ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Den meget forskellige demografiske og socio-økonomiske struktur i bydelene giver således budgetmæssige vanskeligheder, når der centralt udmeldes generelle beskæ­ ringer. Ældreområdet er eksempelvis af meget ulig tyngde bydelene imellem. Ud­ giftsomfang og besparelsesmuligheder regnet i kroner kan ikke sidestilles, som det sker i en generel procentnedskærings-model, fremføres det. Rammebelægningen og modregningskravet kan komme til at slå meget hårdt, fordi enkeltsager kan have en betydelig tyngde, og dette mærkes ifølge sagens natur sær­ lig tungt, jo mindre budgettet er. Styringspotentialet er også mere beskedent i bydelene end på rådhuset i kraft af op­ gavefordelingen. Hertil kommer virkningerne af bydelenes manglende muligheder for yderligere finansielle tilførsler, som kunne udvide budgetterne. Risikoen for en særlig stor "stop-go"-politik i bydelene er derfor tilstede - ikke mindst ved sene udmeldinger af modkrav. På rådhuset har nogle af de tungeste forvaltninger rent opgave- og ledelsesmæssigt på starttidspunktet for forsøgene befundet sig i en proces hen imod ændringer på det decentrale niveau. Bydelenes opfattelser med hensyn til det decentrale niveaus im­ plementering af opgaveløsninger passer ikke i alle tilfælde hertil. Det betyder med an­ dre ord, at der kan spores en konflikt imellem den model/modeller, som bydelene øn­ sker af følge eller opbygge og den, som Rådhuset gerne ser fuldbragt. På den ene side arbejder rådhusets forvaltninger i bestemte retninger og på den an­ den side forsøger bydelene at finde en identitet ved en anderledes markering på de samme områder. Klart nok vanskeliggøres dialogen. Som en overskrift på en del iagttagelser kan endvidere nævnes udviklingen i retning af en øget specialisering i rådhusets regi og et løft i nærhedshensyn i bydelene, som et resultat af den foreløbige udvikling. Dette har betydning, fordi der udover det reelle indhold af fænomenet samtidig dermed synes at ske i en klarificering af succesmål mellem rådhuset og bydelene. Man er ved at indrette sig på denne rollefordeling. Mens det ifølge sagens natur i første omgang handlede om at få et samspil etableret, som kunne sætte bydelene på sporet fra startdatoen har samspillet siden hen udviklet en form for rolledeling. Dette gælder dog ikke alle forvaltninger/sektorer, men i høj grad de udgiftsmæssigt tunge og dermed samtidig dem med den mest vidtstrakte borgerberøring.

10

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune