HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

fra vanskeliggjordes herved. Maksimalprisordninger slog nu ikke læn­ gere til. Den store Rationeringstid var inde. Den blev først følelig for Høkerne, da M el- og Brødrationeringen gennemførtes, idet en Række Fedevareforretninger brugte et Kvantum Mel til Tilberedning af Madvarer. a Ogsaa Brændselsvanskelighederne mærkedes af Høkerfaget. Alle­ rede i Februar 1917 havde den truende Mangel paa Brændsel med­ ført indskrænkende Bestemmelser med Hensyn til Illumination og Reklamebelysning, og derefter fulgte Bekendtgørelser om Begræns­ ning af Forbruget af Lys og Brændsel i Butikker. Ogsaa Forsyningen af Brændsel til Varefremstillingen kneb det med, men Høkerfor­ eningens Formand opnaaede ved Forhandlinger med Industri- raadets Kulfordelingskontor, at der blev givet Tilsagn om Tildeling af Brændsel, naar det rekvireredes gennem Foreningen. For at faa Brændsel tildelt maatte Høkerne altsaa være Medlemmer af Høker­ foreningen. A f denne Grund kom der en betydelig Forøgelse af Medlemsantallet, men disse »Krigsmedlemmer«, som man kaldte dem dengang, forsvandt dog efter Krigen lige saa hurtigt som de var kommet. Men ingen Rationering blev dog saa følelig for Høkerstanden som Flæskerationeringen. Tidlig paa Foraaret i 1917 blev L. Ras­ mussen som Repræsentant for Høkerforeningen indkaldt til et Møde af det nylig nedsatte Ernæringsraad. Dettes Formand, Godsejer Moesgaard-Kjeldsen, oplyste ved denne Lejlighed, at Danmark stod over for en frygtelig Mangel paa Fedtstoffer, der gav Anledning til de alvorligste Bekymringer. Kort Tid efter kom saa Flæskeratione­ ringen. For Københavns Kommunes Vedkommende var det Magi­ stratens 2. Afdeling, der tog Affære. Der nedsattes et Udvalg med nuværende Belysningsdirektør Børresen som Formand til at forberede Rationeringens Gennemførelse, og der oprettedes et »Centralkontor« med Lokaler i den daværende Flæskehal. Her maatte Høkere og Slagtere paa Tro og Love afgive Erklæringer om deres hidtidige Forbrug af Flæsk, og derefter foretoges Fordelingen af Flæsket i Overensstemmelse hermed. Imidlertid var Forsyningerne som ven­ tet betydeligt indskrænkede, og den herskende Knaphed skabte ikke ringe Irritation hos en stor Del af Publikum. Det blev en vanskelig Tid for de Butikshandlende, som jo var ganske uskyldige i den her­ skende Varemangel, men som alligevel maatte tage imod alle de 5 1