HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

men det lykkedes tilfulde at opnaa, at Fordelingen kom til at foregaå gennem den private Handel. Som Eksempel paa, hvorledes man Gang paa Gang appellerede til Høkerstandens gode Købmandsskab og Fællesfølelse, skal nævnes, at man i Sommeren 1916 udsendte et Cirkulære til Medlemmerne i Anledning af, at Opkøbere af Spæk i den seneste Tid havde givet væsentlig højere Tilbud end Maksimalprisen. I Cirkulæret henvistes til, hvad Overtrædelse af Maksimalprisbestemmelserne medførte af Straf- og Bødeansvar, og derefter hed det videre: »V i behøver ikke nærmere at paapege det uheldige i, om et større Antal Detailhandlere blev stævnet for Retten i en Sag som denne, der uvægerlig vil vække en for vor Stand pinlig Opmærksomhed og blive betragtet som et Forsøg paa at unddrage Befolkningen et Levnedsmiddel til Maksi­ malpris; men vi ønsker tillige at gøre opmærksom paa, at det vilde gøre vor Stilling overfor Ministeriet og Slagterierne under eventuelle nye Forhandlinger ganske uholdbar, og vi vilde være udsat for at miste selv den allermindste Indflydelse paa de Spørgsmaals Behand­ ling, som er af afgørende Betydning for vort Erhverv. V i formener, at Standens Interesser er af større Vigtighed end en mindre øje­ blikkelig Fordel for den Enkelte«. Denne sidste Sætning er ligefrem symbolsk for den Aand, der besjælede Høkerforeningens Ledelse i disse Aar — og glædeligvis ogsaa Medlemmerne, saaledes at Høker­ foreningens nylig erhvervede Position overfor Myndighederne kunde forblive fast og usvækket. Hvad der fortsat gav Anledning til Drøftelser og Forhandlinger, var de svigtende Tilførsler af Svin til København. Situationen til­ spidsedes saadan, at man den 12. September 1916 fandt det paa­ krævet at afholde en ekstraordinær Generalforsamling til Drøftelse heraf. Formanden — C. V . Bunch — kunde i sin Indledning op­ lyse, at der samme Dag kun var indkommet 265 Grise til Forsyning af Københavns 640.000 Indbyggere. Man vedtog i den Anledning en Resolution, og der førtes efter Mødet en Række Forhandlinger med Magistraten vedrørende Handelens Former. Disse Bestræbelser kronedes ogsaa i nogen Grad med Held, idet man formaaede Pris­ reguleringskommissionen til at gøre sin Indflydelse gældende overfor Ministeriet, som ogsaa foretog Foranstaltninger til Forbedring af Forholdet. I Forhold til 1915 havde 1916 givet Handelsudvalget endnu flere

Made with