FGUNU#6_skærm

NU FGU # 6 Nyheder for alle på FGU Nordvestsjælland Juni 2020

Tilbage til den nye hverdag Med døren på klem igen af Jonas Boe Hasfeldt - Basis Holbæk

Vi bliver lukket ud igen Forventningerne presser på igen Jeg letter mig fra sengen,  fra madrassen, der holder mig fast.  Vi er frie fra hjemmet, men fanget af hverdagen. Den hverdag som nogle elsker, den hverdag som andre frygter. Vi kan drømme om en anden hverdag. En hverdag som alle elsker En hverdag hvor alle har det nemt. Men kommer vi tilbage til den samme hverdag som vi forlod? Og vil vi hade eller elske den?

Fotomanipulation: Dannie If

Kommunikation og Medier

LAYOUT: PHILLIP STÆHR GRAVES VIDEO: MARTIN AAGAARD

Fællessang på FGU Nordvestsjælland

Se videoen på fgu.nu

I de sidste par måneder har det været hårdt at undvære klassekammerater, venner, og kollegaer. Derfor tænkte musikholdet på FGU NVS at det kunne hjælpe lidt på savnet, hvis vi sang Joanna sammen. Det er der kommet denne skønne video ud af. I er meget velkomne til at synge med

Redaktion Lotte Scharff Karsten Christrup Tekst Lotte Scharff Jack Elkjær Vestergaard Simone Hansen Jonas Boe Hasfeldt Thomas Lundahl Nielsen Karsten Christrup Nicolaj Harding Axelgaard Korrektur Kaya Oldenborg Lotte Scharff Layout Dannie If Nicolaj Harding Axelgaard

Udgiver:

Anya Bendix Larsen Phillip Stæhr Graves Marc Darré Sørensen Daniel Birch Haagensen Karsten Christrup Foto Liv Drejer Johansen Simone Hansen Megan Norup Ørsted Video: Aske Sikkes Pedersen Martin Aagaard Kamil Wieslaw Sobczak Patrick Frederik Nielsen Anya Bendix Larsen Phillip Stæhr Graves Marc Darre Sørensen Jack Elkjær Vestergaard

Kommunikation & Medier FGU Nordvestsjælland Berendsen Alle 1B 4300 Holbæk info@fgunvs.dk Telefon 7218 0010 CVR 39815869 Copyright: Alle rettigheder forbeholdes Genoptrykning af artikler er kun tilladt med skriftlig godkendelse fra Lotte Scharff eller Karsten Christrup fra FGU Nordvestsjælland – Kom- munikation og Medier, med nøjagtig kildevisining.

LAYOUT: DANNIE IF VIDEO: ASKE SIKKES PETERSEN

Velkommen til nye elever

Eleverne på Kommunikation & Medier har haft mobilerne fremme og lavet en lille velskomst video til de kommende elever på FGU Nord- vestsjælland. Den kan du se nedenunder eller på FGU.NU.

Se videoen på fgu.nu

Skolen åbner under helt nye forhold

Efter FGU Nordvestsjælland igen kunne slå dørene op den 18. maj, er hverdagen på skolen blevet markant an- derledes. Eleverne er blevet delt ind i hold, der skiftevis skal være fysisk på skolen eller modtage onlineundervis- ning derhjemme. AF LOTTE SCHARFF FOTOS: SIMONE HANSEN LAYOUT: PHILLIP GRAVES & DANIEL BIRCH HAAGENSEN Det var en glædens dag, da FGU Nordvestsjælland man- dag den 18. maj atter kunne åbne for alle skolens elever og ansatte. For nu kunne den ‘rigtige’ hverdag igen komme i gang, hvor man møder ind på skolen klokken 08.15 og er sammen med sine skolekammerater og lærere. ”Her op til genåbningen er medarbejderne begyndt at møde ind igen, for at hjælpe med at få alting på plads til genåbnin- gen. Jeg har kunnet se glæden i deres øjne over, at vi nu skal i gang igen. Det er rigtig dejligt”, lyder det fra den glade og for- ventningsfulde direktør for skolen, Jørgen Ravnsbæk. Den normale hverdag skal tilbage Siden FGU Nordvestsjælland blev lukket ned den 11. marts af statsministeren, er eleverne blevet undervist online der- hjemme. Det har været svært for nogle af eleverne, der har længtes efter at få deres ’normale’ hverdag med skolekam- merater og socialt samvær tilbage. ”Det glædelige er, at vores elever nu kan se frem til at få en ”normal” hverdag igen, for det har rigtig mange i vores mål- gruppe behov for. Derfor vil vi i de første uger især have fokus på, at vi får alle eleverne godt med ombord”, pointerer Jørgen

