ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

7.3. Sammenfattende vurdering

Ovenstående kapitel vedrørende den politiske dagsorden giver anledning til en række konkluderende og sammenfattende kommentarer.

Et centralt og interessant spørgsmål er i denne sammenhæng, om bydelsforsøgene har været rammen om kommunal nytænkning og politiske visioner. Det er dog samti­ dig et spørgsmål, som evaluator i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende midtvejsrapport og på det foreliggende datagrundlag ikke har belæg for at besvare. Et par kommentarer synes dog relevante Indledningsvis kan det således konstateres, at mange bydelsrådsmedlemmer på tværs af bydele og partier/lister og på trods af en vis politisk aktivitet, giver udtryk for skuffelse med hensyn til de politiske visioner i bydelsrådene og med hensyn til den politiske nytænkning. Flere sammenkæder dette med, at mange bydelsrådsmedlemmer er nye i bydels­ rådssammenhæng og derfor har brugt megen tid på at sætte sig ind i diverse formelle og uformelle procedurer for bydelsrådenes arbejde. Fokus har i for høj grad været på forvaltningsinterne spørgsmål og politikernes egen verden fremfor på politiske temaer og relationerne til borgerne. En embedsmad udtrykker det på følgende måde:

"Politikerne vender hovedet den forkerte vej - de kikker indad i stedet for udad . "

Specielt fra erfarne politikere og administratorer sammenkædes den politiske gen­ nemslagskraft - eller mangel på samme - specifikt med politikernes evne til begå sig i det taktisk-politiske spil. Rationalet bag dette synspunkt er, at der ikke træffes beslut­ ninger i Københavns kommune uden et vist forudgående politisk lobbyarbejde og en forhandling mellem forskellige interesser. Et illustrativt udsagn er f.eks.:

"De vil så gerne ude i bydelene. Men det politiske benarbejde mangler."

Som en anden og væsentlig konklusion omkring bydelenes politiske indsatsområder må det konstateres, at bydelene med deres forskellighed har valgt forskellige omdrej­ ningspunkter for det politiske arbejde - den politiske dagsorden er med andre ord ud­ foldet varieret. I et decentraliseringsforsøg må det alt andet lige betegnes som posi­ tivt, at de potentielle forskelligheder får lov til at udvikle sig. Decentralisering indebæ­ rer som bekendt, at lokale spørgsmål får lokale løsninger.

97

Porsøg med bydelsstyre i Københavns kommune