14 stiftende Forenin­ ger. I dette Organisationsarbejde ha r Høkerforeningen siden da spillet en vigtig Rolle. Enhver kan forstaa, hvilken Rolle Næringsfriheden kom til at spille for Fornyelsen af Blodet inden for den københavnske Høkerstand. Om Indehaverne af de gamle Borgerskaber ved vi, at de enten havde været 45 Aar, da de begyndte deres Forretning, eller at de havde faaet Borgerskabet, fordi de paa G rund af Sygdom eller Invaliditet ikke duede til andet. Ind i dette Fattigforsorgserhverv søger nu en Række unge, initiativrige Mænd, der drømmer om en Frem tid, hvor de gamle blot havde tænkt paa at ride deres Alderdom af under fredelige omend smaa K aar. De nye Folk beviser, at der ikke er nogen Grænse for, hvor vidt en dygtig Spækhøker kan drive det. Og Tiderne er med dem. Københavns kolossale Vækst i disse Aaringer giver be­ standig nye Muligheder. Høkernes gamle Kunde, Arbejderklassen, n aar gennem sin Organisation ud over Proletarstanden og skaffer sig taalelige Livsvilkaar, saa at Kundernes stigende Levestandard mulig­ gør en stadig Specialisering som stedse mere udpræget V iktualiefor­ retning. T jæ re, Koste, Sand og Svovlstikker forsvinder i disse Aar ganske stille, medens Forretningernes Omdannelse i Retning af det moderne Ideal skrider roligt frem. E t helt nyt M arked vinder Vik- tualiehandlerne sig i Overklassen, hvis gamle Foragt for Høkerne ad ­ skillige Gange er fremhævet. Udviklingen medfører nemlig, at Torve­ handelen ophører for Fødevarernes Vedkommende. Flæsket kommer nu fra andre Steder end fra Valbyboerne. En anden T ing, der utvivlsomt gør sig gældende, er, at den stigende Tyendeløn foraar- sager, at Hjemmefremstillingen af en Række Spisevarer ophører, ligesom K ravet om friske Levnedsmidler skærpes, saa at m an hellere vil købe frisk i smaa P artier end billigt i store, der let fordærves gen­ nem en utilstrækkelig Opbevaring. Saaledes bliver i Slutningen af det forrige Aarhundrede Viktualiehandleren et fast Led i den Række Handlende, med hvilke enhver Husstand har Forbindelse. Denne U d