Ravnsbæk, og tilføjer, at det vil ske i et tæt samarbejde med de tre kommuners ungeindsat, KUI. Onlineundervisning har også været godt I karantæneperioden er eleverne og underviserne af nød ble- vet kastet ud i en helt ny undervisningsform, da FGU Nord- vestsjælland efter påske indførte onlineundervisningen over TEAMS. Det har givet skolen nogle helt nye og gode erfaring- er, som vil fortsætte efter genåbningen. ”Vi har lært rigtig meget af karantænen, fordi vi blev tvunget til at ændre vores undervisningsform til digital læring. Men jeg har hørt fra flere af lærerne, at der har været flere elever, som har ’shinet’ ved at blive undervist på den måde. Vi skal tage de erfaringer med os, så vi også rammer de elever, når den normale hverdag vender tilbage. Derfor vil vi i det nye skoleår se på, hvilke af vores elever, der vil få glæde af dette”, under- streger Jørgen Ravnsbæk. Mange nye sikkerhedsregler Men den nye hverdag på FGU Nordvestsjælland bliver også omfattet af sikkerhedsreglerne fra sundhedsmyndighederne, så ingen bliver smittet af Corona-virussen. Det betyder blandt andet, at der skal være en meter mellem eleverne i klas- selokalerne. Derfor bliver de enkelte hold delt op i to, hvor holdene skiftes til at være fysisk tilstede på skolen og mod- tage onlineundervisning hjemmefra. Eleverne vil også – i det omfang det kan lade sig gøre – blive undervist udendørs. Der vil heller ikke blive serveret morgenmad, kaffe og the på skolerne. Men der vil stadig være blive serveret frokost hver dag. Maden vil blive serveret som portionsanretninger af hen- syn til smittefaren.

Som elev kan du her se, hvad du selv skal medbringe i skole fra man- dag den 18. maj. Og hvilke regler du bedes respektere: • De dage du møder fysisk på skolen, skal du medbringe: • Egen computer (der er INGEN computer til udlån). • Blyant og papir (medbring dit eget så smitterisikoen nedsættes). • Tøj til at kunne være ude (undervisningen skal foregå ude i det fri i alle de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre). • Dikkevarer til hele din skoledag (der sættes IKKE kaffe/the frem, og kiosken hold- er IKKE åbent). • Du skal sørge for, at du har spist morgenmad hjemmefra, da der er IKKE mulighed for morgenmad på skolen, men til gengæld får ALLE elever tilbudt frokost.

Når du kommer på skolen, skal du respektere følgende: • Inden du går ind på skolen, skal du vaske dine hænder. HUSK en korrekt håndvask tager 60 sekunder (der er opstillet vaske ved indgangen). Og du skal vaske dine hænder minimum hver anden time. • Benytte den indgang som din klasse har fået at vide, de skal bruge. • Mødetider og frikvarterer planlægges forskudt, så ikke alle klasser holder frikvarter samtidig (din underviser fortæller, hvornår du må holde pause). • Husk INGEN fysisk kontakt. • Eleverne opfordres til at færdes i mindre grupper

Andreas Casciottas mission er at være lærer på FGU i 20 år

Den italienskfødte Andreas Casciotta er blevet udnævnt til at være FGU Nordvestsjællands husvikar.

Han er født i Italien. Blev uddannet som 18-årig, kom til Danmark som 19-årig. Har læst humaniora på Københavns Universitet, han gift med en dansk-ar- gentinsk kvinde og bor i Tølløse. På FGU Nordvestsjælland underviser han som husvikar i matematik og engelsk.​Og så er han i øvrigt den i Danmark, der ved mest om tango. AF LOTTE SCHARFF FOTOS: MEGAN NORUP ØRSTED - PORTRÆTFOTO: SIMONE HANSEN LAYOUT: DANIEL BIRCH HAAGENSEN “Jeg har fået en fin titel som husvikar”, fortæller Andreas Casciotta fornøjet, da FGU numøder ham hjemme i privaten i Tølløse. Her bor han i en villa sammen med sin argentinsk fødte hustru, der er efterkommer af danske udvandrere i Argentina, og deres to sønner på to og fem år.

Titlen som husvikar på FGU Nordvestsjæl- land, som han i øvrigt har fået af Gitte Vind, der er undervisningskoordinator på skolen i Holbæk, betyder, at Andreas Casciotta er skolens faste vikar og kan placeres, dér hvor der brug for hans evner som lærer. I skrivende stund er han udover vikararbej- det også i gang med at tage en uddannelse som lærer på merituddannelsen. Det vil sige, at han kan tage uddannelsen på to år, fordi han i forvejen har en længeregående eller mellemlang uddannelse. “Jeg blev uddannet som kok i Italien, hvor jeg er født, da jeg var 18 år. Jeg har også læst humaniora på Københavns Univer- sitet, og så kommer jeg fra et job som sælger, indenfor elektronikindustrien. Ne- top fordi jeg har så mange fag i min rygsæk, kan jeg blive placeret der, hvor der er mest behov”, fortæller Andreas Casciotta.

Andreas kan med hans spændende baggrund undervise i meget. På FGU NVS underviser han for tiden i matematik og engelsk

Her ses han sammen med et hold, hvor eleverne har dansk som an- detsprog (DSA)

FGU har en vigtig rolle i samfundet Han lægger ikke skjul på, at han er meget glad for sit nye ar- bejde på FGU Nordvestsjælland, Holbæk. “Jeg regner med, at jeg skal være lærer på FGU Nordvestsjæl- land i de næste 20 år. For jeg havde en fin fornemmelse fra dag et, da jeg trådte ind på skolen. Og det skyldes eleverne. Selv om der måske er nogle elever, der mangler motivation. Men der kan jeg være med til at hjælpe dem både fagligt og med at få motivationen”, forklarer han. Andreas Casciotta kan nemlig genkende sig selv i sine elever. Da han kom til Danmark som 19 årig kunne han hverken tale dansk eller så meget andet i forhold til sine jævnaldrende i Danmark “Det var ikke fordi, at jeg følte mig mindre værd, der var bare ikke plads til mig”, husker han. Derfor synes han også, at FGU har en vigtig rolle i samfundet, fordi skolens opgave er at hjælpe de elever videre, som af for- skellige årsager, endnu ikke har fundet ud af, hvad de vil med deres liv. “Vi er jo alle forskellige, og det er heller ikke alle, der er klar til at komme ud i verden og vise muskler. Her er FGU et sted, hvor alle kan komme til, også de mere stille i det kan komme til orde”, understreger han. Andreas startede selv med at læse på universitetet, som 22 årig, nogle år senere end de fleste i hans omgang- skreds. “Det var ikke fordi, at jeg ikke vidste hvad jeg ville. Det var simpelthen fordi, jeg ikke var klar. Uddannelse er ekstrem vigtigt. Det er jo store beslutninger, man skal tage og så følte jeg mig presset.”, forklarer Andreas.

dem, der er super motiveret, og måske også bedre til selv- studium. Det er et fint supplement til den normale undervisn- ing, og kunne man kombinerer de to ting, ville det være ideelt”, mener han. Tango er vejen frem Når Andreas har brug for at lade op, eller at hygge sig til no- get musik, er det næsten stensikkert, at det bliver musik, som bruges til at danse den lidenskabelige argentinske tango til. Det skyldes hans argentinsk fødte hustru. Hun har taget sit hjemlands musik, sang og dans med sig til Tølløse, ligesom hun også underviser i tangodansen. Med stor hjælp fra sin mand. “Jeg vil næsten vove den påstand, at jeg er den person i Danmark, der ved mest om tango.’’

Online undervisning er ikke nemt for alle Andre- as Casciotta underviser sine elever i engelsk og matematik, og da han er ved at tage en lære- ruddannelse som foregår online, ved han, at den undervisningsform ikke er lige nem for alle elever. Det kræver for det første en del selvdisciplin og for det andet, en anden form for struktur.

“Jeg tror ikke, at alle synes, at det er lige sjovt med online under- visning, jeg mener, at det er for

Hermon flygtede til fods gennem Sahara for at komme til Danmark Nu drømmer han om at blive dansk statsborger Som 16-årig flygtede Hermon Amanuel, der går på Hold 1 i Holbæk hos FGU Nordvestsjælland, fra militæret i sit hjemland, Eritrea. Det var en farefuld flugt til fods gennem Sahara ørken og der skulle gå over to år, før han blev genforenet med sin mor og to yngre søskende i Danmark.

AF: LOTTE SCHARFF PORTRÆTFOTO: SIMONE HANSEN LAYOUT: NICOLAJ HARDING AXELGAARD

FN hævder i en rapport fra 2016, at der foregår et omfattende slaveri i landet under dække af, at det er den nationale, oblig- atoriske værnepligt. Rapporten hævder, at unge bliver udny- ttet som billig arbejdskraft for regimet på nærmest ubestemt tid. Ligesom Isaias Afwerki’ regime er mistænkt for at være ansvarlig for tortur, voldtægt og mord på landets befolkning. Den obligatoriske værnepligt anses for at være hovedårsagen til, at så mange unge eritreere flygter. Den var også årsag til, at den 10-årige Hermons far og mor flygtede fra deres hjem- land. Og Hermon selv nogle år efter. Min far forsvandt bare ”Min far ville ikke længere være en del af militæret, fordi han ikke kunne få lov til at bo sammen med sin familie. Han fik ikke engang lov til at se sine børn, da de var blevet født. Så en dag da jeg var 10 år, forsvandt han bare”, fortæller Hermon, der ikke har set sin far siden den dag, og stadig ikke ved, hvor han er. Efter faderens flugt, blev Hermons mor fængslet af militæret. Det var et forsøg på at presse faderen til at vende tilbage. Men det skete ikke. ”Heldigvis blev hun løsladt. Og så flygtede hun med mine to yngste søskende til Italien, mens jeg blev hos min mormor” fortæller den nu 21-årige unge mand helt nøgternt. Moderen og de to yngste søskende var blandt de flygtninge, der flygtede via den uhyggelige rute over Middelhavet i en lille båd til Italien. Efter nogle få år kom de til Danmark. Militæret var tæt på at tage mig Imens boede Hermon hos sin mormor. Selv om hans liv var trygt og han stadig var sammen med sine venner fra barn- dommen, levede han med et hul af savn indeni efter sin mor og de små søskende. Og da han fyldte 16 år, vidste han, at nu blev han også nødt til at flygte. ”Det var lige før, jeg blev taget af militæret, som er et meget slemt sted at være. Sammen med en ven flygtede jeg ulovligt fra Eritrea”, husker Hermon, der kun tog lidt tøj, et fotoalbum samt noget vand og nogle bananer med sig på flugten.

