HøkerforeningenKøbenhavn_1817-1942

havnske Viktualiehandlere mod at entrere med dette nye Rabat­ foretagende. I denne Anledning fik alle Høkere i København det paagældende Nummer tilsendt. Heri havde Handelsudvalgets da­ værende Formand, L. Rasmussen, skrevet den indledende Artikel om »Høkerne og Rabatforeningerne«, medens en Række andre Artikler manede Høkerne til at slutte op om Høkerforeningen og, for Ikke- Medlemmernes Vedkommende, at indmelde sig i denne. Nævnes skal endvidere, at Høkerforeningen var med i den store Slutspurt, som den store Anti-Rabatmærkekampagne i 1932 kunde siges at være. Paa en .ekstraordinær Generalforsamling vedtoges det at gaa fuldt og helt ind for den af De københavnske Handelsforeningers Fællesrepræsentation veltilrettelagte Underskriftskampagne, som skulde give Dødsstødet til Rabatmærkeuvæsenet, som netop kul­ minerede i Aarene 1930— 32. Hundreder af Høkere satte deres Navne paa de af Fællesrepræsen­ tationen udsendte Formularer, ved hvilke de Handlende forpligtede sig til ikke at entrere med Rabatmærkeselskaber. Men først i 1937, da Rabatmærkeforbudet lovfæstedes i den nye Lov om uretmæssig Konkurrence og Varebetegnelse, kunde Høkerstanden og hele den danske Detailhandlerstand drage et Lettelsens Suk og konstatere, at Rabatmærkeproblemet hermed endelig var bragt ud af Verden. Det er foran nævnt, at Forhandlingerne vedrørende Kødkort-Ord- ningen i Høkerkredse skabte Frygt for, at Københavns Kommune vilde gaa ind for at oprette og drive et Antal Kødbutikker. Denne Frygt maa ses paa Baggrund af, at der i Efterkrigsaarene indenfor hele Detailhandelen var stort Røre om Spørgsmaalet om Køben­ havns Kommunes Handelsvirksomheder. Forholdet var det, at Kom ­ munen etablerede en Række Udsalg af Kartofler, Petroleum og Grøntsager, og navnlig vakte Etableringen af de kommunale Fiske­ forretninger Bekymring i Detailhandelskredse, idet man befrygtede, at Kommunen nu vilde skride til Oprettelse af Butikker i den ene Konsumbranche efter den anden. Indenfor Høkerforeningen var det naturligvis kommunale Viktualieforretninger, man imødesaa med bange Anelser, men allerede de kommunale Fiskeudsalg gav Anled­ ning til skarp Protest fra Høkerforeningens Side. Paa Generalforsam­ lingen i 1924 udtalte den daværende Formand, C. V . Bunch: »Jeg maa paa det skarpeste paatale, at det nuværende kommunale Styre opretter Vildt- og Fjerkræsalg i deres Fiskebutikker og sælger uden­ 7i

Made with