MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43

Om raade h a r im idlertid det Modstykke, at Magi­ stratens Beslutninger herom kan indankes for In ­ denrigsministeren. Det vil altsaa sige, at medens Ministeriet hidtil hverken som kommunal Tilsynsmyndighed eller som Bygningsmyndighed har kunnet anse sig for kompetent til at paakende K lager over Magistratens Beslutninger i H. t. Kommunens privatretlige Ser­ vitutter, saa vil Ministeriet frem tidig være pligtig til at paakende saa vel K lager over Magistratens Hævdelse af offentlige eller private Servitutter som dens Beslutninger om Nægtelse af Samtykke til Stif­ telse, Ophævelse eller Forandring af Servitutter. Men foruden disse Regler om Magistratens M ed­ virken ved Stiftelse, Hævdelse, Forandring eller O p ­ hævelse af private Servitutter giver Loven i § 38 ogsaa det offentlige Beføjelser i Henseende til selv­ stændig Ophævelse af private Servitutter. Herefter kan Magistraten tage Initiativet til Ophævelse af private Servitutter eller til deres Forandring i H en­ seende til Indhold, Tidsbegrænsning, Gyldigheds- om raade, Paataleret eller paa anden Maade, naar dette er nødvendigt af Hensyn til Bebyggelsens for­ svarlige Ordning, og n aar Servitutten ikke kan an­ ses for um iddelbart bortfaldet som uforenelig med de Bestemmelser, der i Henhold til Loven m aatte være truffet med Hensyn til et Om raades Bebyg­ gelse eller Benyttelse. Loven forudsæ tter altsaa — i Lighed med By­ planloven — at private Servitutter, der er direkte uforenelige med saadanne Bestemmelser, bortfalder af sig selv og uden Erstatning. D v. s., at f. Eks. en Villaservitut bortfalder af sig selv, n aar der i H. t. Lovens § 44 er truffet Bestemmelse om et Byggeomraades Udlæg til For­ retnings- eller Industribebyggelse. Men for saa vidt Bortfald ikke kan statueres paa dette Grundlag, kan der rejses særlig Sag om deres Ophævelse. Dette kan f. Eks. tænkes m. H. t. Servitutter indeholdende Forbud mod bestemte Næringsbrug inden for et Industri omraade, eller h a a r det findes at være af Interesse at ophæve de privates Medpaataleret med Hensyn til Servitutter, som iøvrigt er forenelige med det offentliges Bestem­ melser om et Om raade. Den endelige Beslutning herom træffes dog ikke af Magistraten, men af Reguleringskommissionen, der tillige afgør, hvorvidt der tilkommer den pri­ vate paataleberettigede Erstatning, og som endvi­ dere kan bestemme, at denne Erstatning helt eller delvis skal paalignes de Ejendomme, som derved opnaar Mulighed for øget Udnyttelse. Endelig kan private Servitutter ophæves ved Ex-

propriation i H. t. Kommunalbestyrelsens Beslut­ ning, og saadan Expropriation kan angaa ikke blot Byggeservitutter, men Servitutter af enhver Art, m en i saadanne Tilfælde kan der ikke blive Spørgs- maal om at paaligne Udgifterne paa private. II. Lovens Ankeordning ifølge Lovens § 9. Medens det under den tidligere Bygningslovgiv­ ning antoges, at enhver af de kommunale Bygnings­ myndigheder truffen Beslutning kunde indankes for Indenrigsministeriet, indfører Loven den Regel, at Anke kun kan finde Sted, naar det udtrykkelig er hjemlet i Loven eller Bygningsvedtægten. I disse Tilfælde vil det tillige være angivet, til hvilken Myndighed Anken kan finde Sted, idet Loven for­ tiden Ministeriet indfører Reguleringskommissionen og Bygningskommissionen som Ankemyndighed. Reguleringskommissionens Afgørelser kan i intet Tilfælde indbringes for nogen anden administrativ Myndighed, hvorimod dette kan ske med Hensyn til Bygningskommissionens Afgørelser i de Tilfælde, hvor det udtrykkelig er hjemlet. Endvidere indfører Loven en almindelig Anke­ frist af 30 Dage fra den Dag, da den paagældende Afgørelse er meddelt Klageren. Endelig bestemmes — i Lighed med en tilsva­ rende Bestemmelse i Byplanloven — at Retssager til Prøvelse af nogen af Administrationen i Medfør af Loven truffen Beslutning skal anlægges inden 6 Uger fra den Dag, da Beslutningen er meddelt Klageren. Den Forudsætning om Domstolenes Prøvelsesret m. H. t. Administrationens Afgørelser, som inde­ holdes i denne Bestemmelse, er en um iddelbar Føl­ ge af Grundlovens udtrykkelige Regel om Domsto­ lenes Ret til at prøve ethvert Spørgsmaal om Ø v ­ righedsmyndighedens Grænser. Iøvrigt giver Byggeloven hverken almindelige el­ ler specielle Regler om Rekurs til Domstolene, saa- ledes som den tidligere Bygningslov, der udtrykke­ lige bestemte, at Domstolene afgjorde Spørgsmaal om Lovens Anvendelse paa ældre Bygninger uden for Tilfælde af Om- eller Tilbygning. I forskellige af Lovens Bestemmelser er det ud ­ trykkelig angivet, at Administrationens Afgørelser er endelige. Dette gælder efter § 9, Stk. 2, om Byg­ ningskommissionens Afgørelser af skønsmæssig Art i H. t. Bygningsvedtægten; i H. t. § 15, Stk. 2, om Magistratens Bestemmelser af Gaders Midtlinier, efter § 17, Stk. 2, om Magistratens Afgørelser m. H. t. Gaders Retning og Beliggenhed i Flg. R et­ ningsplaner og i en Række andre Bestemmelser, 19