ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

1forhold til bydelenes politiske dagsorden synes det endelig gennemgående for de fire bydele, at de har forsøgt at følge op på de temaer, der dominerede valgkampen. Det åbenlyse eksempel er her by- og trafikplanlægningen, som formelt set ikke er udlagt fra Københavns kommune, men som alle bydele har engageret sig i. Enten gennem offentlig debat og høringer med henblik på at påvirke Københavns kommune eller ved igangsætning af lokale byudviklingsprojekter. Bydelenes erfaringer med borgerinddragelse og -dialog Det er evaluators overordnede vurdering, at der i bydelene er etableret og igangsat en række spændende initiativer omkring involveringen og mobiliseringen af borgerne. Disse tiltag afspejler i vid udstrækning de ambitioner, som politikerne har i forhold til at bruge bydelsrådene som løftestang for et styrket lokaldemokrati. De illustrerer endvi­ dere, at der inden for rammerne af en relativt traditionel politisk og administrativ struktur, har kunnet iværksættes nye muligheder til fremme af kontakten og dialogen med borgere og brugere. På grundlag af disse initiativer er det evaluators konklusion, at forudsætningerne og mulighederne for en tæt dialog mellem borgere og politikere er til stede. Den ’’demo­ kratiske infrastruktur” er med andre ord på plads. Med dette udgangspunkt har det været forventningen blandt mange af bydelspoliti­ kerne, at bydelsforsøget ville bidrage til en generel opblomstring af den lokalpolitiske aktivitet, stigende interesse for lokale forhold og en bred interesse i bydelsrådenes arbejde. Disse forventninger synes endnu ikke at være blevet indfriet, og de intervie­ wede politikere - både på tværs af bydele og partitilhørsforhold - giver udtryk for, at den brede deltagelse i bydelsrådsmøderne og borgermøderne kun sjældent har været tilfældet, ligesom det har været vanskeligt at engagere borgerne i mere brede og ge­ nerelle diskussioner om bydelenes udvikling. Ses der på i hvilken udstrækning borgerne - indtil videre - rent faktisk har benyttet den beskrevne ’’demokratiske infrastruktur” tegner der sig et sammensat billede. Hel­ hedsindtrykket er dog, at borgerne kun i begrænset omfang synes at have udnyttet de nye institutionaliserede mulighedertor en direkte dialog med politikerne. Den relativt lave borgerdeltagelse kan dog ikke umiddelbart tages som udtryk for manglende støtte til ideen om bydelsråd, ligesom ovenstående ikke i sig selv siger noget om aktivitetsniveauet i nærmiljøet og bydelsidentifikationen. Undersøgelser har således påvist, at mere end halvdelen af indbyggerne i Københavns kommune mener,

7

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune