MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43

I Relation hertil skønnede man, at andre Byg­ ninger inden for Karreen m aatte have en Levetid paa henholdsvis 75, 50 og 25 Aar, medens der endelig var nogle Bygninger, som m an ansaa for at være saa udtjente, at de ikke krævede Hensyn ved Overvejelser om Udformningen af den frem­ tidige Bebyggelse. (Priksignatur). Fotografier af Huse, der er Eksempler paa de forskelligt skønnede Levetider, vises i Fig. 9, 10, 11 og 12; det skal stærkt understreges, at der naturligvis ikke kan være Tale om andet end et Skøn, og m an h a r aldeles ikke tænkt sig, at en Bygning, der f. Eks. er skønnet til at have en Leve­ tid paa 50 Aar, nødvendigvis vil blive revet ned, naar de 50 A ar er gaaet. Den skal først rives ned, naar det passer Ejeren, eller det eventuelt af Hensyn til et andet Byggeforetagende skønnes at være af saa vital Betydning, at den paagældende Bygning forsvinder, at m an m aa søge Spørgsmaalet klaret. Noget andet er, a t Ejerens Kendskab til dette Skøn og den derpaa baserede fremtidige Ordning kan forventes at ville influere pa a hans Dispositioner, saaledes at disse bliver i Overensstemmelse med Planen. Paa G rundlag af Skønnet stillede m an sig den Opgave at udforme en Bebyggelsesplan, der f o r d e t fø rste i størst mulig Udstrækning holdt sig inden for de nuværende Grundes Grænser, f o r d e t a n d e t muliggjorde en successiv Opbygning, saa­ ledes at den nye Bebyggelse baade tager Hensyn til den eksisterende Bebyggelse, som m an forud­ sætter har en vis Levetid, og lader sig indpasse i den Bebyggelse, m an kan vente vil komme paa Nabogrundene. Fremtidsplanen. Som Resultat af disse Overvejelser endte man med Planen, der angiver, hvordan Bebyggelsen kan være udformet om 100 Aar. Fig. 8. Man h a r i videst muligt Om fang tilstræbt at opnaa samlede Gaardforhold. Det er her en For­ udsætning, at Bebyggelsen inde i Karreen finder erhvervsmæssig Anvendelse. M an maa gøre sig klart, at de Krav, som m an efterhaanden maa forudse vil blive stillet til Belysning af Erhvervs­ lokaler, i Virkeligheden daarligt imødekommes ved de Afstandsbestemmelser, som Byggeloven har fast­ sat for den indre By, fordi Lovens Minimumskrav væsentlig er beregnet pa a Butiksgader, hvor Stue­ etagen ha r sin specielle Funktion. Gaardene er derfor større end krævet efter Bygge­ lovens Minimumskrav.

Man ser af det næste Billede, Fig. 7, hvordan man maa tænke sig Bebyggelsen om 75 Aar. Der optræder en vis Forkrøbling i Byggeflugterne ind over den inderste Gaard. Det skyldes, at man maa holde sig paa en vis Afstand af den længst levende eksisterende Bygning i Midten. M an har ogsaa forestillet sig, hvordan Karreens Bebyggelse kan se ud om 50 og om 25 Aar. Paa Grundlag af 25 Aars Planen, Fig. 5, er man i Stand til at kunne sige til Ejeren af Matr. Nr. 68 A, hvis Byggeforespørgsel som tidligere nævnt var Aar- sagen til, at Spørgsmaalet blev taget op, at han ikke bør restaurere sin Sidebygning, men derimod opføre en Tværbygning. Ejeren faar noget større Udnyttelse af sin E jen­ dom paa denne Maade, dels ved at Tværbygningen kan opføres i 6 Etager, og dels ved at Tværbyg­ ningens Husdybde kan gøres noget større. Af H en­ syn til Grundens Forhus, som m an forudsætter har en Levetid paa 75 Aar, saavel som af Hensyn til den store Fabrikbygning paa Matr. Nr. 16 m. fl., har m an været noget vanskeligt stillet. Sagen vil kunne klares paa den Maade, at Rummene i Stue­ etagen paa den nye Bygning bliver gennemgaaende, saaledes at de faar Lys fra begge Sider, saalænge den store Fabrikbygning findes. Det skal understreges, at det, selv om Ejeren af Matr. Nr. 68 A maatte opføre den foreslaaede Tværbygning, ikke er nødvendigt, at hele den øvrige nye Bebyggelse ind over Karreen bliver gen­ nemført nøjagtigt, som 100 Aars Planen har an­ givet. 100 Aars Planen er kun at opfatte som et Eksempel paa, hvordan Bebyggelsen af Karreen paa en for Om raadet hensigtsmæssig Maade kunde gennemføres. Konsekvensen af, at denne Tværbygning bliver opført, bliver kun, at en anden Ejer, som derefter ønsker a t bygge noget nyt paa sin Grund, maa opføre sin Bygning saaledes, at der derved mulig­ gøres en Tilpasning til det, der nu bliver tilladt paa Matr. Nr. 68 A, og til Afgørelse heraf d a n n e r 1 0 0 A a r s P la n e n en A r b e jd s h y p o te s e . 100 Aars Planen forudsætter iøvrigt som foran nævnt Bebyggelsen mod Nyhavn opretholdt, saa­ ledes at nogle Baghuse hørende til denne Bebyg­ gelse fjernes og andre suppleres paa saa hensigts­ mæssig Maade som mulig, medens der mellem Nyhavnbebyggelsen og den nye Erhvervsbebyggelse forudsættes en sammenhængende Grønnegaard. Det skulde gerne af denne Redegørelse fremgaa, at m an ikke i Dag tænker sig nøjagtig at fastlægge, hvad der skal bygges om 100 Aar, men at man kun har tænkt sig ved denne Gennemarbejdning 15