MeddelelserFraKøbenhavnsBygningsvæsen1940-43

Herom anføres i M o tiveringen: d a Reglen i §’ens 3. Stk., hvorefter der i Tilfælde af Tilbagerykning altid kan regnes med den for­ drede Gadebredde, sikrer den byggende en lignen­ de Adgang til Udnyttelse som ifølge de nugældende Regler, d a de nye Regler om Udnyttelsesgraden sikrer, at et Tilbagerykningsareal indtil 10 m fra Gadem id­ ten altid kan medregnes til Bestemmelse af den til­ ladelige Udnyttelse, og d a det for Retsstillingen skønnes at m aatte være uden afgørende Betydning, om Adgangen til U d ­ nyttelse faktisk udnyttes eller ikke, idet Grundens Udnyttelsesmuligheder og dermed dens Værdi som Byggegrund m aa være afhængig heraf, sa a h ar m an skønnet, at Reglen m aa anses for at være i Overensstemmelse med det i den gældende Lovgivning forlængst anerkendte Princip. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Pligten til Af- staaelse, naar der kræves yderligere Tilbagerykning til en Byggelinie, der ifølge § 15 kan bestemmes i indtil 25— 30 Meters Afstand fra Gadem idten gælder, at Afstaaelse af dette yderligere T il­ bagerykningsareal kun kan fordres mod Erstatning. Dels er der ikke givet nogen Regel om dette yder­ ligere Tilbagerykningsareals vederlagsfri Afstaaelse, og denne maa da allerede derfor være udelukket, dels er Erstatningspligten udtrykkelig fastslaaet for nye Gaders Vedkommende i § 19, Stk. 2. Hvis m an da vil anføre, at selve Tilbageryk­ ningen ogsaa uden Krav om Afstaaelse kan være uheldig for Ejeren eller maaske endog ødelæggende for Udnyttelsesmulighedeme, m aa henvises til Lo­ vens § 23, Stk. 2, hvori det bestemmes, at naar et saadant K rav om Tilbagerykning til en U d ­ videlseslinie — og det samme gælder ogsaa K rav om Overholdelse af Byggelinie eller Hjørneafskæ­ ring — vil medføre, at en G rund ikke kan anven­ des til selvstændig Bebyggelse i Forhold til den for det paagældende Om raade gældende Udnyttelses­ grad og Bebyggelsesart og under Overholdelse af Bygningsafstandene, kan Ejeren fordre E jendom­ men som Helhed overtaget af Kommunen mod E r­ statning, medmindre Ulemperne kan afhjælpes ved Regulering. Reglen er en videre Udformning af den tilsva­ rende Regel i Frederiksberglovens § 13 og skulde formentlig være egnet til at yde Ejerne rimelig Be­ skyttelse mod uforholdsmæssige T ab som Følge af de nævnte Krav. Afgørelsen af, om der tilkommer en Ejer et saa­ dan t Krav, er henlagt til Reguleringskommissionen.

V. Regulering. En af de ejendommeligste Nydannelser af ju ri­ disk A rt er formentlig Reglerne om Regulering, Lovens §§ 31— 36. Reglerne omhandler to Sæt Norm er: Reguleringsplaner og Udredningsplaner. Af disse forudsæ tter de sidste altid de første, medens de første ikke nødvendigvis behøver at ef­ terfølges af de sidste. Selve Reguleringsplanerne frembyder ikke større selvstændig juridisk Interesse. Idet de omhandler de fremtidige Bebyggelsesforhold inden for et Om ­ raade, adskiller de sig i juridisk Henseende ikke fra Byplaner, for saa vidt angaar deres Indhold, men derimod nok i formel Henseende, nemlig derved, at deres forbindende Virkning alene er knyttet til deres Offentliggørelse, men ikke er betinget af S tad­ fæstelse eller Tinglysning. Større juridisk Interesse knytter sig til U d red­ ningsplanerne. I deres Væsen kan de betegnes som det offent­ liges Medvirken og besluttende Myndighed med Hensyn til den Opgørelse af de private G rund­ ejeres og andre Rettighedsindehaveres indbyrdes Mellemværender og deres Mellemværender med det offentlige, der er nødvendig til Gennemførelse af Bebyggelse i Overensstemmelse med Ordningen ifølge Reguleringsplanerne. Hovedpunkterne i Udredningsbeføjelsen er: 1) Adgangen til at beslutte Afstaaelse af G rund­ ejendom og Bygninger og disses Sammenlægning med andre private Ejendomme for at muliggøre disses Bebyggelse i Overensstemmelse med Regule­ ringsplanen, og 2) Bestemmelsen af Erstatninger for saadanne Af- staaelser og Adgangen til at paaligne Erstatnings­ beløbet eller Dele deraf paa de private, der erhver­ ver de paagældende Arealer eller Bygninger eller paa anden M aade opnaar Fordele ved Regulerin­ gens Gennemførelse. Formaalet med Udredningsbeføjelsen er at hjæl­ pe de Grundejere, der vil bygge i Overensstemmelse med den tilsigtede Regulering, naar de ikke kan opnaa mindelig Overenskomst med deres Nabo­ grundejere, altsaa en Slags tvungen Voldgift til de privates Selvhjælp. Men samtidig med denne Adgang til at hjælpe de private, der vil fremme den tilsigtede Regule­ ring, er der ogsaa tænkt paa dem, der maa finde sig i saadanne nødvendige Afstaaelser, der jo efter Omstændighederne kan betyde dybtgaaende In d ­

21