Da Hermon Amanuel var 10 år, blev hans trygge barndomsliv pludselig ændret. Dengang boede han i Asmara, der er hoved- stad i det nordafrikanske land Eritrea, sammen med sine forældre og sin lillebror og lillesøster. Som så mange andre i Eritrea var Hermons forældre, mod deres vilje, stadig en del af diktaturstatens barske militær. Præsident Isaias Afwerki har ledet Eritrea som enevældig hersker i mere end to årtier. Og det er hans mililtsfolk, der er kendt for at tilbageholde unge på gaden og tvinge dem ind i militæret i årevis.

Da vi gik mod Sudan, gik vi ti timer om dagen i sand. Også når det var blevet helt mørkt. Flere gange måtte vi gemme os, fordi der kommilitær eller vilde dyr. Det var især hyænerne, jeg var bange for. Hermon Amanuel

Bare 16 år gammel flygtede Hermon Amanuel fra sit hjemland Eritrea til fods gennem Saharas sand for at komme i sikkerhed i Danmark.

Gik i sand ti timer om dagen De to jævnaldrende teenagedrenge havde fået kontakt til nogle ulovlige menneskesmuglere, der hentede dem i Eri- trea og førte dem til Sudan. Det tog tre dage. Tre dage fyldt med angst for at blive fanget og skudt af militæret. Eller for de vilde dyr i ørkenen. Og den nagende usikkerhed om, de kunne stole på menneskesmuglerne. ”Da vi gik mod Sudan, gik vi ti timer om dagen i sand. Også når det var blevet helt mørkt. Flere gange måtte vi gemme os, fordi der kom militær eller vilde dyr. Det var især hyænerne, jeg var bange for”, husker han om de mange angstfyldte timer. Fik pasta og råddent vand Da de endelig var kommet ind i Sudan og befandt sig i nærheden af hovedstaden Khartoum, der var første mål på flugtruten, var Hermon tæt på at give op. Han var ud- mattet af træthed, sult og tørst. Han begyndte også at tvivle på, om han kunne gennemføre den lange tur, hvor de kun fik kogt pasta og råddent vand at spise og drikke. ”Der tænkte jeg: Jeg giver op. Men vi var kommet hele den lange vej, og vi kendte ikke resten af vejen til Khartoum. Vi blev bedt om at vente der, og så ville der komme nogle og hente os. Det var svært, for vi vidste ikke, om vi kunne stole på det. Og selv om vi var meget bange, havde vi ikke andet valg”, fortæller han og gyser ved mindet. Ventede to år i Sudan Heldigvis kom han og vennen sikkert til Sudans hovedstad. Der opholdt han sig et år, og yderligere et år i en flygtnin- gelejr, til det lykkedes hans mor i Danmark at få en fami- liesammenføring.

”Det tog to år, indtil jeg i sommeren 2016 lovligt kunne flyve til Danmark, hvor min mor og søskende tog imod mig i lufthavnen”, fortæller Hermon og smiler for første gang helt op til øjnene. For det var en bevæget og tårevædet genforening for Her- mon og hansmor og søskende. De havde ikke set hinanden i seks år, og havde alle været igennem rædselsvækkende oplevelser på hver deres flugt til sikkerheden i Danmark. Drømmer om at blive dansk statsborger I dag er den dramatiske flugt et minde, Hermon sjældent tænker på. Sammen med sin mor og de to yngre søskende bor han i en lejlighed i Ladegårdsparken. Før han begyndte på Hold 1 på FGU Nordvestsjælland, gik han på sprogskole. Nu bruger han tiden på FGU til at blive bedre til dansk, så han kan søge ind på en uddannelse. ”Jeg ved ikke, endnu hvilken uddannelse, jeg vil have. For jeg har ikke så meget læseerfaring. Men jeg tænker på at tage noget uddannelse på EUC. Men jeg vil også gerne på HF, der jo giver mig mulighed for at komme videre på en højere uddannelse. Men først skal jeg nå mit mål om at tale flydende dansk”, fortæller han glad. Efter godt fire år i Danmark, opfatter han landet som et fredeligt og sikkert sted at være, hvor man ikke bliver pres- set af myndighederne, som befolkningen i Eritrea gør. Der- for er han også optimistisk, når han tænker på fremtiden. ”Jeg tænker hver dag på, at jeg vil være dansk statsborger. Det er min plan. Jeg har kun fire år tilbage”, siger han og tæller ivrigt på fingrene, ”til jeg kan søge om statsborg- erskab”.

LAYOUT: ANYA BENDIX LARSEN

MEDIE & KOMMUNIKATION - DANSK ANMELDER FILM OG SPIL:

En film fortalt som var det vores fremtid Hvordan ville Danmark se ud hvis vi var delt op i fem for- skellige befolkningsgrupper, og hver gruppe ikke måtte have noget med hinanden at gøre? Et samfund hvor myn- dighederne lagde skumle planer om at udrydde dem, der ikke hørte til en gruppe, men har evner som folk i de for- skellige grupper besidder. fiction-mærkeligt, så man slet ikke kan forholde sig til det, hvilket jeg synes, man ofte oplever. Det er en visuelt rigtig fin film, ligesom den skal være. Der er dog et par gange hvor kameraet panorerer, og det går for hurtigt, så det bliver ufokuseret. Det er ret ærgerligt. AF SIMONE HANSEN

Jeg synes at Shailene Woodley er en super skuespiller og hun er dejlig naturlig. Hun spiller rollen som Tris virkelig godt. Jeg var særlig imponeret over den sorg, hun er i stand til at vise. Jeg synes at Theo James som spiller Four, den mandlige hovedrolle i filmen, også gør et godt stykke arbejde. Jeg synes, at de lever sig meget godt ind i deres roller. Tris og Four’s forhold er en smule hemmeligt, de kan godt holde i hånden men på en lidt skjult måde, så andre ikke ser det. Jeg er normalt ikke til denne genre, men da jeg så traileren til filmen med to af mine veninder, blev vi hurtigt enige om, at denne film skulle vi ind at se i biografen. Jeg synes tit og ofte, at science fiction og action bliver lidt for urealistisk for mig, og jeg har derfor aldrig rigtig givet mig i kast med denne genre. Men Divergent (og de to andre film i serien - Insurgent og Al- legiant) har bare fanget mig. Jeg kan godt lide den måde, det bliver spillet på, for eksempel er der nogle scener, hvor der er nogen, som slås, det ser så ægte ud. jeg synes, at denne film er så realistisk, som det nu kunne være. Det kunne ligeså godt være noget, der ville ske langt ude i fremtiden. Så hvis du er til lidt action, hvor folk hopper ud og ind af tog der kører? Så burde du hoppe på det næste tog lige ind til sofaen og begynde med at se denne serie.

I filmen ‘Divergent’ følger man Beatrice Prior, som senere skifter navn til Tris. Historien foregår i en dystopisk udgave af Chicago. Byen er omringet af et kæmpe hegn – udenfor heg- net er der intet, for resten af verden er gået under. Inden for hegnet er samfundet delt ind i fem skarpt adskilte befolkningsgrupper (fraktioner), som hver ikke har noget med de andre fraktioner at gøre. Når man bliver 16 år, skal man tage en test, som viser, hvilken fraktion, man passer til. Ved en ceremoni vælger man hvilken fraktion man gerne vil høre til – vælger man en anden end der, hvor man er født, så er det farvel til familien. Tris bliver advaret om, at hun er forskellig fra alle de andre og derfor aldrig vil passe ind i en hvilken som helst af de forskel- lige fraktioner. Hun må lære at leve livet som afviger i hem- melighed og skjule sine evner; hvis gruppernes ledere opd- ager hendes hemmelighed, er hendes liv i fare. Her lærer hun hurtigt, at hun gør klogt i at sørge for, at ingen opdager hendes skæve testresultat – for folk hvis sind ikke tilhører én bestemt fraktion, men flere, er farlige og fjender af samfundet. Byen er bygget utrolig troværdigt op – det er ikke science-

Valorant: En ny modstander til spillet Counter Strike Riot Games inviterer seere på siden Twitch til deres beta af spillet Valorant. AF JACK VESTERGAARD MEDIE & KOMMUNIKATION: DANSK - ANMELDER FILM OG SPIL: LAYOUT: ANYA BENDIX LARSEN

fra tabt til vundet, hvis brugt på det rigtige tidspunkt. ”Ul- timates” skal dog ikke købes, men kan tjenes op over flere runder. På nuværende tidspunkt er der tre baner til at angribe og for- svare på. De spilles alle sammen forskelligt og karakterernes effektivitet varierer derfor fra bane til bane. Visuelt sætter Valorant stor prioritet på klarhed og definer- bare kanter. Derfor fremstår spillet mere på den tegnede side med hårde lige kanter og enkle farver. Det kan ses som ke- deligt, men effektivt. Klarheden hjælper spillere og tilskuere med at identificere alle muligheder i stressfulde situationer, og det hjælper også alle slags computere med at køre spillet Det er rart at se en ny titel inden for genren strategiske skyde- spil efter mange år med etablerede titler. En ny titel vil både tvinge konkurrenterne til at arbejde hårdere, samt give et nyt frisk synspunkt på genren. Siden det er en betaudgave, vil det ikke være fair at kritisere Valorant for tekniske fejl eller gå alt for meget i dybden med problemer, men derfor kan jeg stadigvæk tale om spillets sty- rker, potentielle problemer og løsninger. Spillets visuelle stil er dejligt farverig, men stadigvæk let at tage ind. Jeg har dog et problemmed våbnene: De er svære at skelne imellem, og det kan derfor være svært at se hvad man kan samle op. Karakterernes temaer og evner er lette at læse og farverige, men dog ikke overdrevne. Deres personligheder er dog ikke noget særligt, da man kan forvente de typiske linjer fra man- den med det mørke skyggetema eller fra hende der smider med granater og affyrer raketter. Karakterernes evner hjælper også med at holde spillet friskt og giver spillere muligheden for at vælge en spilstil der passer til dem. Alle våbnene består af en blanding af grå og sort metal, som gør dem meget kedelige at se på, men de føles dog kraftfulde at bruge og varieret nok. Man kan finde et våben til en hver situation, såsom en riffel til de lange distancer og haglgevær til de korte. Alt i alt vil jeg sige at Valorant har stort potentiale som et nyt strategisk skydespil, men Riot Games skal opdatere spillet aktivt med nye elementer, såsom baner og karakterer for at holde spillernes interesse. Udover det skal de også kommu- nikere med deres spillere så de ved præcist, hvilke problemer der prioriteres og hvornår løsninger kan forventes. let og uden problemer. Ny spiller på banen

Spillet Counter Strike har siddet på tronen af strategiske skydespil i mange år, og nu vil Riot Games, firmaet bag gi- ganten League of Legends, prøve af overtage tronen. Deres nye gratis titel: Valorant kom ud i lukket beta her den 7. april og lægger stærkt ud med op til to millioner live-seere på siden Twitch. Hvordan man spiller Som et strategisk skydespil kan det være svært at lære eller mestre. Angribere planter ”The Spike” på bestemte steder på banen og det andet hold skal forhindre det. Spillet lægger ud med et kort træningsforløb for begyndere som kører dig igennem alle spilelementerne, såsom at be- væge sig, skyde, hvordan man angriber og forsvarer. Her kan man også ændre sine indstillinger, så de bedst passer en, og herefter kan man prøve sit første spil. Spillets karakteristikker Det unikke ved Valorant er, at det er et strategisk skydespil med både økonomi og spillerkarakterer. I et skydespil med økonomi skal du købe våben, evner og beskyttelse og derfor beslutte dig for, hvad du behøver mest. Du kan vælge mellem en ud af ti karakterer, men du får kun adgang til fem af dem til at begynde med. Du får de næste to hurtigt, men adgangen til de sidste tre tager overraskende lang tid. Alle ti karakterer har et bestemt tema og en bestemt spilstil, f.eks. ”Viper”, som blokerer synslinjer og holder spill- erne væk med giftig gas. Alle karakterer har også en særlig evne, kaldet et ”ultimate”, som kan bruges få gange per spil og de kan svinge en runde

LAYOUT: ANYA BENDIX LARSEN

MEDIE & KOMMUNIKATION: DANSK - ANMELDER FILM OG SPIL:

Er Die Hard den bedste actionfilm?

AF THOMAS LUNDAHL NIELSEN    Instruktør: John McTiernan. Die Hard, 1988   Forestil dig at du er til en firmafest i en kontorbygning om vinteren. Du har vin i glasset, og der er god julestemning blandt dig og dine kolleger. Pludselig går døren op og der kommer en flok terror- ister ind med våben og tager folk som gidsler. Det er, hvad der sker i starten af filmen Die Hard - en actionfilm, hvor vi følger karakteren John McClane, som bliver spillet af Bruce Willis. McClane er en politibetjent fra New York City, som flyver til Los Angeles til sin kones firma- fest, hvor han finder ud af, at en gruppe terrorister holder alle firmafestens del- tagere som gidsler for at få fat i $640 millioner dollars i obligationer. John Mc- Clane må nu redde alle gidslerne alene, da han er den eneste i bygningen som ikke er taget til fange.  Filmens helt og hovedperson John Mc- Clane er en politibetjent fra New York City. Han har to børn og en kone ved navn Holly som bor i Los Angeles sam- men med deres to børn. Grunden til, at John McClane og Holly ikke bor sammen, er, at Holly fik et jobtilbud hos et stort japansk firma i L.A. John McClane ligner en badass, men han har også en følsom side, for eksempel når han tror, at enden er nær og han siger til sin kollega Al i politiradioen, at han skal sige til Holly og børnene, at han elsker dem.   Rollen som hovedskurken Hans Gruber bliver spillet eminent af Alan Rickman.

Gruber, som er fra Vesttyskland, er ter- rorgruppens leder. Han er hjernen bag kuppet og tilfangetagelsen af gidslerne i Nakatomi Plaza. Gruber ligner ikke den normale skurk. Han går i fint tøj og har meget tålmodighed og kan lade som om, han er venlig for eksempel, da han står og snakker med John McClane og de ryger en smøg sammen.  Filmen Die Hard 1 blev filmet i Los Ange- lesienbygning, derhedderFoxPlaza,som er en skyskraber med 34 etager. Byg- geriet af den startede i 1985, og den stod færdig i 1987. Bygningens arkitekt Wil- liam Pereira døde i 1985, så han nåede ikke at se sin bygning blive færdig. Den tidligere præsident i USA, Ronald Rea- gan, brugte den 34. etage som kontor.   John McTierman har formået at lave en film, der blev elsket af rigtigemange ver- den over. Selv i et afsnit af serien Venner kanman høreMatthewPerry (Chandler), Matt Leblanc (Joey) og David Schwim- mer (Ross) råbe ‘’DIE HARD!!’’ til en fil- maften. Da filmen i 2010 blev valgt som den bedste julefilm på websitet Empire, skabte det megen debat, om hvorvidt det overhovedet er en julefilm. Hvis man er til actionfilm med spænding, mange eksplosioner, skuddueller, blod og nog- le fede citater som McClanes udbrud ‘Yippie-kie-yay, motherfucker!’ så vil jeg anbefale, at man ser filmene Die Hard 1, 2 og 3. Der er fem film i alt, men den fjerde og femte er ikke lige så gode som de tre første. Selvom de tre første film er nogle gamle film fra 1988 til 1995, er de stadig noget værd.

Laura og Jonas i gamle klæder i Nyvang 21-årige Jonas og 19-årige Laura fra Basis i Holbæk er kommet under vingerne hos Annie Andersen, som er frivillig i oplevelsescentret Nyvang. Hun lærer også de to unge at tiltale publikum med det gammeldags De.

Andelslandsbyen Nyvang er et historisk oplevelsescenter på Nordvestsjælland, som har hjemme på Nyvang, en gam- mel proprietærgård på 44 ha, beliggende syd for Holbæk Om Nyvang

AF LOTTE SCHARFF FOTOS: SIMONE HANSEN

ser den småblomstrede kjole Laura fint ligesom forklædet, hun har bundet om livet, også gør. ”Dengang gik kvinderne altid med forklæde, når de lavede noget i deres hjem. Så det gør jeg også”, siger Laura og retter lidt på tørklædet, hun i ægte 40’er stil har bundet om det lyse hår. De lærer også at sige De til folk Men det er ikke kun tøjet, der gør det. De to elever har også lært, hvordan man tiltaler andre mennesker på ægte gammeldags manér. Det står Annie An- dersen, der er en af de mange frivillige i Andelslandsbyen Nyvang, for. ”Jeg har opdraget på dem, for her siger man De til publikum. For det gjorde man dengang i 1940’erne. Men det er ikke noget, som eleverne er vant til at sige til folk”, ler Annie hjerteligt, mens Laura nikker bekræftende og indskyder:

”Nej, det har mest været noget, jeg sagde til ’gamle mennesker’. Ren win-win Laura og Jonas hjælper Annie Andersen med at passe den gamle keglebane fra 1972. ”Jeg synes, det er hyggeligt at have eleverne her. Det gør jeg virkelig, for de har hjulpet med at sætte de nymalede borde og bænke op herude”, fortæller hun. I det hele taget er det en win-win situ- ation for Annie og de to elever. For både Laura og Jonas nyder at være ude i den friske luft og i de hyggelige, gammeld- ags omgivelser på Nyvang. ”Det er hyggeligt, lyder det prompte fra Jonas. Jeg kører jo rundt og hjælper An- nie. Jeg får lov til at være chauffør for

Gamle dages dyder bliver taget seriøst og dybt alvorligt i oplevelsescentret Nyvang. Det kan de to elever Jonas og Laura fra Basis i Holbæk bekræfte, eft- er de har tilbragt nogle uger i andels- landsbyen lidt uden for Holbæk. De to elever er nemlig, uden at mukke eller protestere, selv om Jonas bukser stumper et godt stykke over anklerne, trukket i gammeldags klæder anno 1940’erne for bedre at illustrere den tidsperiode i Danmark, som Nyvang sætter fokus på. ”Jeg synes, det er sjovt”, siger Jonas og hiver ud i de gammeldags seler, der holder hans bukser oppe og fortæller, at den grå tweedkasket har han selv haft med hjemmefra. Hvor Jonas bukser stumper, så pas-

hende og køre hende rundt i den golfvogn, som hun også har ansvaret for. Det er jeg meget glad for” siger han og retter på kasketten, mens Laura nikker og tilføjer: ”Man lærer noget forskelligt og nye mennesker at kende. Da jeg begyndte på Basisholdet, var vi tre udover mig. Og det, at der er kommet så mange nye mennesker på holdet og at der er et hold mere herude (Miljø & Genbrug, red.), giver noget, så man lærer hinanden at kende på en anden måde”, mener Laura. Det kan være svært at være Laura Hun har gået på FGU siden sidste år, og forventer derfor at være færdig til december i år. Men det lå faktisk ikke i kortene, at Laura ville blive færdig med sit uddannelsesforløb på FGU. Den 19-årige pige har nemlig store, psykiske udfordringer, som gør, at hun har det rigtig svært i perioder. ”Jeg lider af paranoid skizofreni og PTSD (Posttraumatisk Stress Disorder, red.), som jeg får medicin for. Men det svinger stadig, for jeg har gode og dårlige dage. Jeg var for eksempel indlagt hele januar måned i år og i nogle dage for kort tid siden, efter skolen åbnede igen”, fortæller Laura åbenhjertigt. Sygdommen trigger hende meget – selv om hun er så glad for at være ude på Nyvang. ”Selv om jeg kan virke meget glad herude – kan det sagtens være, at jeg tuder inderst inde.

Jonas og Laura fra Basis er kommet under An- nie Andersens trygge vinger i oplevelsescentret Nyvang. De to elever er glade for at hjælpe hende med at passe den gamle keglebane.

Jeg er, som jeg er Det piner Laura lidt at tale om sin sygdom, men hun har bestemt sig for at være mere åben om sine psykiske ud- fordringer. ”På den måde kan folk bedre forstå, hvad der er galt. Og så må folk respektere mig for det eller lade være”, siger hun. ”Vi respekterer dig for det, du er, Laura”, siger Annie omgående. Hun og Laura bliver hurtigt enige om, at man er, som man er, som menneske. Og det er uanset, om man har en psykisk lidelse eller ej. ”Jeg har haft meget svært ved, at få folk til at acceptere mig, for dén jeg er, i stedet for dén folk har villet have mig til at være. Nu vælger jeg at springe ud i det og være den, jeg er. På den måde ved folk også, at det er fordi, jeg har en dårlig dag, at jeg måske virker sur”, fortæller hun.

Basis nyder at være i Andelslandsbyen

Det åbne hold, også kendt som Basis, bruger deres tid i An- delslandsbyen, hvor de arbejde sammen med Miljø & Gen- brug, hvor de sammen hjælper Andelslandsbyen med nogle opgaver men, også har deres egne projekter. Af: Simone Hansen Generelt er basis et kombinations hold. Men Frederik, som er læreren på basis, har valgt at eleverne ikke kun arbejder med de almene fag som dansk og matematik, men ude i Nyvang er eleverne mere kommet til at arbejde med hænderne. “Basis holdet er et åbent hold. Men lige nu laver vi rigtig meget service og vedligeholdelse. Her finder vi nogle små projekter som de har brug for hjælp til. Det kan være nogle, der maler en bænk, nogle hjælper en af de frivillige med at flytte en bom, eller at vaske skilte af”, forklarer Frederik. Det er balsam for sjælen Både Frederik og hans elever synes at det er dejligt at være ude i Nyvang, især efter at have været spærret inde i 3 måneder..

“Det er også dejligt, at der er nogle opgave som ligger og ven- ter på os. Det er ikke alle opgaver vi lige kan klare, noget tager lidt ekstra tid at lave og nogle ting er måske lidt kedelige, men man kan sige at det er ligeså meget ofte en forberedelse til en uddannelse ellers bare til arbejdsmarkedet”, Forklarer Frederik.

Naima - elev på Basis

Frederik har en elev, der startede med at ville tage HF. Men nu har eleven i stedet meldt sig ind på snedker linjen. “fordi han har fået lov til at prøve nogle af de ting man laver på snedkeruddannelsen i Andelslandsbyen”, forklare Frederik. Ifølge Naima, som er elev på basis, gør det ikke noget, at op- gaverne Basis udfører ikke nødvendigvis er noget, eleverne skal bruge til noget, så gør det meget for eleverne at være i Nyvang. Samtidig giver det dem også lysten til at lærer de andre på holdet at kende. “Jeg synes, det er meget fedt, fordi det er en lidt anden måde at være i skole på. Og så lærer vi da nogle fede ting”, fortæller Naima.

Frederik - lærer på Basis

Du kan læse mere om, hvad UPCN tilbyder og om psykolo- gerne på upcn.dk

FGU Nordvestsjælland har fået ny hjemmeside AF NICOLAJ AXELGAARD Da FGU Nordvestsjælland så dagens lys i august sidste år, fik skolen selvfølgelig også en hjemmeside. Den er nu blevet opdateret med ny tekst, billeder og videoer. Det har gjort, at siden er blevet dejlig nem at finde rundt i. Hvis du skal læse specifikt på en af de tre grunduddannelser, er der et link der går direkte til det fra forsiden. Siden forklarer også godt, hvad de tre grunduddannelser hver især går ud på og hvad du får ud af at gå på de enkelte uddannelser. Selve hjemmesiden er derfor godt sat op, og med god mulighed for at finde lige præcis det, du leder efter. Eller hvis du bare er nysgerrig efter at vide, hvad de for- skellige ting FGU Nordvestsjælland har at tilbyde.

SE VORES NYE HJEMMESIDE HER: FGUNVS.DK

Ha´en dejlig sommerferie allesammen! Vh. Kommunikation & Medier

Made with FlippingBook Annual report